Naturen finder på helt vilde ting, og for mig er vibeæg udtryk for netop dette. Perfekte skakternede blomster på smukke grønne stængler; det er da eventyrlig opfindsomhed og perfektion.
Tirsdag aften var jeg til schweizisk ostefondue hos en af de andre UN Spouses, Karin. Hun er fra Schweiz og havde haft ost, brød og hele udtrækket med sig til Bonn fra Scweiz. Det var en forrygende hyggelig aften, men jeg bliver ikke afhængig af ostefondue, det indrømmer jeg gerne.
Onsdag var en smuk dag med masser af sol, og jeg nød solen, som den strømmede ind af mit vindue – også da den var ved at gå ned.
Det sneede torsdag – ikke ret meget, men længe nok til at der kom et fint drys over terrassen. Man må jo tage, hvad man kan få.
Fredag tog jeg mig tid til at scrappe, og det var super hyggeligt. Nogle gange tror jeg, at jeg har glemt, hvordan man gør, men som regel kommer det tilbage til mig, når jeg faktisk sætter mig og scrapper.
Lørdag var K og jeg i Limburg sammen med Mel, Daniel, Merle og Martin. Det var KOLDT men smukt, og Limburg var en rigtig dejlig lille by. Vi skal helt sikkert tilbage, når det er mindre koldt.
Søndag var overskyet og småtrist, så vi blev inde og hyggede os med kortproduktion og brætspil. Rigtig vaskeægte søndagsstemning.
Mandag var min mor og jeg en tur i Holland, og til min uddelte fornøjelse var der en lille smule sne at se. Det er ikke meget sne, der er kommet i Bonn og omegn gennem denne vinter.
Tirsdag var jeg til januar-fødselsdag med UN spouses. Det var, som det altid er, et hyggeligt arrangement med mange forskellige eksotiske retter og godt selskab.
Det kan godt være, at det er som at træde ud i en dybfryser, når man åbner hoveddøren, men i mit køkken var der sommer og sol for en enkelt dag, inden de lækre sager blev til måltider.
Efter en tur i Ikea fik jeg endelig styr på skabet under vasken, som egentlig har fungeret nogenlunde, men det er super cool med skuffer fremfor kasser, så det her er alletiders. Og med en dymostrimmel er det muligt for K at finde, hvad han søger, når han åbner skabet.
Den før omtalte marrokansk inspirerede kylling får en reprise her på bloggen, for jeg tog ikke mange andre billeder den 3. februar.
Lørdag var min mor og jeg alene hjemme, for K var med nogle venner i Belgien (ja igen), og vi var en tur op i byen og på First Flush. Det var koldt men dejligt vejr, og jeg tog endnu et til samlingen af billeder af universitetet i Bonn.
Søndag skulle min mor hjem til DK igen, og på vej i lufthavnen kørte vi forbi mine forældres byggegrund her i Bonn. Nu er der begyndt at ske noget, selvom det stadig er svært at forestille sig, at der skal stå tyve fine hvide huse på området.
Mandag kom til at handle en del om vores nye gulvtæppe i spisestuen. Det er et sort sisaltæppe på 2,5*3 m, og det vejer 18,9kg. Lad os bare sige, at det var svært at få det opad trapperne med hænder, der lige var smurt ind i creme… Men nu ligger det i spisestuen, og det gør en stor (og god) forskel for rummets udseende.
Mandag og tirsdag brugte jeg en del tid på at få malet karmene til de døre, der leder ud fra vores repos på mellemetagen. Tirsdag aften kunne jeg så konstatere, at alle karme var malede, og jeg kunne derfor rydde reposen for malegrej med mere. Det betyder, at reposen nu ser en del bedre ud, end den gjorde sidst den optrådte her på bloggen.
Onsdag var jeg til akrylmaling i UN Spouses regi, og det var virkelig en sjov oplevelse. Jeg blev en lille smule hed om ørerne, da det gik op for mig, at vi skulle male et æble – altså noget konkret og ikke abstrakt. Men det gik overraskende godt, og det var virkelig en sjov oplevelse. Selvom jeg nok fortsat foretrækker det mere abstrakte, så lærte jeg forskellige teknikker, som jeg kan tage med mig og bruge.
Torsdag var den første dag i lang tid, hvor man virkelig havde lyst til at gå udenfor: Det var koldt og klart med blå himmel. I hvert fald noget af dagen. Jeg skulle mødes med nogle venner på en cafe, så jeg fik lejlighed til at nyde det dejlige vejr. Og så bliver jeg altid grebet af, hvor smukt det gule universitet lyser op i Bonn.
