Tak for jeres sympatitilkendegivelser i forbindelse med min pc’s livslede. Jeg kan med den allerstørste glæde fortælle, at min laptop er genopstået fra de døde, hvilket må siges at være en passende bevægelse her i disse påsketider. Som min mormor sagde: “Langfredag var en bitter dag, men skøn var påskemorgen.” Jeg behøvede nu ikke vente helt til påskemorgen med at få liv i laptoppen, men lad det nu ligge. Faktum er, at vi er i gang igen her i Bonn, og det er en fornøjelse! Fordelen ved dette lille intermezzo er, at jeg har lært min smartphone væsentligt bedre at kende: Nød lærer som bekendt nøgen kvinde, at spinde – eller i mit tilfælde: PC-død lærer computerløs kvinde at smartphone (det er vist IKKE et ordsprog, der tager hold og bliver en klassiker…).
Men med pc’en genoplivet vil jeg skynde mig at ønske jer alle sammen en fortsat dejlig påske – jeg håber, at I nyder den med mennesker I holder af.
Min søde mand ved, at jeg elsker tulipaner (eller tryllepaner, som de hedder her i huset), så da han kom hjem til en meget træt kone i går, havde han favnen fuld af de smukkeste tulipaner. 20 lyserøde og 10 hvide – ums! De knitrer lige som de skal, og de dufter af den sprøde blanding af vinter og forår, som er helt særlig for tulipaner. Tak, Kristian.
Pynten på retur.
Så blev det 2011, og vi er hjemme i Bonn, hvilket er dejligt. I dag har vi været en tur i Holland for at købe lidt ind, da alt hernede er lukket om søndagen, og vores køleskab var gabende tomt. Vi var bestemt ikke de eneste “tyskere” i Albert Heijn i Venlo. Vi smuttede også forbi Leurs og deres store julemarked; her havde de al julepynten på udsalg, så det var nedsat med 40%. På den måde får man meget julepynt for ikke ret mange penge. Herligt! Det føles måske lidt fjollet at shoppe julepynt i starten af januar, men det giver jo faktisk god mening, når der nu er tilbud. Vel hjemme i Bonn igen gik jeg i gang med at fjerne sporene af julen her i vores hjem. Det er dejligt at have pynten oppe, men det er n også rart, når tingene kommer ned igen. Jeg har fået lidt forskelligt dekorativt i julegave, og de ting vil jeg naturligvis gerne have op snarest muligt. Har du mon allerede pillet julepynten ned, eller får den lov at blive hængende til Helligtrekonger?
Pas på istapperne…
K og jeg har brugt dagen på at rydde op i nogle kasser, vi har stående i mine forældres kælder; det er mærkeligt at man kan have ting, man ikke har set eller savnet i næsten to år. Mange af tingene kommer vi helt sikkert aldrig til at savne, og der var da også en del, der endte med at blive dømt ude. Så vi måtte en tur omkring genbrugspladsen og smide nogle sager ud – og uhadada, hvor er det bare koldt ude i dag. Hundeslædekoldt, som jeg har lært af Charlie, at det hedder. Jeg har set, at det skulle blive tøvejr, så istapperne skulle forsvinde, men indtil da er det bare koldt, koldt, koldt. Hvad har du mon brugt 2010′s næstsidste dag på?
En enkel handling, en ren by.
Som bemærket tidligere er Nancy en meget pæn og ren by, hvilket vi naturligvis nød. På et tidspunkt fik vi øje på de her skraldeposer, som hænger over hele byen. Det er utroligt, at der skal så relativt lidt til for at det virker. En enkel handling, en ren by.
Er det fransk logik?
Vi holdt i kø på vej til Nancy, og Kristian fik øje på skiltet som var monteret bag en lygtepæl. I første omgang troede vi, at der måske var skilt på begge sider, så det primært var henvendt den modkørende trafik, men nixen! Der var kun tekst på den side, I ser her. Hvor logikken så lige er i det, kan være svært at få øje på?
Gad nok vide, hvad det skal betyde. Jeg spottede det her piktogram på et fortorv i en lille baggade, og jeg må blankt erkende, at jeg ikke har den fjerneste idé om, hvad det går ud på? Er det mon et fortorv forbeholdt vapser? Et fortorv hvor vi tobenede væsner skal være obs på efterladenskaber fra de firbenede? Et yndet hang-out for byens hunde? Og jeg som troede, at det smarte ved piktogrammer var, at de var entydige og ikke til at misforstå…
Sådan kan man også løse
problemet med posthåndtering. Jeg troede faktisk, at der kun var en enkelt af dørene i byen, der havde mere end én brevsprække, men jeg spottede dem flere steder. Jeg håber, at de går ind til hver deres postkasse, for ellers virker det altså gevaldig fjollet at hakke så mange huller i en sagesløs dør.
