Tag Archives: walking tour

Budapest 2015: Dag 3 (i regnvejr)

1

Vi vågnede fredag til en grå himmel, som ikke var lang tid om at åbne for sluserne. Vi vidste sådan set godt, at der var regn på vejr, så det kom ikke som en overraskelse. Jeg kan godt lide regn, men det ved vi af bittert erfaring fra vores visit på Cliffs of Moher sidste år i november, at spejlreflekskameraer ikke kan, så vores nye kamera kom ikke med på tur i dag.

dec22.4-1024x643(billedet er lånt her)

Regnvejret tog til og blev faktisk ret voldsomt i løbet af formiddagen, hvilket lidt “forvirrede” os i en grad, så vi ikke kunne beslutte os for, hvad vi ville lave. K foreslog, at vi tog min laptop i tasken, gik på Costa og drak en kop kaffe, mens jeg fik skrevet lidt på torsdagens blogpost. Det var jeg med på, så af sted igennem regnen med os. Vi var på Costa onsdag, og vi havde begge en fornemmelse af, at vi var langt væk hjemmefra… I virkeligheden havde vi bare gjort os selv rundtossede ved at gå og køre rundt i Pest, for Costa ligger faktisk tæt på hjemme. Det viste sig dog, at internettet på kaffebaren ikke var stærkt nok til, at jeg kunne arbejde med bloggen, så vi måtte videre. K googlede hurtigt kaffebarer med internet i nærheden, og han fandt My Little Melbourne, som viste sig at være en über-trendy lille kaffebar med god kaffe (ifølge K) og hurtigt internet.

4

Udenfor fortsatte regnen uden tøven og med kun ganske få ophold. Men vi var nået frem til frokost, og vi var enige om, at når vi nu var i Ungarn, skulle vi prøve landets traditionelle spise, lángos. Endnu en gang slog K til og brugte internetforbindelsen hos My Little Melbourne til at finde ud af, hvor man fik gode lángos henne. Svaret var: Retró Lángos büfé, som regnen til trods lå i en fornuftig gåafstand, så af sted med os.

3

Oprigtig talt havde K nok ikke fået mig overbevist om at spise hos Retró Lángos büfé, hvis vi bare var kommet forbi uden at vide, at det skulle være et godt sted. Det er en rigtig street food snask, men nu skulle det have en chance.

2

Jeg valgte en “Made in Hungary” (creme fraiche, bacon, rødløg og revet ost), mens K valgte en “Hungarian Sausage” (creme fraiche, pølse, rødløg og revet ost). Lángos er ikke en diætvenlig spise, men det er overraskende nok heller ikke noget, der efterlader en med en klam frituresmag eller -fornemmelse i munden – i hvert fald gjorde de her det ikke.

Efter kaffepauser og frokost på fortorvet i øsende regn, blev vi enige om at tage hjem omkring hotellet, skifte til noget tørt tøj og overveje næste træk. Hjemmefra havde jeg kigget på guidede gåture i Budapest, og der startede en omhandlende det jødiske kvarter (hvor vi jo bor) klokken 1530. Om vi kom af sted på turen stod ikke fuldstændig klart, da vi havde smidt os på langs derhjemme, men vi kom faktisk af sted!

Mødestedet for gåturen var Vörösmarty Tér, som virker som et ret fancy sted med store butikker og mange steder at spise. Vi kom drønende i sidste øjeblik og spottede en gruppe mennesker, der bestemt så ud til at skulle på guidet tur. Det viste sig at langt størsteparte skulle på den tur, der handlede om kommunisme. Men heldigvis var der fire andre, der også gerne ville høre noget om det jødiske kvarter, så vi kom af sted.

67

Vörösmarty tér ligger ikke i det jødiske kvarter, men der var vist alligevel en form for mening i at starte turen her. Noget af det første vi passerede var nemlig en markering af, hvor bymuren omkring det oprindelige Pest havde gået samt hvor en af byportene havde stået. Som i så mange andre europæiske byer var det ikke tilladt for jøderne at bosætte sig indenfor murerne. I stedet bosatte byens jøder sig lige udenfor murerne i nærheden af det centrale marked, hvor mange af dem tjente deres penge som handlende.

8

På vores vej mod det deciderede jødiske kvarter passerede vi dette imponerende art noveau hus. Det er tegnet af en jødisk arkitekt til en katolsk familie, og således er det en nationalistisk jomfru Maria, der troner på toppen af bygningen – komplet med Ungarns rigsvåben og kendte ungarnske skikkelser omkring sig.