Fredag havde jeg et lille touch-up job, der skulle ordnes i stuen, så den mørke væg blev helt, som jeg ville have den.
Lørdag fandt jeg tegn på, at foråret er på vej: Fine krokus, der var i blomst. Det er nok til at bringe smilet frem.
Om to uger får vi besøg af Esben, Sus og Alma, og vi varmer op ved at spille et af vores nye spil: 7 Wonders. Det er godt nok et godt spil, og som det ses, er det er, hvor man skal koncentrere sig.
Det har nærmest regnet fra 1. december og langt ind i midten af januar, men endelig fik vi et par dage med blå himmel, hvilket var vidunderligt. Utroligt som man kan savne en blå himmel, når vejret er gråt i gråt i ugevis.
Tirsdag fik jeg mine oversized sættekasser op på væggen igen, og det var dejligt. De er blevet rykket lidt på væggen (faktisk er den ene bare flyttet om på den anden side), og nu hænger de fint midt for vores spisebord. Det var dejligt at flytte ind i dem igen.
At male og sætte i stand kræver en del af vores repos, som er alt alt for rodet i disse uger. Det kan godt blive lige kaotisk nok, men faktisk er der stort set kun de ting, jeg skal bruge for at male mm.
Torsdag var jeg til Coffee Morning i FNs bygning her i Bonn, og det betød, at jeg havde mulighed for at se Ks kontor. Det man ikke kan se på billedet er, at K sidder med ryggen mod en udsigt over Rhinen ned mod Bonn. Jeg tror, jeg ville vende mig om jævnligt, hvis jeg havde den udsigt.
Jeg har ventet i nogle måneder, men nu blomstrer den første af mine amaryllis, og den er smuk!
De skrammer nederst på karmene ser så uskyldige ud; lige til at male over… Det skulle man i hvert fald tro, men det viste sig, at de var udgjort af silikonerester, og det var nærmest umuligt at fjerne silikonen, og man kunne ikke male over. Ugh! Det tog godt nok lang tid og meget knofedt at gøre karmen klar til at blive malet.
Efter en hård arbejdsweek-end, hvor jeg har været alene hjemme, tænkte jeg, at en kop mælk med kaffe måtte være på sin plads. Ah…
Mandag malede jeg væggen over wc’et på vores gæstewc i samme grå farve som på reposen. Det er planen, at der skal monteres et par hylder på denne væg, så der er plads til lidt dims og måske til gæsters toiletsager og den slags.
Tirsdag flyttede jeg et maleri fra vores spisestue ind i stuen sammen med min Kähler fiduciastage, som passer så fint i farverne til maleriet. Jeg er i tvivl om, om lampen skal blive stående, men den er jo heldigvis nem at flytte rundt på.
Onsdag bød på et forhængsprojekt, som drillede mere, end jeg havde forventet, men som i sidste ende blev præcis, som jeg gerne ville have det.
En dejlig frisk ny lampeskærm er da fristende at snuppe et billede af, når der ikke er meget lys udenfor.
Så blev det spisestuens tur til at få en omgang; jeg nåede kun at pille spisestuen fra hinanden torsdag og fredag, så maleriet kom til at vente til week-enden. Jeg maler ellers normalt, når K er på arbejde, for han er ikke vild med at male, og da det er “mine” projekter, forsøger jeg at lade ham slippe for at blive rodet ind i det griseri maling er.
Fredag aften var vi i Ikea for at købe skabe til spisestuen (der var ingen skabe i lejligheden, da vi flyttede ind, så vi har løbende investeret i opbevaringsløsninger), og de skulle samles lørdag. Min tossede mand gik ind i skabet – og kom ud af skabet igen…
Efter at have knoklet hele lørdagen med at male vægge, samle skabe og fylde dem, vågnede jeg søndag til dette herlige syn: Vores porcelæn sat på hylder i de store fine skabe, og masser af plads til andre sager. Nu skal der bare sættes nogle låger på, og så er det fjong.
Naturligvis måtte billedet fra 1. januar være af fyrværkeri, som det så ud fra vores vindue på fjerde sal. Der var nogen, der stod på den anden side af huset foran os, som virkelig havde investeret i noget krudt.
Ja, ja, der står den 3. på billedet, men nogle gange laver man fejl uden at have mulighed for at rette dem efterfølgende. Den 2. januar var vi hos vores venner Mel og Daniel for at fejre vores ven Cyrus’ 30 års følis. Det var en rigtig hyggelig aften i super godt og inspirerende selskab.
