Tag Archives: terrasse

Nu har jeg skrevet om al regnen, og da jeg i dag vågnede til endnu en sur, våd og kold dag besluttede jeg at gå på terrassen og tage billeder af den i regnvejr. Det slog mig nemlig, at jeg som regel nøjes med at tage billeder af terrassen i solskin, og det er (ikke mindst i år) misvisende for virkeligheden.

Det er svært at fatte, at det kun var omkring 5-7°C på en af årets sidste forårsdage. Hvis det skal være sommer fra 1. juni, skal der godt nok ske en hel del, for det er simpelthen så hundekoldt for tiden, at det ikke en gang er sjovt.

Selv pladdervåd af regnen ser min hortensia sund ud. Jeg sad og kiggede på den i går, og jeg tror, at den er vokset en del i forhold til sidste år, hvilket jeg naturligvis ikke kan være ked af. Jeg kan dog ikke se nogle blomsterstande endnu, så jeg er lidt spændt på, om den vil blomstre i år eller ej.

Den her flade nålepudeplante (japansk ceder) har boet på terrassen siden efteråret 2009, og den gør ikke det store væsen af sig, men den vokser støt og stille. Den ser blød og lækker ud, men den stikker frygteligt, så man skal ikke kæle med den.

Mange af planterne ser mere eventyrlige ud, når der ligger dråber ovenpå bladene, eller når der hænger dråber fra blomsterne. Så der er da lidt poesi i de mængder af vand, der vælter ned over os i disse uger.

Lupinernes eksplosioner af blade er særligt velegnede som dråbefangere, og det ser da magisk ud, som vandet bare ligger der og glimter.

Vores hjembragte italienske plante synes at trives forrygende i sin lille krukke bagerst i en af plantekasserne. Jeg tænker, at den måske en gang skal have nogle sten og gro på, fremfor bare at stå i krukke.

Ks skimmia ser stadig ikke ud, som den gjorde for et par sæsoner siden, men den ser meget meget bedre ud, end den gjorde for et par måneder siden. Den har helt sikkert været glad for at få noget surbundsjord, for den sætter nye blade overalt. Jeg håber, at det betyder, at den kommer sig, for K er så glad for den.

New Dawn ser ud til at vokse fint, men jeg skal finde en eller anden måde, hvorpå hun kan komme til at klatre mere, for det er jo det, hun gør bedst.

I går sad jeg her og drak the – det blev der ikke noget af her til morgen, for så var jeg blevet våd og kold. Husløgene ser til gengæld ud til at have det fint med al regnen, og de synes også at trives i betonfadet.

Vi var i Bauhaus i går, fordi vi skulle have nogle materialer til at reparere den kasse, der er gået i stykker, og der faldt jeg over et fabelagtigt tilbud: 2€ for en kurv som den der står forrest i billedet. Det er en relativt stor kurv, og jeg er sikker på, at håndtaget nemt kan fjernes, hvis jeg bliver træt af det. Jeg var så heldig, at der var fire kurve tilbage, så jeg gik hjem med fire fine billige kurve, og det er et hit, når jeg nu er ved at lægge terrassen om til en kurve-have.

Hindbærrene havde det ikke så godt sidste år, og de har det desværre ikke bedre i år. Da kassen de bor i samtidig er rådnet, har jeg besluttet, at når de har båret eventuel frugt, så ryger kasser og planter ud.

Erikas rose stikker et par af sine grene ind til os, og det er en fornøjelse for roserne er så smukke og krøllede. Det er skønt at dele blomsterne på den måde.

Jeg har i mange år drømt om at have en have, og jo mere tid jeg bruger på terrassen, jo mere bliver jeg overbevist om, at det er noget for mig at have have. Vi er begyndt at kigge på kolonihaver i Bonn og omegn, og jeg håber, at vi har egen have næste forår. Men indtil da kaster jeg al min kærlighed på kasserne på terrassen, og det er en nydelse.

Der er purløg i intet mindre end fire af kasserne på terrassen, og to af dem blomstrer for tiden. De store blomster ser helt fjollede ud for enden af slanke purløg, og det er svært at forstå, at det kan balancere.

Jeg fik denne påskerose af Hanne sidst vi var i DK, og Finn havde den med herned i starten af maj. Nu har jeg endelig fået plantet den, så den forhåbentlig kan vokse sig stor og stærk.

Det er min tanke, at de to orange plantekasser skal være fyldt med tallerkensmækkere, og foreløbig går det efter planen, da smækkerne vokser fint.

Det er utroligt så hurtigt nogle planter vokser, og pragtspirene vokser helt fantastisk meget og hurtigt. Dette billede er taget for en måned siden, og man må sige, at det er en seriøs tilvækst, der har været gang i.

