
Lørdag havde vi planlagt en tur i Keukenhof, så vi stod tidligt op og kørte til Holland. Det var smukt vejr, så det var alletiders at nyde foråret og en fridag. Der var smukt i Keukenhof, men vi må nok erkende, at vi kom lidt sent i år, for mange af tulipanerne var slut. Til gengæld blomstrede rhododendronerne, og der var ællinger i haven.
Okay, ikke alle tulipanerne var færdige, så der kommer mange billeder alligevel. Jeg har udvalgt de billeder, jeg synes, fortæller vores historie, men skulle der være en enkelt nysgerrig læser, der er med, så kan alle billederne ses her.
Noget af det, de er rigtigt gode til i Keukenhof, er at mixe farver og former i samme bed. Det er noget, jeg selv praktiserer i min have, men som jeg gerne vil blive bedre til, når jeg lægger løgplanterne om efteråret.
Endnu et eksempel på et fint mix af perlehyacinter, tulipaner og liljer. Kristian har et par liljer på terrassen, som han er rigtig glad for, så vi måtte naturligvis se nærmere på parkens fine liljer.
Vi har været i Keukenhof to gange tidligere, men denne gang var der helt sikkert endnu flere mennesker, end vi tidligere har oplevet. Det var nok konsekvensen af at tage til Keukenhof på en hollandsk helligdag. Det var ikke altid muligt at tage billeder uden andre publikummer sneg sig med på billederne.
Nok er løgplanter – og især tulipaner – Keukenhofs specialitet, men de er også ret skrappe til orkideer, som er samlet i en af de indendørspaviloner. Jeg kan godt lide orkideer, men jeg har ikke tålmodighed til at passe dem, så de blomstrer mere end den første gang.
Kristian var meget fascineret af denne orkide, fordi den er grøn, og det er der ikke så mange blomster, der er. Den er virkelig også flot, så jeg forstår ham udemærket.
Orkideerne har skilte med point på, og den her på billedet var vinderen med flest point. Måske er det os, der er sære, men vi så godt nok mange orkideer, der var finere end den her ;o)
Keukenhof er en meget fin park, og der er steder som dette, hvor man føler sig hensat til en engelsk park eller en lille parkskov. Det her billede er meget repræsentativt for forskellen på i år og sidste år. Du kan se et billede fra cirka samme område her.
Der er steder, hvor alle besøgende stopper for at tage billeder. Denne lille å er et af dem – med de smukke blomstrende buske der spejler sig i vandet. Jeg kunne ikke få møvet mig ind, så jeg kunne tage et billede fra midten, men jeg er faktisk også ret tilfreds med billedet med en del af brønden som fokus.
Buskene i nærbillede. De blomstrede helt sikkert ikke sidste år, og de er altså også et besøg værd. Så smukke farver og blomster, som blomstrer helt, helt tæt.
Blåregnen var også i fuld sving, og de er jo bedårende og dufter skønt. De her voksede på en pergola, så man gik inde under dem. Skønt.
Foruden blomster og træer er der en del kunst i Keukenhof; noget af det er mere mærkeligt end andet. Faktisk tror jeg ikke, at der er ret meget af det, jeg synes er smukt. Men det er sjovt og tilføjer noget karakter. Den her gut her kan man vist roligt kalde en “tree hugger”.
Og for at det ikke skal være løgn, så var der en anden hugger i haven – en spækhugger var gået mere eller mindre på grund i en af kanalerne.
Nævnte jeg, at der var mange mennesker? Dette billede tog jeg alene for at dokumentere menneskemængderne. Læg i øvrigt mærke til kvinden med det orange tørklæde – hun var langt fra ene om at være iført noget i den nationale farve. De er skøre, de hollændere.
Der var inspiration til forskellige haver, og en af dem handlede om at holde have i forskellige “containere”. Det ramte naturligvis plet for mig, fordi min have netop er en “containerhave”. Og så var mixet af klar gul og hvid smuk.
Da jeg sagde til K, at jeg ville bo i Holland og have en køkkenhave, når vi skal på pension, svarede han ret overraskende: “Hvis du skal have en køkkenhave, vil jeg have en motorbåd og sejle på kanalerne.” Jamen, okay Kristian – det lyder som en plan.
Sidste år stod nogle af de allersmukkeste tulipaner indenfor – i år var der kun de sølle rester tilbage. Det var barsk for mig, fordi min favoritblomst i denne verden er tulipanen.
Som nævnt var vi så heldige at spotte indtil flere kuld ællinger, og det ene af dem kunne vi komme så tæt på, at vi kunne få nogle fine billeder af de dunede små. De er da kære.
Det må være passende at slutte billedeserien fra Keukenhof med de perfekte hollandske blomster: orange tulipaner. Det bliver simpelthen ikke mere hollandsk!
Efter nogle timer i Keukenhof blev vi enige om at køre videre. Jeg var lidt slatten, så jeg tog en lur i bilen, og da jeg vågnede overraskede K mig, for han var kørt ud til havet. Han ved, at noget af det jeg savner mest ved at bo i midten af Europa (udover familie og venner) er havet. Så han syntes, at når vi var så tæt på, skulle vi ud til havet, så jeg kunne få suget lidt havluft og -lyd til mig. Det var en fantastisk overraskelse!
Jeg nød det i fulde drag. Og jeg var så heldig, at stranden flød med muslingeskaller deriblandt knivmuslingeskaller, hvilket jeg aldrig har set tidligere. Det overraskede K meget, men jeg måtte minde ham om, at min barndomsstrand på Sjællands Odde var en stenstrand, og der var der ikke mange muslingeskaller. Jeg samlede skaller, nød duften, lyset, vinden og synet af det uendelige ocean. Det var en helt fantastisk dag – en af dem man gemmer i sit sind.