Tag Archives: USA-tur

At gengive begivenhederne på dette års LM crop er nok ikke muligt… Men det har været en super god week-end med intriger, masser af latter, lidt scrap og en helt masse hyggelige og interessante samtaler.

Jeg sad ved bord sammen med Jackie, Kate, Jen, Vern, Deb, Laurie, Susan, Peggy og Stephanie (jeg ved godt, at det ikke siger jer ret meget). Det var et rigtig hyggeligt bord, og vi min ende af bordet grinede og snakkede meget.

At have næsten 60 pyjamasklædte scrappere i ét lokale er en interessant cocktail, men bestemt ikke en, jeg ikke gerne ville være en del af en anden gang. Jeg snakkede ikke med alle, men med rigtigt mange, og jeg prøvede at sidde forskellige steder ved hvert måltid, så jeg fik snakket med så mange som muligt. Det er trods alt sjældent, jeg kan snakke med folk ansigt til ansigt.

Min secret sister Debbi var så sød og behagelig at snakke med. Jeg nød virkelig at tale med hende i levende live og ikke kun via nettet. Hun og mange andre inviterede mig til at komme og besøge dem næste gang, jeg finder på at skulle til USA. Det er jo en positiv oplevelse, at folk tilsyneladende synes, det er sjovt med det internationale islæt ;o)

Der blev taget en masse billeder ved croppen, men jeg lod mit kamera ligge i tasken og koncentrerede mig om at snakke og hygge mig, så I må vente med at se billeder, til Jackie har samlet alle billederne og lagt dem op på nettet. Gayle har allerede scrappet et digitalt layout med billedet af os alle sammen i vores pyjamaser, og det kan I se på Lifetime: her!

Onsdag den 31. oktober – det er Halloween, og jeg er i USA!

Jeg havde virkelig set frem til Halloween-oplevelsen, så denne dag var længe ventet. Susan og jeg havde en del planer på dagen: vi skulle gøre klar til skræmmende middag, gøre klar til trick or treating, aflevere morgenmad og kaffe til Michelle på hendes arbejde, være frivillige medhjælpere ved en Fall Festival på Ryans skole, lave skræmmende middag, pakke til croppen, spise skræmmende middag, gå med drengene ud og trick og treate og være hjemme og uddele slik.

Vi havde nogle forskellige ærinder, som vi nåede at løbe, inden vi tog forbi Michelles arbejde med Starbuckskaffe og Panera-bagels. Hun blev glædeligt overrasket, så det var en succes. Herfra kørte vi til Ryans skole, hvor vi hjalp til med at sætte op til 6. klasses efterårsfest (som på grund af politisk korrekthed ikke måtte kaldes en Halloween-fest). Susan og jeg meldte os til at lave “fall lumininaries” med børnene; de bestod i akvarelpapir malet og stemplet, limet og klipset sammen til små lamper. Det lød jo rimeligt enkelt… Det var det bare ikke! Det endte med, at vi var fem “forældre”, der knoklede med den opgave, så vi har lært, at Susan ikke skal være at lave arts and crafts næste gang. Jeg skulle have taget billeder løbende, men endte med at sidde på gulvet og lime lamper i 1½ time. Heldigvis fik jeg ikke maling alle vegne til trods for at ungerne ikke rigtig forstod beskeden om ikke at komme for meget maling på deres lamper.

Udover lamperne var der fem andre “poster”: dekorering af sukkerkager, lav en popkornhårn, fugleskræmselsstafet, hoppeboldeløb og Mummy Wrap. Det sidste bestod i at ungerne skulle rulle hinanden ind i toiletpapir på tid:


Jeg tror, ungerne havde en dejlig ikke-Halloweenfest, så det var alt sammen, som det skulle være. Efter arrangementet kørte Susan og jeg forbi Susans kiropraktor, og mens Susan fik rettet ryggen, blev jeg ude i det skønneste vejr. 20C klokken 15, blå himmel og en lun brise. Det var fantastisk:

Jeg fandt ikke noget nyt “vaske-hænder-skilt”, men jeg fandt et andet godt skilt, som jeg aldrig kunne forestille mig at se i Danmark, men som på sin vis er meget symptomatisk for den udvikling, USA tilsyneladende er ved at gennemgå:

Vel hjemme igen pakkede Susan kufferter, drengene lavede lektier, og jeg opdaterede vist nok min blog. Vores skræmmende middag blev hovedløs kylling i egne indvolde, dampede heksefingre med negle og endelig biller:

Vi havde dækket op med dødningehovedservietter og onde krus, og vi havde en hyggelig skræmmende middag:

Det var mørkt allerede da vi satte os til at spise, så efter middagen skyndte drengene sig i deres kostymer: Ryan var Voldemort med pokerkuffert, mens David var Harry Potter inklusiv lyn i panden. Drengene havde så travlt med at komme ud og trick og treate, at det ikke var til at få gode billeder af dem i deres kostymer:

Jeg var med ude og trick og treate i første omgang, og det var da meget hyggeligt, men desværre også ret forjaget. Og der var meget få børn på gaderne. Dem, der var hjemme for at dele slik ud, var tilgengæld generøse, så drengene kom i første omgang hjem med alt det her slik:

Efter at have været med ude og ringe på dørene blev jeg hjemme og tog billeder af vores oplyste græskar og dele slik ud til de desværre få grupper af børn, der kom til døren for at få slik. Dem, der rent faktisk kom, fik en fin treat: mini MMs og popcorn:

Mit livs første Halloween var en god oplevelse, men jeg ville ønske, at der havde været flere børn ude og trick og treate. Og det havde været fedt, hvis der havde været mere ro på projektet.

