Med udsigten til endnu en varm sommerdag opfordrede jeg K til, at vi kørte en tur ud i det blå for at nyde dels vejret og dels ac’en i bilen. Mens K satte en vask over, tog jeg lidt billeder af den gade, som har været vores hjem i mere end fire år, men nu snart ikke skal være det længere. Den smukke store rosenbusk ud for #20 blomstrer med sæsonens anden omgang smukke røde roser. Jeg har set ejeren fjerne døde knopper stående i vindueskarmen og inden under rosenbusken. Det så ikke nemt ud, men det gjorde til gengæld, at busken nu blomstrer smukt igen.
Da jeg manglede noget, jeg bedst kan få hos Albert Hein, røg vi en tur til Holland. Maasen slynger sig gennem landskabet, og der er mange små færger, som bringer bilister, motorcyklister og de mange, mange hollandske cyklister tørskoede fra bred til bred.
De små færger kan indeholde overraskende mange trafikanter, som hver især betaler en lille sum for at komme over på den anden side af floden. For vores vedkommende koster det €2 inkl. bilen.
Selvom overfarten ikke tager andet end et par minutter, så nåede jeg ud og tage billeder op og ned ad floden i det smukke sommerlige vejr.
K havde planlagt, at vi skulle forsøge at finde to af Tehas super fede geocacher. Den første var nem at finde, men vi kunne ikke knække koden og ej heller finde hjælpemidlet, så vi må komme retur ved en anden lejlighed.
Vi holdt lige ved en have, hvor de havde en smuk samling hostaer stående; jeg elsker hostaer, og de ser særligt flotte ud, når de står sammen som her.
Næste cache lå ved en aspargesmark, som nu hvor sæsonen er ovre, stod i fuld blomst. Det ser meget fjollet ud, for hver enkelt plante er let genkendelig som en asparges, men de har lange ranglede “grene” med blomster på.
Det er muligt, at vi bliver drillet med vores selfies, men for mig er de ubetinget bedre end ingen billeder af os – og her er vi med aspargesmarken og blå himmel i baggrunden.
Denne kasser var lidt sværere at finde, men bestemt ikke umulig. Til gengæld måtte K ned og ligge for at løse kassens indbyggede udfordringen: Man skulle stikke poten i en gummihandske og ned i en nedgravet tønde, hvori der var en masse rør i forskellige størrelser. Kun ét af dem var en reel log, så K måtte have en del op, før han fik fat i det rigtige. Men det lykkedes. K var lige ved at sidde fast i gummihandsken, men han fik da heldigvis vristet sig fri.
Jeg kunne ikke lade være at gå mellem aspargesrækkerne, da vi gik tilbage til bilen. De var altså virkelig fascinerende.
Vores rute ledte os endnu en gang henover Maasen, og denne gang var færgen godt og vel helt fyldt. Faktisk var det kun lige, at bummen kunne lukke ned bag vores bil… Men vi kom med sammen med alle de andre glade sommergæster.
Vi er vant til at se mange cyklister, når vi færdes i Holland, men i dag var det helt vildt. Vejret var da også fantastisk smukt og ikke ulideligt varmt. Vi overvejer dog, om det er sådan, at hollændere cykler sammen frem for at gå tur sammen? Det så i hvert fald sådan ud i dag.
Jeg blev i bilen ved denne overfart, fordi færgen var så proppet, hvilket gav mig anledning til at spotte det fine motiv i bakspejlet. Desværre var turen så kort, at jeg ikke kunne eksperimentere ret meget med teknikken.
Vel hjemme i Riesstrasse igen kunne vi konstatere, at vi begge havde sommer-geocaching-fødder, som trængte til at blive vasket lidt… Men det er jo på den anden side tegn på, at vi har været ude og dyrke vores fælles hobby, så alt er godt.
