Tag Archives: week-end

Forår i Holland

Lørdag havde vi planlagt en tur i Keukenhof, så vi stod tidligt op og kørte til Holland. Det var smukt vejr, så det var alletiders at nyde foråret og en fridag. Der var smukt i Keukenhof, men vi må nok erkende, at vi kom lidt sent i år, for mange af tulipanerne var slut. Til gengæld blomstrede rhododendronerne, og der var ællinger i haven.

Okay, ikke alle tulipanerne var færdige, så der kommer mange billeder alligevel. Jeg har udvalgt de billeder, jeg synes, fortæller vores historie, men skulle der være en enkelt nysgerrig læser, der er med, så kan alle billederne ses her.

Noget af det, de er rigtigt gode til i Keukenhof, er at mixe farver og former i samme bed. Det er noget, jeg selv praktiserer i min have, men som jeg gerne vil blive bedre til, når jeg lægger løgplanterne om efteråret.

Endnu et eksempel på et fint mix af perlehyacinter, tulipaner og liljer. Kristian har et par liljer på terrassen, som han er rigtig glad for, så vi måtte naturligvis se nærmere på parkens fine liljer.

Vi har været i Keukenhof to gange tidligere, men denne gang var der helt sikkert endnu flere mennesker, end vi tidligere har oplevet. Det var nok konsekvensen af at tage til Keukenhof på en hollandsk helligdag. Det var ikke altid muligt at tage billeder uden andre publikummer sneg sig med på billederne.

Nok er løgplanter – og især tulipaner – Keukenhofs specialitet, men de er også ret skrappe til orkideer, som er samlet i en af de indendørspaviloner. Jeg kan godt lide orkideer, men jeg har ikke tålmodighed til at passe dem, så de blomstrer mere end den første gang.

Kristian var meget fascineret af denne orkide, fordi den er grøn, og det er der ikke så mange blomster, der er. Den er virkelig også flot, så jeg forstår ham udemærket.

Orkideerne har skilte med point på, og den her på billedet var vinderen med flest point. Måske er det os, der er sære, men vi så godt nok mange orkideer, der var finere end den her ;o)

Keukenhof er en meget fin park, og der er steder som dette, hvor man føler sig hensat til en engelsk park eller en lille parkskov. Det her billede er meget repræsentativt for forskellen på i år og sidste år. Du kan se et billede fra cirka samme område her.

Der er steder, hvor alle besøgende stopper for at tage billeder. Denne lille å er et af dem – med de smukke blomstrende buske der spejler sig i vandet. Jeg kunne ikke få møvet mig ind, så jeg kunne tage et billede fra midten, men jeg er faktisk også ret tilfreds med billedet med en del af brønden som fokus.

Buskene i nærbillede. De blomstrede helt sikkert ikke sidste år, og de er altså også et besøg værd. Så smukke farver og blomster, som blomstrer helt, helt tæt.

Blåregnen var også i fuld sving, og de er jo bedårende og dufter skønt. De her voksede på en pergola, så man gik inde under dem. Skønt.

Foruden blomster og træer er der en del kunst i Keukenhof; noget af det er mere mærkeligt end andet. Faktisk tror jeg ikke, at der er ret meget af det, jeg synes er smukt. Men det er sjovt og tilføjer noget karakter. Den her gut her kan man vist roligt kalde en “tree hugger”.

Og for at det ikke skal være løgn, så var der en anden hugger i haven – en spækhugger var gået mere eller mindre på grund i en af kanalerne.

Nævnte jeg, at der var mange mennesker? Dette billede tog jeg alene for at dokumentere menneskemængderne. Læg i øvrigt mærke til kvinden med det orange tørklæde – hun var langt fra ene om at være iført noget i den nationale farve. De er skøre, de hollændere.

Der var inspiration til forskellige haver, og en af dem handlede om at holde have i forskellige “containere”. Det ramte naturligvis plet for mig, fordi min have netop er en “containerhave”. Og så var mixet af klar gul og hvid smuk.

Da jeg sagde til K, at jeg ville bo i Holland og have en køkkenhave, når vi skal på pension, svarede han ret overraskende: “Hvis du skal have en køkkenhave, vil jeg have en motorbåd og sejle på kanalerne.” Jamen, okay Kristian – det lyder som en plan.

