Tag Archives: Sverige

Af sted til Tika

Fredag den 9. maj kørte Line, K og jeg mod DK, hvor Line skulle sættes af, og K og jeg skulle overnatte indtil vi den 10. satte kurs mod Tika. Lørdag formiddag købte K og jeg ind i Føtex i Ringsted, samt i Skoringen da jeg trængte til at få nye sko efter at have slidt flere par op i løbet af årets første 4½ måned. Herefter gik turen via Øresundsbroen til Sverige og dermed videre nordpå.

Veje går sjældent uforstyrret og lige, når man geocacher, og denne lørdag stoppede vi ved Vätteryds Gravfelt, som er Skånes største og bedst bevarede gravplads med sine 375 stene. Stenene står over brandgrave, hvor det er den dødes aske samt særlige effekter, der er begravet. Vätteryds Gravfelt blev brugt til begravelser i yngre jernalder, ca. år 550-900, men man har fundet beviser på, at der har været bopladser på stedet i tusinder af år, inden gravene kom til.

Vel fremme i Tika besluttede jeg mig for at indvige mine nye træningssko ved at trave en tur i eftermiddagslyset. Det var en skøn tur, hvor jeg nød det endnu relativt spæde svenske forår.

Ikke alle træer havde fået lov at springe ud i år, men de duftede helt utroligt lækkert, som de lå der i store stakke. Der er få ting, der dufter helt så vidunderligt som frisk-fældet fyretræ.

Jeg havde en god tur – lige indtil det begyndte at gøre rigtig ondt på højre hæl… Jeg var ikke i tvivl om, at det var en vabel, der var ved at blive til, og det gjorde godt nok ondt. På et tidspunkt begyndte det så at gøre ondt på en anden måde, og så kunne jeg jo regne ud, at vablen var gået i stykker. Da jeg fik haltet mig retur til huset i Tikaskruv, kunne jeg frustreret konstatere, at mine nye fine Ecco-sko havde totalt hærget højre hæl, så jeg nu havde et stort åbent sår på størrelse med en 2-krone. Av av av! Det skulle jeg få stor glæde af i de kommende dage… Men bortset fra gnavesåret, så var det skønt at være retur i Tika med alt, hvad det indebærer af hygge, leg, spil og naturoplevelser.

Tagged , , | Leave a comment

4. dag i Tika: Tour de Visjö og pandekagefest

130507 (3ed)

Vi havde besluttet at gå rundt om endnu en svensk sø, og denne gang var Visjö målet. Esben & Sus vidste, at der var fine stier hele vejen rundt om søen, og der var godt 6 km rundt, så jeg var frisk og ved godt mod, da vi satte ud fra startpunktet. Alma havde sparkecyklen med og solbrillerne på, så hun var også klar.

130507 (9)

K vidste, at der lå en skat gemt ved søen, og den måtte han naturligvis have Almas hjælp til at finde. Hun legede med på legen.

130507 (15)

Der var ikke så mange bytteting i kassen, men K havde lommen fuld af ting, så den kunne blive fyldt op, og Alma kunne vælge en skatteting; et lille malet træhjerte.

130507 (18)

Jeg skal gerne indrømme, at jeg syntes, at søen så ret stor ud, som den lå der og ventede. Men med udsigt til 6 km med fine stier, så var jeg ikke rigtig urolig, selvom jeg regnede med at få de 10.000 daglige skridt fint i hus.

130507 (23)

Om man skulle have haft en forudanelse baseret på den strandede båd, vil jeg lade være usagt, for billedet her blevet taget pga. dens pittoreske look. Men set i bagklogskabens uendeligt klare lys, så kunne vi have taget tegn af båden, det er der ingen tvivl om…

130507 (26)130507 (29) 130507 (33)

Stierne var ikke ret brede, men i det første stykke tid var de rigtig fine, og vi bevægede os igennem et rigtigt eventyrlandskab med bløde tuer af mos og græs, faldne træer (hvori nisserne Alma og Balma ifølge menneske-Alma boede) og mængder af kogler.

130507 (37)Naturligvis måtte vi have en kiks- og vandpause undervejs, hvor vi var så heldige at finde en lille bænk, hvor vi kunne sidde og nyde udsigten ud over søen. Og vi kunne virkelig ikke udsætte det mindste på vejret eller den smukke vista.

130507 (45)

Alma og Kristian var helt ude ved søbredden for at se, om der var fisk eller frøer – eller hvad de nu stod der og filosoferede ud. Søde så de i hvert fald ud.

130507 (48)

Og hvad det her forestiller, tja… Han var ubetinget meget stolt af det lille optrin, og det er jo hyggeligt 😉 Tossede mand.