Torsdag den 1. november og foran os ventede to flyture, som tilsammen udgjorde fem timers flyvning. Susan vækkede mig klokken 3.20, så vi kunne nå forbi Starbucks på vej til lufthavnen. Vi var ude af huset omkring klokken 4.00, og vi kørte igennem en drive-by Starbucks, fik lidt koffein og var på vej til lufthavnen.

Når amerikanske flyselskaber siger, at kufferterne må veje 50lbs, så mener de det! Min ene kuffert vejede 47lbs, den anden 51lbs. Ja, okay tænkte jeg. Det går vel nok. Men nix: jeg måtte pænt flytte 1lbs fra den ene kuffert til den anden. Det er godt nok meget besvær for meget lidt, men vi havde god tid, så jeg flyttede 2 sko (nej, ikke et par for det var to forskellige sko), og så fik jeg lov til at checke in.

Begge vores flyture var ret begivenhedsløse (er det et ord?), og det anser jeg stadig for at være en god ting. Susan og jeg hentede vores lejebil, kørte tilbage til lufthavnen, hentede Norri, kørte tilbage til biludlejningen og fik Norri skrevet på kontrakten, og så kørte vi endelig til hotellet.

Vi var naturligvis langt fra de første, der ankom til hotellet, så der var fyldt med kvinder i lobbyen. Det var overvældende, men sjovt at møde dem alle sammen. Norri og jeg deler et værelse med to queen size senge, så der er rigeligt plads til os begge to.

Susan, Peggy, Stephanie og jeg spiste middag på Carabba’s, som er en amerikansk udgave af en italiensk restaurant. Maden var udmærket, og selskabet var super. Jeg må indrømme, at det passede mig godt at starte med et lille selskab i stedet for at spise med 25 andre. Det er lidt nemmere at bevare overblikket, når der kun er tre andre.

Fra restauranten kørte vi til Lifetime, hvor der var åbent hus med dessertbuffet. Jeg fik udleveret min alt for velvoksne samling af ordre… Jeg chit-chattede med en del af de andre og forsøgte at få styr på hvilke ordre, der kunne sendes hjem allerede. Det havde formentlig været smartere at få sendt en del af ordrene hjem i stedet for at have dem siddende her. Jeg er blevet klog af skade, vil jeg tro.

Jeg fik et lift med Stephanie tilbage til hotellet. Norri kom kort tid efter, og vi gik i seng, sludrede lidt og faldt så i søvn. Og med det havde jeg indhentet tre af de ni (otte) timers tidsforskel.

Susan havde en plan, en hemlig plan, for tirsdag: vi skulle i Sacramento Zoo og se fire pingviner, som var på retreat fra San Fransisco Zoo. Som banneret siger: They are here! They are hot!

Der er normalt ikke pingviner i Sacramento Zoo, så vi måtte naturligvis besøge dem, mens de var der. Der skulle have været en “penguin talk” klokken 9.30, så vi var tidligt oppe og ude af røret for at nå at høre, hvad pingvinerne eller deres mennesker havde at berette. Desværre var der slet ikke nogen “penguin talk”, så vi gik i stedet på besøg i resten af Sactos ikke ret store zoologiske have. Vi var så heldige, at giraffen lavede en lille opvisning, så vi fik set ham fra flere vinkler:

Den ene af de røde pandaer lavede et også velvilligt stykke modelarbejde for os, så vi rigtigt fik set dens store bløde hale og nuttede ansigt – den anden røde panda sov:

Ja, der var så også fjogede dyr i zoo, og Susan mente bestemt, at jeg måtte foreviges som safariturist med alt for stort hoved…

Efter vores korte visit i zoo kørte vi ud og ordnede nogle forskellige ærinder som at købe slik til Susans secret sister, vi forsøgte at købe pink bagels, vi handlede ekstra Jelly Bellies og så videre.

Eftermiddagens højdepunkt var, at vi skulle udhule de græskar vi havde handlet på pumpkin patchen. Det var mit første udhulede græskar, så jeg havde faktisk glædet mig meget. Og jeg blev bestemt ikke skuffet!

Processen er som følger: vælg og køb dit græskar – gerne på en lokal pumpkin patch, så du kan få en god dag ud af det også. Her er familien Berg + Mallings græskar 2007:

Skær toppen af græskaret løs; vær forsigtig og lad eventuelt en moden person udfører denne del af eksperimentet:

Fjern alle kerner og nams fra græskaret og fjern en del af kødet på den side, hvor du vil skære dit motiv. Siden skal være relativt tynd, så du nemt kan skære det ønskede motiv, men ikke så tynd, at den nemt går i stykker:

Vælg dit motiv og følg instruktionerne, hvis der er sådanne:

Monter motivet på græskaret og prik huller langs kanterne på dit motiv:

Når du har prikket langs alle kanter, fjern skabelonen, så du nu blot har den prikkede version på dit græskar:

Begynd så forsigtigt at skære langs med prikkerne for at fjerne skind og kød fra de dele af græskaret, der ikke skal være der længere:

Fortsæt efter samme mønster indtil hele motivet er skåret ud, så du kun har dit fine motiv tilbage. Egentlig ganske enkelt og meget effektfuldt. Her ses Ryans, Susans og endelig mit græskar. Vi tændte ikke David og Jeffs før Halloween:

I ramme alvor så var udhuling af græskar super skægt, og jeg besluttede, at jeg måtte have et græskarudskæringssæt med hjem, så jeg kan udhule flere græskar i fremtiden.