Mindst én gang hver december (og som regel også to gange) kører vi fra Bonn til Siegburg for at gå på middelalderjulemarkedet. Sidste år var vi af sted sammen med Sarah, Jacob, Agnes, Leif & Ruth, og selvom markedet som altid var hyggeligt, så var det synd for Agnes, at hun stadig havde det skidt. I år var der heldigvis absolut ingenting i vejen med Agnes og hendes humør, så det var en helt anden oplevelse at have hende med på julemarkedet.Markedet i Siegburg har mange fine boder, og i år var der faktisk kommet en del nye til, blandt andet end rebslager, som solgte gynger, trapezer og den slags. Der var et lille område, hvor man kunne prøve nogle af tingene, og det var Agnes svært glad for. Det var også rigtig fine ting, som man godt kunne have været fristet af, hvis man altså lige havde haft et sted, hvor en trapez ikke ville være i vejen 😉
Hjemmefra havde Agnes snakket meget om, at hun gerne ville prøve en karrussel, og at hun ville køre på motorcykel på karrussellen. Det er lidt svært, når man er på middelaldermarked at finde en motorcykel, men heldigvis ved vi jo fra tidligere år, at julemarkedet faktisk har en karrussel. Og så kan man vel sige, at hesten er middelalderens motorcykel.
Den nye rebslager havde ikke kun ting til salg, han havde faktisk også et gerät med, som han kunne lave reb på.
Vi var så heldige, at han viste, hvordan rebslagning foregår. Det er i grunden meget simpelt og samtidig særdeles effektivt. Der er jo nok en grund til, at man har lavet reb på den måde i århundreder.
Der er altid forskellige optrædender på markedet, og vi så blandet andet nogle, der dansede, gøglede mm. Agnes var meget optaget af løjerne, selvom al tale naturligvis foregik på tysk.
K og jeg prøvede noget nyt i år: Nogle af markedets varme drikke. Jeg fik en ikke-alkoholisk varm druesaft, mens K fik varm mjød. Hvis nu det så også havde været bidende koldt, havde de formentlig været endnu bedre.
Det kan godt være, at vi er på julemarkedet i Siegburg hvert år, men det bliver altså ikke slidt for mig. Det er stadig mit favorit julemarked. Og det er for mig at se også det julemarked, hvor man spiser og drikker absolut bedst.
Det er ingen hemmelighed, at jeg synes, at når man har besøgt ét almindeligt tysk julemarked, så har man besøgt dem alle. Det er de samme boder, de samme pølser og den samme glühwein, der serveres på de flest standardmarkeder. Men der findes markeder, der byder på noget andet, end gennemsnittet. Mit favoritjulemarked her i vores områder er det i Siegburg, som har et middelaldertema. Vi besøger det som regel mindst én gang i sæsonen, og i år bliver det minimum to gange, da vi var af sted i dag med Sarah, Jacob, Agnes, Ruth & Leif. Og når Line kommer herned om en uges tid, så skal vi helt sikkert af sted igen – det er nemlig en fast tradition.