9

Naturligvis skulle vi forbi den store synagoge, og her fortalte vores dygtige guide, Ursula noget, vi ikke selv var klar over: Man kan se, at der her er tale om en synagoge, fordi der på taget bag de to tårne befinder sig to stentavler, hvorpå de ti bud står.

10

Hvis man siger, at Theodore Herzl blev født i skyggen af Budapests store synagoge, så overdriver man virkelig ikke. Denne plakette hænger ikke mange skridt fra indgangen til synagogen… I dag er der en museums bygning på stedet, men man må altså forestille sig, at der har været boliger helt op til synagogen, da Herzl blev født i 1860 – året efter at synagogen stod færdig.

Mens vi stod ved synagogen fortalte Ursula os om Holocaust, som det udspillede sig i Ungarn. Jeg skal gerne tilstå, at jeg ikke rigtig vidste ret meget om de ungarnske jøders skæbne under 2. verdenskrig, men det er (endnu en gang) en virkelig barsk historie. Fordi Ungarn indtil marts 1944 var allieret med Tyskland og ikke besat, fandt der ikke deporatationer af jøder sted i landet. Der blev indført regulerende love overfor jøderne, men de levede i relativ tryghed – faktisk i så høj grad at jøder fra andre lande flygtede til Ungarn for at undgå deportation. Efter tyskerne besatte Ungarn i marts 44, samarbejdede dele af den højreorienterede regering med nazisterne om at deportere de ungarnske jøder, og allerede i april 44 blev det vedtaget at samtlige ungarnske jøder skulle deporteres… Inden 9. juli samme år betød det, at 437402 jøder var deporteret fra Ungarn til lejre i det tredje rige. 147 toge blev sendt direkte fra Ungarn til Auschwitz, hvor 90% af de ankomne ungarnske jøder blev henrettet inden for få timer af deres ankomst. Det anslås, at Ungarn havde omkring 861ooo jøder indtil 44, og af dem overlevede blot 255000. Det betyder altså, at det flere end 600000 ungarnske jøder blev henrettet i løbet af mindre end et år. Det er mere end 1/10 af alle de jøder, der blev myrdet af nazisterne under 2. verdenskrig. Det er fuldstændig ubegribeligt!

22

Lige ved siden af – og det er som man kan se på billedet her lige ved siden af – den store synagoge har man bygget en væsentligt mindre kaldet Heroes’ Temple. Den blev bygget i 1931 til minde for de ungarnske jøder, der mistede livet under 1. verdenskrig. Denne væsentligt mindre bygninger har plads til 250 siddende (mod den store synagoges godt 3000), og da der i det moderne Budapest er relativt få praktiserende jøder, bliver den brugt i hverdagene og om vinteren. På den måde skal man kun varme den store synagoge op ved ganske særlige anledninger.

23

Bag synagogen finder man Raul Wallenberg Memorial Park, og centralst i denne står Emanuel-træet, som er et mindesmærke over de jøder, der mistede livet under 2. verdenskrig. Den sorte søjle i midten repræsenterer de stentavler med de 10 bud, som man normalt finder i/på synagoger. Selve træet er lavet af metal og på bladene står navnene på ofre for Holocaust.

Jeg har ikke billeder af det, men komplekset omkring synagogen rummer også en ganske usædvanlig ting for et jødiske religiøst område: En begravelsesplads. Traditionelt ligger jødiske begravelsespladser langt fra synagogen, men når der ligger en lige her, så skal forklaringen findes i begivenheder fra slutningen af 2. verdenskrig. Den store synagoge var en del af den ghetto, der oprettedes til Budapests jøder i 1944, og mange mennesker opholdt sig faktisk i synagogen, da man havde presset 70000 mennesker sammen i et relativt lille område. Vinteren 44-45 var kold, og jøderne fik ikke mad nok, så af de 70000 var 10000 døde, inden russerne befriede ghettoen 18. januar. Mange af de døde blev begravet på en anden begravelsesplads, men 2000 mennesker blev af russerne begravet i haven ved synagogen, og således har man nu en begravelsesplads for Holocaust-ofre lige i baghaven af en af verdens største synagoger.