Naturligvis er der også fejl her… men jeg ved jo, hvordan det hænger sammen, så mon ikke det går endda. Tirsdag fik jeg lavet min pompomkrans, som nu hænger så fint og pynter på badeværelsesdøren.
Den 4. gik jeg så i gang med første del af malerarbejdet: Væggen modsat vores spisestue fik en omgang med “grå emininse”, og det er en smuk, mørk mørk grå farve, som jeg med det samme var vild med.
Mens jeg malede videre – nu i vores stue – torsdag, var det virkelig vanvittigt vejr ude. Det stormede, regnede og som det ses på billedet så haglede det også. Vi har ikke set noget sne, men store hagl har der været rigeligt af.
Den 6. januar kæmpede jeg fortsat på at få malet stuen, og jeg var nået til at male vores accentvæg. Lad mig bare sige det som det er: Jeg elsker at male, men det er ikke sjovt at sætte malertape op i næsten tre meters højde. Til gengæld er det alt besværet værd, når resultatet bliver godt.
Nogle gange er det de små ting, der gør en forskel. Vi har et stort Europakort hængende i stuen, og det har indtil nu hængt på en lidt kluntet og meget skinnende krog. Jeg fik den idé, at vi kunne hænge det på en knage. Desværre fandtes den ikke i sort, men så er det godt, man har spraymaling på lager. Nu hænger kortet på væggen på sin fine sorte knage.
I dag dufter stuen af et mix ny maling og udsprungne hyacinter, og det er bestemt ikke noget dårligt mix. Som det kan ses i baggrunden, er der sket en helt masse i stuen i løbet af få dage. Farven på accentvæggen er igen en mørk mørk grå (egentlig en anden end i gangen, men det er svært at se forskel på dem), og det gør en kæmpe forskel med en mørk væg fremfor et helt hvidt rum.
Juleaften med alt, hvad der hører til – så må billedet jo være af årets fine juletræ tændt og klar til alle løjerne.
1. juledag var vi hos Lene F., og vi havde en super hyggelig eftermiddag og aften – så hyggelig, at jeg kun nåede at tage billedet i det aller-allersidste minut af dagen.
2. juledag var vi hos Ks forældre, og som det ses, var hele familien samlet og meget koncentreret om pakkespillet. Endnu en hyggelig juledag.
Den lille blå bil et sted i Odense på vej mod DE. Vi havde nogle gaver, der skulle byttes, og K manglede bukser, så vi måtte gøre et stop på vej hjem. Da Ks bukser kan fås ved Rosengårdscenteret i Odense var det stoppet… Nu ved jeg, hvorfor jeg normalt ikke bevæger mig ud i julebytteudsalgshelvedet den 27. december, men vi fik da tingene byttet og bukserne købt.
Vel hjemme igen gik jeg i gang med at pakke julepynten ned og sammen. Jeg pynter op i slutningen af 2011, og jeg må indrømme, at jeg er færdig med julepynt en måned senere. Det er faktisk ikke noget lille job at få pynten væk igen og få alt pakket ned. Nu står det klar til at komme på loftet til næste år.
Aldrig så snart havde jeg pakket julepynten sammen, før jeg var en tur i Holland, hvor jeg gjorde et julekuglekup af de helt store. Jeg købte de her tre poser assorterede hvide kugler for 15€, og jeg tror, der var kugler for omkring 75-80€ i dem. Godt bud… men hvor skal jeg nu have dem ;o)
I Holland købte jeg muligvis julens grimmeste dekoration med alt muligt usammenhængende: tyrkise kugler, sorte bær med kunstig sne, gammelrosa roser, kanelstænger, mos, sarte bregne-agtige plade med kunstig sne – meget grimt! Hvorfor købte jeg den? Fordi den stod i en helt fantastisk fed skål, som jeg kunne forestille mig i vores hjem. Jeg pillede fluks dekorationen fra hinanden og har sat nogle husløg og hyacinter i den i stedet – meget bedre, hvis jeg selv skal sige det!
Årets sidste dag og årets sidste daglige billede. Jeg har misset to eller tre billeder gennem hele året, og det har været sjovt at dokumenteret året i daglige billeder. Jeg har faktisk besluttet at fortsætte næste år, så jeg er på den igen allerede i morgen. Men for nu ønsker min smilende mand og jeg godt nytår – eller som vi siger hernede guten Rutsch!
