Onsdag var rejsedag for os, men vi skulle ikke med færgen fra Ystad før klokken 18, så vi havde tid om formiddagen til at gå en tur op til Ulvaskog og kigge på de heste, vi havde set blive transporteret derop i løbet af tirsdagen.
Alma var så heldig, at hun fik et lift i trækvognen. Og hun var ikke alene: K havde fundet Almas bamse bag vores seng, da vi pakkede sammen, og den skulle selvfølgelig med på tur. Den havde en meget fornem plads på maven af Alma, og jeg tror, at de to hyggede sig gevaldigt.
Vi havde endnu en gang vidunderligt vejr, og så tager alting sig endnu finere ud. Men man må jo give svenskerne, at deres kulturlandskab er meget bedårende: Stendiger er bare smukkere end pigtråd og plankeværk.
Så grimme som nogle huse er i Sverige, så har de fat i den lange ende med træbygninger i svenskrød og hvid – det er et godt og klassisk mix. Og i solskin og med blå himmel bliver de kun endnu finere.
De tre hingste, der gik sammen på marken, havde visse issues, de skulle arbejde igennem, så der blev sparket ud, nappet og skidt på hinandens hestepærer. Alt sammen meget modent… Alma og Sus var dog succesfulde i at hilse på hestene, og især da blåbærkiksepakken blev brugt som lokkemiddel.
Fra Tikaskruv kørte vi op omkring outlettet i Kosta for lige at kigge på et par sko til mig… Og så gik vi derfra med to par sko pr. mand. Jeg tror aldrig, at vi har haft så mange sko med på en ferie. For mig var de vigtigste sko mine nye polecat træningssko, som jeg allerede samme aften havde på på en aftentur ved vandet på Bornholm, og det endda helt uden at noget gjorde ondt nogen steder. Succes.
Turen til Bornholm forløb helt roligt, og i år lykkedes det ikke Bertram & Chr. at bilde mig ind, at det ville komme til at gynge helt vildt. I stedet sad vi sammen og spiste aftensmad, som Heidi havde stået for og nød, at det tilsyneladende ikke skulle være regnvejr på Bornholm.