130507 (50)

Vi gik fortrøstningsfulde af sted fra vores pausested, og så løb vi ind i dagens første virkelige udfordring. Der havde tidligere været nogle liidt våde stykker af sti (vi gik på brædder lagt ud over områdets sumpede dele), men nu stod vi pludselig med godt to meter helt druknede brædder. Vi kløede os lidt i nakken og overvejede, om vi var nødt til at vende om og gå retur. Men! K havde de fantastiske kopi-crocks på, så han vadede ud for at se, om vi kunne gøre noget for at komme over. Løsningen blev, at Esben og K mekkede en løsning, hvor to faldne træer blev skubbet ind under brædderne, og mens K stod på enderne af træerne gik vi andre hen over rimeligt tørskoede. Lidt høje af faktisk at have vundet over naturen gik vi videre.

130507 (54)

Mens stierne blev mere og mere vanskeligt fremkommelige med mængder af faldne træer, der skulle besejres, ændrede området også udseende. Vi kom igennem et område, som bedst kunne beskrives som naturens Forum Romanum med ruiner af faldne træer, der lå hulter til bulter. Man må sige, at de gode stier var forsvundet, men naturen var fortsat storslået og spændende at færdes i.

svamp

Når man kommer tættere på naturen som følge af stiernes manglende perfektion opdager man naturens smukke detaljer – og de store svampe, der voksede på træerne var fantastiske.

130507 (58)

Da vi fik kæmpet os gennem Forum Kostaneum mødte vi ovenstående skilt (som ikke havde stået i den anden ende af stien). Heldigvis blæste det ikke på dagens, men der var nu ganske ganske mange faldne træer og grene alligevel…

130507 (60)

At små træer kan vokse sig til cirka 1 meters højde midt på vejen siger alligevel en del om, hvor befærdet området er…

130507 (70)

Hvis vi troede, at besværlighederne var overstået, så tog vi grumme meget fejl. Stien sluttede nemlig i en lille irgrøn pøl af vand, som absolut ikke var til bare lige at hoppe over og som heller ikke var sti-belagt. Til alt held lå der en falden træstamme hen over pølen. Jeg tror nok, at jeg tog røven lidt på Esben, da jeg satte mig på stammen og øffede over på den anden side uden så meget brok. Måske tog jeg også røven på mig selv… Heldigvis kom resten af selskabet og tørskoede over med sparkecykel og sommerhatte intakte!

130507 (73)

Langt om længe nåede vi til den sidste del af turen med ordentlig god bred vej, hvor Alma kunne bruge sin sparkecykel, og vi andre kunne gå uden at skulle kravle, klatre eller svømme af sted for at komme frem.

130507 (76)

Alma var vældigt populær blandt sommerfuglene, og faktisk kunne hun bare række sig arm ud, så kom de flyvende og landede på hendes hånd. Både hun og vi syntes, at det var rigtig sjovt og hyggeligt, så hun “fangede” et par sommerfugle på denne måde.

pandekagefest

Efter frokost i det grønne – hvor vi kunne konstatere at den strabadserende tur havde kostet godt 15000 skridt – gik turen til Kosta, hvor K og jeg foretog et hemmeligt indkøb. Retur i Tikaskruv gik vi i gang med at blive klar til den pandekagefest, vi havde inviteret til. Der blev pyntet op og bagt pandekager, før vi kunne åbne døren for gæsterne. Det var en herlig måde at bruge eftermiddagen. Balloner, serpentiner, varm kakao og pandekager – det kan jo ikke gå galt!

Sikke en dag… Vi var vist alle sammen godt brugte efter den udfordrende tur, men det var samtidig en skøn følelse at have gjort det. Og nu har vi en god historie, må man sige. Naturligvis var der tid til at spille spil, da Alma først var lagt i seng. En rigtig dejlig dag.

Tagged , , , | Leave a comment

3. dag i Tika: Växjö

130506 (4)

Mandag bød på en tur til den nærmeste større by, Växjö, hvor vi skulle kigge lidt på butikker samt købe ind til de resterende dage i Tika. Men inden da skulle vi lige igennem morgenmaden, hvor Alma gemte sig bag Havrefraspakken – der er fis og ballade i hende selv fra morgenstunden.

130506 (6)

I Tikaskruv var det svært at se, hvor langt foråret var fremme, selvom anemonerne dækkede skovbunden, men i Växjö kunne man se, at der var gang i foråret. Men det haltede bagud i forhold til DK og DE.

130506 (10)

Efter at have kigget på børnetøj, tasker og sko – og efter Alma havde fået et par smarte solbriller – var det tid til frokost. Vi spiste hos Corner Café, som er en relativt ny restaurant, hvor man kan få blandt andet en ganske udemærket salatbuffet. Og endnu en gang kunne vi sidde ude og nyde frokosten, og det understregede at foråret nok var lidt bagud, men dog var fuldt i sving.