Den 10. var vi i gang i køkkenet, idet min mor havde foræret os fire nye overskabe, og de skulle jo op og hænge for at være virksomme. Det er første gang K og jeg selv har sat overskabe op, og det var da et mas, men det blev også super godt til sidst.
Endnu en adventssøndag på Skype. Det var tidligt søndag morgen, for K og jeg havde en mængde aftale samme dag. Det er hyggeligt at mødes online i morgentusmørket.
Mandag fik jeg lavet et fif til OSH, selvom jeg godt nok var ved at være ramt af en forkølelse. Men fiffet skulle laves, og det blev det.
Tirsdag lagde jeg mig på sofaen og var syg; der var simpelthen ikke længere noget at kæmpe imod med, så jeg måtte overgive mig. Jeg kombinerede lydbøger med tv-kiggeri i løbet af dagen.
Onsdag var jeg så meget ovenpå, at jeg orkede at tage i byen med nogle andre FN-ægtefæller, samt køre i Ikea, Gertrudenhof med mere. Det var ikke rigtig nemt, og jeg var træt, men i december har man ikke tid til at lade sygdom slå en helt ud. Og det var rigtig dejlig stemningsfyldt at være næsten alene på Gertrudenhof en mørk december eftermiddag.
Torsdag fik vores stue en ordentlig omgang, idet jeg var nødt til at smide vores kotæppe ud. Det har fældet meget det seneste år, men torsdag fik jeg nok! Min spritnye sorte pude faldt ned på koskindet og kom op igen fyldt med små brune kohår – det gider jeg ikke. Så ud med skindet og i gang med støvsuger og gulvskrubbe.
Den 16. hentede jeg mine forældre i Köln-Bonn lufthavn. I år var det noget nemmere for dem at komme til Bonn, end det var sidste år. Det er altså bare nemmere uden sne end med det, selvom det bestemt er julehyggeligt, når det sner.
Ce’ smagen – var svaret, da min mor og jeg ville vide, hvorfor denne øl var så fantastisk. Min far og K var i hvert fald enige om, at det var en dejlig dejlig øl.
Nej se da – en adventssøndag, hvor vi faktisk var sammen alle fire. Det er nu endnu mere hyggeligt at holde adventssøndage, når man er sammen.
Mandag var min mor og jeg en tur oppe i Bonn sammen og efter at have shoppet pynt til julebordet måtte vi styrke os med en kop the og en kage på First Flush.
Den 20. vågnede vi til et fint snedække på terrassen. Det holdt ikke mange timer, fordi det var så vådt og relativt varmt ude – men fint så det ud, mens det varede.
Den 21. skulle jeg lige have fixet de sidste hjemmelavede gaver til julen – god tid… Det er noget skrækkeligt rod, når man går til og fra scrapbordet på den her måde.
Julemandens kane er altid pakket, når vi er på vej til DK til jul. Det ser vildt ud, men sådan er det, når man skal have sager og ting frem og tilbage. Heldigvis kan der være meget i en golf.
Lillejuleaften var vi hos Ks forældre, og vi hyggede os gevaldigt. Blandt andet med udveksling af gaver, spil og sydafrikansk middag.
Lørdag var vi i Mainz til julemarked og hygge i den fine gamle by. Der var bestemt ting på dette julemarked, man ikke ser på de lokale, men overordnet set var stemningen som på et klassisk hyggeligt tysk julemarked.
Adventstraditionen holdes i live via moderne teknologi. Jeg kan ikke forestille mig at være flyttet til udlandet før internettet blev allemandseje.
Mandag var der stort fredsmøde i Bonn – lige omkring Ks arbejdsplads – så K arbejdede hjemme. Det var hyggeligt at have ham hjemme på en helt almindelig mandag, også selvom der skulle arbejdes.
Jeg har haft gæstefotograf, Vivien, på billedet.
Onsdag var jeg til babyshower for Saskia fra UN spouses, og det var det første babyshower, jeg har været til. Sikke en hyggelig idé! Det burde vi altså også indføre i DK, for det er en dejlig ting at fejre, at mennesker skal have barn.
Torsdag var jeg hos Hannelie fra UN spouses (aner I et tema for denne uge) for at hjælpe med at lave dansk konfekt til et arrangement i week-enden.
Fredag startede mørkt, men allerede her til formiddag er det klaret op og er blevet en smuk vinterlig dag. Men i morgenmørket er det dejligt at tænde de små lys i min plante og nyde dem og julepynten.
