Så nåede vi til tredje søndag i advent, og vi er alle fire i Bonn samtidig, så vi startede dagen med brunch og adventsgaver. Tænk sig det er anden adventssøndag i træk, vi faktisk har afholdt på en søndag og ikke en eller anden anden ugedag. Det begynder nærmest at udvikle sig til en trend, at vi er sådan helt med på noderne – eller måske bare på konventionerne.
Med til en brunch her i huset hører der uværligt pandekager – faktisk tror jeg ikke, at jeg ville blive tilgivet, hvis der ikke var pandekager. Normalt får jeg dem bagt dagen inden, så jeg slipper for at stå om morgenen og stege pandekager i en times tid. Men i går var vi oppe og måle op i vores nye hjem, hvorefter vi spiste frokost med Lone og Finn. Om eftermiddag tog jeg et hvil, før vi skulle til middag hos Lone og Finn. Det var min mening at få stegt pandekagerne, når vi var hjemme igen. Men Lone havde bestilt mad fra Cook-it, og de havde glemt hendes bestilling. Så i stedet for at spise ved 1830-tiden, blev klokken næsten 20, inden vi spiste. Og så var det altså for sent at bage pandekager, da vi kom hjem. Så jeg måtte starte tidligt i morges med pandekagestegningen. Heldigvis blev de gode 😉
Foruden pandekager er der også altid røræg, bacon og pølser til vores brunches. Fordi jeg var så slatten i løbet af sommeren (men alligevel havde lyst til røræg), er K blevet rigtig god til at lave røræg. Så nu er det hans ansvarsområde.
Vi er fire, der giver hinanden gaver, så vi burde jo hver især får tre gaver. Men der er stort set ikke en søndag, hvor en eller flere af os har mere end tre gaver. I dag var det Finn og jeg, der var de heldige med ekstra gaver.
Blandt mine gaver var der to ophæng til juletræet. Begge havde Finn købt ved Canterbury Cathedral, og det er så hyggeligt med julepynt, der på den måde er med til at fortælle noget om, hvor vi har været. I øvrigt er den elegante herre forrest i billedet the Black Prince, så det er også en historisk personlighed, vi kan hænge på træet næste år. Slet ikke så tosset.
Nu er der kun en enkelt adventssøndag tilbage i år… Det går nu rimelig stærkt med sådan en adventstid. Også selvom jeg godt kan mærke, at det med at være gravid og skulle flytte, fylder mere, end julen gør det i år.
Nej, der er ikke tale om blomsterne, når jeg her skriver om Julestjerner. Det drejer sig derimod om Wigge og Rasmussens julekalender fra 2015, som stadig er en af de absolut allerbedste julekalendre, der er lavet. Line er på sit årlige julebesøg, og siden Julestjerner blev vist første gang, har det været en tradition for os, at vi ser kalenderen, mens hun er her. Da vi i år har et scrapprojekt, der kræver, at vi bruger en del timer ved spisebordet, har vi faktisk allerede nået at se hele julekalenderen. Det betyder, at vi lider lidt af Julestjerner-abstinenser…
