Tag Archives: Lawn fawn

Merle 5 år

merle_1
Merle fyldte fem år i denne uge, og så skulle hun selvfølgelig have en fødselsdagshilsen – vi håber, at den nåede frem på den nye adresse? Da Merle er bidt af at bage, så naturligvis skulle hun have et bage-inspireret kort i år. Til det formål er der jo ingen vej udenom Lawn Fawns Baked with Love, som bare er det mest nuttede bagesæt, jeg kender.

merle_1b
Jeg har tidligere lavet kort med cirka samme design som dette, men jeg har opdateret farverne til at passe til Merles farverige, glade stil og til at passe til en pige, der fylder fem år midt om sommeren. Og så kunne jeg ikke dy med for at kombinere bagetemaet med nogle små mus, som forhåbentlig bare er gode kokke, som er ved at bage… Men hvem ved?

merle_1a
Musene stammer fra My Favorite Things I Knead You, og de er altså bare små og nuttede, og de kan derfor passe ind i mange sammenhænge.

Tillykke Merle-mus

Tagged , , , , | 3 Comments

Rød og guld jul


Jeg havde dette julekort med i sidste års jule-særudgave af Ett Trykk. Udfordringen var at lave julekort i bestemte farver, og dette kort er altså rødt. Jeg stemplede baggrunden med ordet Christmas fra Winnie & Walters The Big, The Bold and Merry. Derefter samlede jeg en sandwich af glimmerkarton, hvidt karton og det stemplede karton, og syede dem sammen, inden jeg monterede dem på forsiden af et rødt kort.

Kortets dekoration er også kortets hilsen, og det består af et udstanset “Merry” (også fra Winnie & Walter), et banner udstanset i vellum og stemplet med “Christmas” (fra Lawn Fawns Joy to the Woods) samt lidt pailetter. Ordet merry udstansede jeg flere gange i hvidt karton og en enkelt gang i guld glimmerkarton. Jeg limede dem alle ovenpå hinanden for at give ordet lidt mere dimension.

Tagged , , , , , , | 1 Comment

Nikoline 2 år


Lone havde bestilt et kort til Nikoline, som fyldte to år lillejuleaften. Jeg valgte et bondegårdstema til kortet, som samtidig også var en shaker.


Jeg limede et par af pailetterne fra inde i rammen udenpå kortet for at give lidt sammenhæng og lidt mere dybde.


Som altid er motiverne farvelagt med mine farveblyanter og blendet med Zest-it. Jeg er blevet for nærrig til at købe dies til stempelsættene, så jeg klipper figurerne ud, hvilket som regel ikke er så slemt endda.

Tagged , , , , , , , | 1 Comment

Tillykke med huen


Sidste sommer var mine forældre inviteret til studentergilde hos naboens ældste søn, og de skulle bruge et enkelt kort. Det var egentlig ikke så svært at lave et enkelt studenterkort, fordi farverne jo er givet på forhånd: sort, hvid og rød. Jeg brugte et enkelt papir, lidt washitape, nogle få pailetter og en stemplet hilsen. Easy peasy!


Jeg holdt dekorationerne til et absolut minimum med tre enkle pailetter rundt om teksten. Det er underspillet, men jeg synes samtidig, at det virkede fint til et studenterkort til en fyr.

Tagged , , | 2 Comments