Sidste år stod nogle af de allersmukkeste tulipaner indenfor – i år var der kun de sølle rester tilbage. Det var barsk for mig, fordi min favoritblomst i denne verden er tulipanen.

Som nævnt var vi så heldige at spotte indtil flere kuld ællinger, og det ene af dem kunne vi komme så tæt på, at vi kunne få nogle fine billeder af de dunede små. De er da kære.

Det må være passende at slutte billedeserien fra Keukenhof med de perfekte hollandske blomster: orange tulipaner. Det bliver simpelthen ikke mere hollandsk!

Efter nogle timer i Keukenhof blev vi enige om at køre videre. Jeg var lidt slatten, så jeg tog en lur i bilen, og da jeg vågnede overraskede K mig, for han var kørt ud til havet. Han ved, at noget af det jeg savner mest ved at bo i midten af Europa (udover familie og venner) er havet. Så han syntes, at når vi var så tæt på, skulle vi ud til havet, så jeg kunne få suget lidt havluft og -lyd til mig. Det var en fantastisk overraskelse!

Jeg nød det i fulde drag. Og jeg var så heldig, at stranden flød med muslingeskaller deriblandt knivmuslingeskaller, hvilket jeg aldrig har set tidligere. Det overraskede K meget, men jeg måtte minde ham om, at min barndomsstrand på Sjællands Odde var en stenstrand, og der var der ikke mange muslingeskaller. Jeg samlede skaller, nød duften, lyset, vinden og synet af det uendelige ocean. Det var en helt fantastisk dag – en af dem man gemmer i sit sind.

Tagged , , , | 6 Comments

1. maj i Bonn

Vores lokale kærlighedserklæring.

Jeg holder meget af de traditioner, vi er kommet til at lære at kende efter vi flyttede til Tyskland. En af mine favoritter er nok det lille spil, der foregår mellem kærester i månedsskiftet mellem april og maj. Unge mænd slæber natten til den 1. maj høje slanke birketræer ind i byen, sætter dem op ad rækværk, træer, lygtepæle mm, pynter dem med crepe papir og et hjerte med deres udkårnes navn på. Det er så hyggeligt!

Her kan det ses, hvem træet er til.

I år var jeg så heldig (faktisk kunne det ikke undgås) at være vidne til at et af træerne blev monteret. Omkring klokken 4 om morgenen kom en gruppe unge fyrer kørende ned ad vores vej, stoppede lige overfor vores lys, åbnede dørene til deres pick up truck og lod musik blæse ud i gaden. Ikke noget med at være diskret her… Nå, men det betød jo, at jeg vågnede og kiggede ud af vinduet. Der opdagede jeg, at der for tredje gang mens vi har boet her, blev sat et birketræ op hos Rike. Hun er en heldig kvinde – eller også er hun meget udholdende… Selvom de larmede voldsomt, var det rigtig hyggeligt at blive tilskuer til den her søde søde tradition under udføring.

Mit lille indkøb.

I løbet af 1. maj måtte K og jeg (måske mest jeg) ud og kigge i byen for at se, om de sædvanlige birketræer var på plads i år – og så for at kigge på kunsthåndværksmarked på Müsterplatz. Der var, som altid, forfærdeligt meget grimt kunsthåndværk og en enkelt bod, der solgte det meste fantastiske sarte hvide porcelæn. Jeg elsker keramik og porcelæn, så jeg var ret solgt. Først kiggede jeg længe, gik så en runde og kom tilbage. Til alt held overhørte jeg, at butikken solgte på nettet også, så jeg nøjedes med at købe den lille fine “hurricane”stage, og så skal jeg nok browse en del hos Heike og Ulrich Raupach inden længe.

Domkirken med Vatikanets flag.

Foruden kunsthåndværksmarkedet var der også gang i domkirken; den tidligere pave Johannes Paul II skulle jo saliggøres, og det var skam også noget, der blev bemærket i Bonns katolske domkirke, hvor der hang indtil flere af Vatikanets flag samt var sat et våbenskjold over hoveddøren til kirken.

Tagged , , , | 2 Comments

Det vildeste sted i byen

Zoos dovne løver.

Jeg har været en tur i Zoo sammen med Heidi & Bertram i dag, og selvom vejret kunne have været finere, så var det en dejlig dag i herligt selskab. Det er mange år siden, jeg sidst har været i zoo, og det var sjovt at se alle de nye områder. Særligt er jeg imponeret over elefanthuset, som virkelig er flot.