130506 (26)

For at få lidt kultur ind over turen trissede vi ned og kiggede på byens kirke, som siden middelalderen har gennemgået talrige ombygninger og istandsættelser for at få sit nuværende look. Inde i kirken blev vi uopfordret kontaktet af en af kirkens ansatte, som fortalte os lidt om kirken, hvilket var meget hyggeligt, men også ganske uventet.

130506 (15)

Altertavlen er fra starten af 2000-tallet, og er en meget moderne tolkning af en altertavle. Og så synes jeg personligt, at det er super fint, at den er lavet i glas, som jo er så karakteristisk for Glasriket. Og så synes jeg faktisk, at den er smuk.

Växjö er ikke nogen stor by, men den er fin og hyggelig til en formiddagstur, som kan sluttes af med besøg i Maxi-Ica, hvor man kan få alt i store og rigelige mængder.

130506 (30)

Vel retur i Tika måtte vi endnu en gang tænde vand i haven, så Alma kunne lege med vand. Her viser hun mig, hvor nasset hun var blevet af at vande planter og lege med haveslangen. Tror nu i høj grad, at hun hyggede sig.

Vi tog sommerstemningen til det yderste ved at grille – dog måtte de bagte bananer laves i ovn, da briketterne var brændt ud for hurtigt.

 

Tagged , , | Leave a comment

2. dag i Tika: Rundt om Djupgöl

130505 (67)
Søndag havde vi besluttet at gå en tur rundt om en af de mange søer i nærheden, Djupgøl. Esben og Sus huskede, at det var en fin tur rundt om søen på omkring 5-6 km, så det skulle jo være passende til en tur med efterfølgende madpakkefrokost ved søen.

130505 (2)

Alma ville allerhelst smide sten og kogler i søen, og fik da også mulighed for det ved gentagende lejligheder undervejs.

130505 (17)
Stierne omkring søen var ikke brede, men i udgangspunktet fremkommelige og til at bevæge sig ad. Vi passerede også små broer og pontoner, der flød ovenpå søen og ledte os videre rundt.

130505 (22)
Det gik såmænd så fint – indtil vi skulle krydse over på søens anden bred for at vende retur mod bilen… Som det tydeligt ses på billedet, så var det ikke lige en mulighed at komme hen over broen i den forfatning, den var i.

130505 (31)
I et forsøg på at afklare situationen holdt vi en lille (tisse)pause ved broen og snakkede frem og tilbage. Enden på sagen blev, at vi besluttede at gå den længere vej rundt, fordi der burde være stier længere frem. K og jeg skyndte os at forevige vores glade ansigter ved den oversvømmede bro.

130505 (47)

Vi gik hen over søen på fine (men sine steder lidt svuppende) pontonbroer, og som det tydeligt ses, så var det en ret nær og fin måde at færdes på søen på. Faktisk var det for mig en smule grænseoverskridende faktisk at begive mig ud på broerne, men i situationen og selskabet, så kastede jeg mig ud i det, hvilket føltes fedt!

130505 (42)

Alma synes, broerne var herlige, og hun kastede sig ud over dem med stor gusto. Lidet kunne vi vide, at for enden af disse broer stoppede den nemme gåtur.

Fra resten af turen retur til bilerne er der faktisk ikke billeder, for det blev hårdt arbejde at bevæge sig. Stierne var ikke eksisterende længere, så vi måtte arbejde os igennem skovbunden, blåbærbuske og fældede grantræer. Jeg blev noget tøsefornærmet på situationen, så jeg skældte lidt ud. Men man må jo sige, at når man når til bilen, så føles det som om, man for alvor har bedrevet noget 😉 Den sidste tredjedel af dagens tur var ikke helt almindelig gåtur, så når skridtmåleren viste godt 8500 skridt, så var det vist ikke helt fyldestgørende for indsatsen på dagen.

130505 (51)

130505 (53)

Belønningen for enden af turen var frokost på en lille terrasse ud på søen i det mest fantastiske forårsvejr. Alma legede i vandkanden, mens vi andre nød solen og søen – og kiggede på pytonstore snoge i vandet.

130505 (60)

Den her lille frøken indledte frokostbesøget med at snuble ned i vandkanten, hvilket gjorde hende lidt forskrækket. Heldigvis kom hun sig hurtigt, smed strømpebukser og ble og hyggede igennem med spand og vandkande, når hun ikke lige kom fisende over til os for at drikke (og lege med) juice. Det må være vidunderligt at være tre år.

Jeg var muligvis ikke så begejstret for situationen, mens jeg var i den, men efterfølgende er det jo en herlig fortælling om at blive ved, selvom det ikke var nemt. Og så var det altså et rigtig fint sted, Djupgöl – men en oprettet bro ville nok være en god ting.

Tagged , , , | Leave a comment