11

I det jødiske kvarter er der ganske mange vægmalerier, og K og jeg er gået forbi dette af Rubrikskuben flere gange. Det er et ret cool vægmaleri, men da vores guide Ursula opfordrede os til at tage et foto af det, blev det klart for os præcis hvor cool det er. Når man ser det med det blotte øje er det helt tydeligt, at motivet er bygget op af en masse cirkler, og de fremstår noget mere fuzzy og abstrakt, end når man fotograferer det. Meget blæret lavet! Da man kontaktede Ernö Rubrik ang. vægmaleriet blev han så begejstret, at han bidrog med en tekst, som nu også pryder væggen: Der er altid en løsning, og ikke kun en. En rubrikskube kan løses på 20 træk eller færre, men der er 43,252,003,274,489,856,000 mulige løsninger på grund af dens kompleksitet.

12

På den modsatte side af vejen i forhold til rubrikskuben finder man et andet vægmaleri. Dette mindes Ungarns sejr 6:3 over England i fodbold i 1953 – en sejr der kom efter at Englands landshold havde været ubesejret i 90 år. Ungarns største fodboldspiller Puskás, som deltog i kampen, døde i 2006, og han er begravet under kuplen i  Sankt Stefans katedralen (Ungarns vigtigste kirke). Godt så!

14

Lige overfor synagogen i Rumbach Sebestyén finder man dette vægmaleri, som er en hyldest til den østrigske kejserinde, Sisi. Hende så vi rigeligt til, da vi var i Wien, men her i Ungarn er hun altså ogs¨noget af en heltinde.

15

UNHCR (FNs flygtningehøjkommissariat) bor i Budapest, og det minder dette smukke vægmaleri forbipassende om. Inspirationen til maleriet stammer fra National Geographics ikoniske fotografi af en afghansk flygtningepige i Pakistan fra 1984. Som Ursula ganske rigtigt pointerede, så kan man undre sig over, hvorfor denne smukke lille pige ikke har de samme grønne øjne, som hende på det oprindelige fotografi har.

13

16

Naturligvis kom vi forbi både Rumbach synagogen (for de midtersøgende jøder, tilhørende gruppen kaldet Status Quo Ante) samt den ortodokse synagoge. Det viste sig, at Rumbach ikke længere bliver brugt til religiøse ceremonier men alene bliver holdt åbent for besøgende. Der er kun ganske få familier, der tilhører netop den jødiske gruppe i Budapest, og de bruger et andet og væsentligt mindre lokale til deres religiøse ceremonier. Heller ikke den ortodokse synagoge bruges i hverdagen, men der bruges derimod et mindre bedehus ved siden af den store synagoge.

18

Lige overfor den ortodokse synagoge ligger der en restaurant, som i følge vores guide kun var semi-kosher, men som i hvert fald sørgede for at kunne servere de mange ungarnske retter, hvori der indgår pølser. Blot var pølserne her lavet af and frem for svin – og det er jo sådan set smart tænkt.

17 19 20

Den guidede tur sluttede på Budapests første ruin pub, Szimpla. En ruin pub er et gå-i-byen-sted, som er indrettet bag en facade af et hus i ruiner. Szimpla blev startet for ti år siden og har siden dannet mode, således at der nu er indtil flere lignende etablisementer i byen. Det var et sjovt sted at se, men jeg er ret sikker på, at jeg ikke ville høre til samklientellet i hvad der primært er et sted, hvor man skal drikke nogle øl og drinks 😉

21

I et anfald af skæbnens ironi – eller måske måden hvorpå for- og nutid smelter sammen – ligger de ortodokse jøders ceremonielle bad, Mikvé lige klods op og ned ad Szimpla. Foruden at være rammen om ceremoniel renselses i forbindelse med forskellige ritualer, er det også her alle ortodokse jødiske kvinder skal ceremonielt renses efter børnefødsler og efter menstruation. Det er altså et sted, der fortsat anvendes, og som derfor skal fungere parallelt med ruin-pubben inde ved siden af. Lidt spøjs kombination, men en som ikke synes at være forbundet med de helt store problemer i det jødiske kvarter.

Efter en dag med regnvejr og lange gåture var vi efterhånden godt slidte, og da det spisested vi oprindeligt regnede med at spise på, viste sig at være et take-away sted, som ikke lige talte til mig, endte vi med endnu en omgang fra Attaboy! Denne gang valgte K en hotdog til samfulde 20 kroner, og han siger, at han aldrig har fået en så lækker hotdog i sit liv. Den var med saurkraut og dijonsennepsauce – og der var så sandelig rigelig mad i den. Jeg fik en cheese burger, som også var god (og igen alt for stor til at jeg kom igennem den hele). Og ovenpå alle de indtryk sov vi trygt og godt!

Tagged , , , , | Leave a comment