Kameler.

Vi kom forbi kamelerne både først, midt i og sidst på vores rute gennem zoo. I første omgang var de der alle tre, anden gang var to af dem ude og blive vist frem, og tredje gang var de alle tre tilbage igen.

En frustreret kamel.

Da vi kom forbi kamelerne anden gang, var to af dem taget ud til noget “show”, mens den tredje var alene i indhegningen. Det var ikke populært, og kamelen travede frem og tilbage og brokkede sig.

Skildpadde på nært hold.

I regnskoven fik Bertram øje på et par skildpadder, som blev nærstuderet nøje. Vi kunne konkludere, at de tilsyneladende også spiser agurk og selleri – tænk en gang…

Så tæt på…

Som nævnt er jeg meget begejstret over elefanternes nye hjem, og mens Heidi og Bertram udforskede huset indvendig, stod jeg og kiggede på de store tunge dyr. Denne elefant samlede de fineste tynde strå op med sin snabel og guffede dem. Da han fik øje på noget guf udenfor de høje piller, gik han på knæ for at forsøge at få fat i det spiselige, men han kunne liiige præcis ikke nå det. Æv!

Hallo!

Jeg havde læst hjemmefra, at der var en helt nyfødt girafunge, så den skulle vi naturligvis se. Dens mor er 4-6 meter høj, og vi snakkede en del om, at den faktisk kunne kigge ind af vinduet til Bertrams værelse! Det er store dyr.

Helt ny.

Girafungen er født den 14. april, og den er bare alt for nuttet. Den lå i hjørnet og kiggede nysgerrigt ud på verden, mens dens mor trissede omkring i høet. Dyrebørn er virkeligt kære.

Næsehorn med trøje på.

Da vi gik forbi næsehornet, sagde Bertram, at den så ud som om den havde bluse på. Heidi spurgte, om Bertram mente, at den havde t-shirt på. “Nej, den har en trøje på, der har ærmerne rullet op.” Det er godt set, Bertram!

Nuttegris – eller hest.

Der er rigtig mange dyreunger i Zoo lige nu, og flodhesten havde også en “lille” ny, som er super nuttet. Den lå der midt i det hele med et saligt smil om munden. Livet er godt, når man er flodhesteføl.

Mmm…

Vi nåede lige en is, inden vi vendte næsen hjemad. Det var måske ikke lige isvejr, men is hører nu alligevel med til en tur i Zoo. Tak for en dejlig dag, Bertram & Heidi.

Tagged , , , | 4 Comments

Forår hedder Frühjahr på tysk

Himlen over Altstadt.

og det er i fuld sving! Kristian og jeg har holdt week-end på vejene, så vi kunne komme ud og nyde foråret forskellige steder. Det var simpelthen fantastisk vejr; ikke vanvittig varmt men himlen var blå, og solen skinnede. Ums!

What’s not to like?

Vi startede med en tur gennem Bonns Altstadt for at se, om kirsebærtræerne var sprunget ud endnu; det var kun nogle ganske få af dem, men se lige mixet af lyserød, gult og den blå himmel.

Deutsches Eck.

For nogle måneder siden var vi i Koblenz for at se på højvandet, og da vi alligevel var på vej til Koblens, stoppede vi og tog et billede til sammenligning med dette. Der er markant mindre vand nu, må man sige!

Forsythia i blomst.

Overalt er der gule forsythiaer, der lyser landskabet op. Her står en langs Mosel og blærer sig med alle sine fine gule blomster.

Moselkrampen

Vi kørte op i bakkerne langs Mosel og kiggede ned på floden oppefra. Det er altid fint at komme lidt på afstand på den måde, fordi man så kan se mere af floden på én gang.

Kristian var der.

Og Cecilie var der sørme også.

Vejret var simpelthen forrygende; så meget sol at man ikke kunne undgå at komme i forårsstemning og længes efter dage med endnu mere sol og varme.

Magnoliatræ på spring.

Søndag kunne vi konstatere, at magnoliatræerne tripper for at springe ud nu. De magnoliatræer, der står lige i solen, har allerede foldet nogle af blomsterne ud.

Mææh…

Til min store fornøjelse kom vi også forbi et antal marker med påskelam. Som Kristian sagde, så kan lammene jo heller ikke vide, at påsken falder sent i år. De er jo bare så søde, når de er helt nye og små!

Tagged , , | 5 Comments