De to af krukkerne er fulde af mynte, mens den tredje tydeligvis indeholder en hosta – det var jeg så ikke lige klar over, da jeg troede, der voksede noget helt andet i den. Men jeg er super glad for at se hostaen, for det er en favorit hos mig.

Som det ses besluttede jeg mig for at flytte hostaen over i en af mine nyindkøbte kurve, og nu står den sammen med blandt andet mine gladiolus. Sidstnævnte vokser stadig flot, og de er endnu ikke begyndt at knække eller bøje; men der er jo heller ikke kommet blomsterstande endnu.

Sommerfuglelavendlen blomstrer, og det er bedårende. Desværre dufter den ikke, hvilket ellers ville have været prikken over i’et.

Duften af lavendel skal dog nok brede sig over terrassen inden længe, for mine franske lavendler har sat knopper, og de kommer helt sikkert til at dufte vidunderligt.

Sidste år købte jeg en fransk estragon, og brugte da også lidt af den, men var lidt forsigtig med det, fordi den ikke var ret stor. I år er den kommet tilbage med fuld kraft, så nu tror jeg godt, at jeg kan få estragon-kylling.

I min krydderurtekasse står der også en salvie, til trods for at jeg faktisk ikke kan lide salvie, som for ser ud som om den skal til at blomstre. Jeg spiser ikke salvie, men jeg synes, det er en køn plante, og derfor får den lov at blive boende.

Nogle af mine første stauder var nelliker, og jeg har fortsat nelliker på terrassen. Den i det nederste højre hjørne har jeg vist haft alle årene, og selvom nelliker ikke vokser sig kæmpestore, så er de fine, fordi de blomstrer villigt og længe.

En af årets nye stauder er denne hvide løjnantshjerte, som jeg har sat som en knold tidligere på foråret. Nu har jeg spottet den første lille hvide blomst, og jeg håber, at der kommer mange flere, for løjnantshjerter er bedårende.

Det ville være dejligt, hvis den hvide løjnantshjerte ville blomstre, for den pink er ved at være færdig, og som jeg husker det fra sidste år, så blomstrer den kun en gang pr. sæson.

Den lille akeleje er også afblomstret, og nu skal jeg finde ud af, om jeg kan få den til at blomstre igen, som skiltet hævdede, at den ville. Jeg er ret sikker på, at første skridt må være at fjerne frøene, så planten ikke bruger tid på at udvikle dem.

Denne rose har altid haft det svært, og den ser desværre heller ikke for godt ud i år. Jeg ved ikke, om det er fordi den ikke kan lide sit stativ eller omgivelserne, men den trives helt tydeligt ikke. Der er vist snart ingen vej udenom: Jeg er nødt til at finde ud af, hvordan man bedst passer roser.

Fik jeg nævnt, at man skal løbe mellem dråberne her i Bonn for tiden? Det regner simpelthen hele tiden, og den eneste fordel, jeg kan se ved det, er, at jeg slipper for at vande. Og så får jeg da også samlet lidt vand op i forskellige beholdere.

Jeg var nødt til at drage fordel af, at det for en gangs skyld ikke regnede tirsdag eftermiddag, så jeg var på terrassen for at fjerne lidt ukrudt samt tage billeder af udviklingen. Til trods for de for sæsonen lave temperaturer og den uendelige regn, så vokser og blomstrer det på terrassen, hvilket er en belønning i det vejrmæssigt sørgelige forår.

Mine to Poulsen-roser synes fortsat at trives, og der er knopper på dem begge. Jeg har ikke rigtig forstand på roser, men jeg tror, jeg skal forsøge at læse om pleje af dem, for de er jo smukke, når de blomstrer.

Dahliaer er besværlige damer, som skal tages ind om vinteren for at overleve, og det har jeg faktisk kun haft ringe succes med. Men jeg prøver igen fra nogle købte knolde, og så ser vi, om jeg tager dem ind over vinteren. Denne dahlia var den sidste til at spire, men den kommer efter det.

Den julerose, jeg fik af Hanne sidste år, har godt kunnet lide at blive plantet fremfor at stå i en urtepotte, så nu gror den masser af fine nye blade. Jeg kunne godt forestille mig, at jeg kunne blive samler af helleborus, for der er mange skønne.

På bare en uge er krukken med lupiner blevet fyldt godt ud, og jeg har faktisk opdaget en enkelt blomsterknop på en af planterne. Jeg er faktisk stadig i tvivl om, om jeg skulle have delt dem og plantet dem ud… Måske kan det nåes endnu, hvis vejret bliver fint igen inden længe.