Tja, jeg kan altså ikke lade være med at undre mig over de små ting i virkeligheden og hverdagen…
Jeg har ventet længe på at poste denne video, men nu har jeg besluttet, at tiden er inde. Danmark er forlængst ude af VM, så vi holder naturligvis nu med Tyskland, som unægteligt spillede imponerende fodbold i lørdags. Min far og jeg så kampen sammen, og jeg var godt nok lidt presset i slutningen af første halvleg, hvor argentinerne gav igen. Heldigvis fik de ikke noget ud af det, og nu glæder jeg mig mægtigt til at se semifinalen et eller andet sted i Bonn. Jeg er sikker på, at der er god stemning!
Om ikke andet så har den her fodboldsang virkelig selvironi og humør. God fornøjelse!
Vuvuvuvuvuzeeeeeeeeeeeeeeeelaaaaaaaaaaaaaaa
Vuvuzela – et ord kun ganske ganske få danskere kendte for nogle uger siden er nu blevet lige så velkendt som jordbær og midsommersang. Jeg har ikke set ret mange kampe ved dette VM, som nogen jo også vil hævde først lige er begyndt for alvor, men jeg har da forstået at vuvuzelaerne gør et ganske markant indtryk på oplevelsen.
Sådan cirka ser det ud,
når Tyskland scorer.
Inden vi kørte til DK i midten af juni, kiggede K lidt på de vuvuzelaere, men kunne købe overalt. I DE var de tre farvede i de tyske farver, hvilket jo faktisk er en ret sød idé. K mente nu ikke, at han skulle have en. Men da han kom til DK igen senere på måneden, var det med en vuvuzela i rygsækken. Så nu kan der laves fine dybe trut, når favoritholdet scorer.
Og så i øvrigt ikke et ord om den ynkelige danske præstation forleden dag!
Jeg ser ikke meget om det, når jeg læser de danske netaviser, men der er faktisk klimatopmøde i Bonn lige nu. Jeps – sådan et af de vigtige møder, som det vi havde i København. Det her er noget mindre hypet, og måske er det i virkeligheden udmærket. Det giver nok embedsmænd, politikere og beslutningstagere mere ro til at arbejde på det, der er vigtigt.
Klimademo a la Bonn.
Da vi i onsdags kørte hjem fra middag snakkede K og jeg om, hvorfor der mon slet ikke var en eneste klimademonstration i Bonn, når der nu var så mange i København. 5. juni var så dagen, hvor der faktisk var en klimademonstration, men det havde jo nok ikke noget med Grundlovsdag at gøre… trods alt.
Det skal dog siges, at der ikke var tale om nogen stor demonstration – der var vel nogle hundreder demonstranter, og de dækkede alt fra Attac til veganere. Men de var her da. Man kan ikke lade være at spekulerer på, om demonstranterne fra København ikke gider demonstrere, når der ikke er helt så intensiv pressedækning.
Jeg er i gang med at rydde rundt herhjemme, og det involverer blandt andet at jeg flytter rundt på vores bøger. De er lige nu stablet op på min farmors gamle dækketøjsskab, og jeg synes bare, at de så smukke ud, som de lå der i stakke. Opdager du også ind imellem noget smukt mit i alt det, du omgiver dig med til dagligt? Det er faktisk ikke noget dårligt fund at gøre – det giver hverdagen mere skønhed og indhold. Og hav så i øvrigt en skøn week-end.
Lidt bart,
men farverne står da frem.
Overalt i landet er de tre nationale farver Schwarz Rot Gold fremherskende – på sodavandsflaske, i Hariboslik, på nutellabøtter og pakker med ost. Tyskerne glæder sig gevaldigt til verdensmesterskabet i fodbold, og det kan man jo ikke fortænke dem i. Vi var i Ikea fredag aften, og vi kunne simpelthen ikke lade være med at blive grebet af forventningensglæde, da vi så, at de solgte håndklæder i nationalfarverne. Så vi måtte have en trio af håndklæder til pynt i badeværelset. Normalt er farverne i badeværelset pink og grøn, så der er lidt bart lige nu, fordi jeg har fjernet den pink og grønne udsmykning, så de nye farver kan få lov at stå frem.
Et fluffy flag.
I forlængelse af det med de tyske farver og forventningerne til tyske præstationer, så har vi haft en sjov oplevelse i forbindelse med årets Europæiske Melodi Grand Prix. Som det sikkert ikke er gået forbi næserne på de fleste europæere, så vandt tyske Lena grand prixet i går. Jeg ser ikke MGP, men man kan jo ikke undgå at høre om det alligevel. I løbet af denne uge har de tyske medier været fuldstændig overbeviste om, at det i år var Tysklands tur til at vinde. Da vi kørte til Aachen i går, hørte vi i radioavisen (indslaget kom mellem de politiske nyheder og sportsnyhederne i en seriøs udsendelse), at “hvis alt gik efter planen ville Lene modtage prisen som vinder klokken 22.30 i aften”. I ramme alvor… Der blev ikke grinet lidt efter meddelesen; nej, det var en del af nyhederne. At nyhedsværten så viste sig at have ret, ja det gør det jo nærmest kun endnu bedre…
Følg med hos Cecilie