De hornvioler jeg satte i det tidlige forår blomstrer fortsat med stor fornøjelse; faktisk er de så småt ved at blive tæpper af blomster. Det er fedt med planter, der giver så meget farve og fornøjelse for så lidt.

Som det tydeligt ses, så kæmper jeg fortsat mod hønsetarmen, og det er en kamp opad bakke! Men hostaerne kommer da, og det bliver fint, når de vokser til.

Apropos hostaer så fandt jeg denne potte i min “plantekasse”, da vi kom hjem fra Danmark. Jeg troede, at det var en tom kasse, så derfor havde jeg gjort klar til at tømme den – det var godt, jeg ikke nåede det. For nu har jeg fire hostaskud, som siden er blevet plantet ud. Hvis jeg er begejstret for helleborus, så er jeg forelsket i hostaer: De findes i så mange forskellige farver, former og størrelser, og de er taknemmelige planter.

Jeg har intet mindre end tre små juletræer på terrassen, som alle tre har startet livet indenfor i december. Dette træ var i farezonen tidligere på sæsonen, fordi det mildest talt var blevet grimt. Men som foråret er skredet frem, har det foldet en masse nye nåle ud, og det har hjulpet helt gevaldigt.

Jeg kan godt lide at bruge friske krydderurter i min madlavning, og jeg synes, det er herligt, at timian, oregano, estragon, rosmarin, purløg, mynte og salvie overvintrer og kommer igen år efter år. I år har jeg plantet en kurv til med oregano, timian og rosmarin – men det var nu lige så meget, fordi jeg synes, det er smukke planter. Det er fint at kombinere det nyttige med det smukke.

På sidste års indkøb – plantekassen med espallier – gror der to klematisser og en kaprifolie, og det er virkelig smukt, at de er vokset ind i hinanden og blomster med deres forskellige blomster på en gang. Det havde naturligvis været endnu federe, hvis jeg havde valgt planter, der skiftedes til at blomstre henover året, men så kvik var jeg ikke…

Ah – lidt blå himmel kombineret med smukke blomster. Så bliver det altså bare ikke ret meget bedre, hvis du spørger mig.

Og så lige et skud mere af en større del af terrassen; det er tydeligt at se, at der sker en udvikling derude med planter, der gror til og bliver større.

Vel hjemme fra vores forårsferie var noget af det, jeg først måtte kigge til naturligvis planterne på terrassen, og der var godt nok sket meget på de 14 dage, der var gået. Der er kun en enkelt kurv, hvor der ikke er nogen form for udvikling, men den får lov at stå til jeg er sikker på, at der ikke sker noget med den plante, jeg har sat i den.

Jeg har en del lavendelplanter på terrassen, og tre af dem er fra vores tur til Provence i 2011. De to af dem har det fint, og den ene af dem er den i højre side af billedet, mens de andre “bare” er fra en lokal butik, men lige meget hvad så er det dejligt, at de gror.

Der er også gang i lupinerne, der havde sået sig selv i krukken. Jeg ved ikke, om den er stor nok til dem, men så må jeg evt. skille dem ad med tiden.

Løjnantshjertet er så småt ved at blomstre af, hvilket altså er lidt trist, for den er så fin. Men mon ikke den kommer igen næste år?

Husløgene flyttede ind i den her potte sidste år, men der kunne man ikke rigtig se nogen udvikling – det kan man tilgengæld i år, hvor de strækker sig opad.

Det her er den lille af akelejerne, som står oppe i en af kasserne og blomstrer skønt. Der stod på skiltet, der fulgte med planten, at den ville blomstre gennem sæsonen, men det gjorde den desværre ikke sidste år. Vi får se, hvad der sker i år.

Tallerkensmækkerne er så småt på vej i dåserne fra Ubberup. Selvom jeg har lagt mere end et frø i hver, kommer er kun en enkelt tallerkensmæk i hver.

Her er der så gang i to af dahliaerne, og i den tredje krukke er der vist nok en slags anemoner, men tænk jeg kan ikke huske, hvad det er for nogle planter.

Mine flyvende hornvioler stortrives, og det er jo en fest, at man kan have planter, der blomstrer i ugevis.

Krydderurtekassen er vokset godt til, og der er masser af oregano, estragon og purløg klar til at blive brugt i maden. Det er så fedt at have friske krydderurter lige udenfor døren.

Den her voldsomme vækst er en ellers anden staude, jeg satte sidste år, og som overraskede mig med sit omfang. Den blomstrer med røde blomster, og den er faktisk super fin.

Det var dejligt at komme hjem til en terrasse, der havde det fint, og hvor mængderne af ukrudt trods alt var til at leve med.