Tag Archives: Irland

Irland 2014: Bray & irsk folklore

Her kommer en afsløring – som måske har gemt sig mellem linjerne i de sidste dages blogposter: Hverken K eller jeg er glade for Dublin. Nu har jeg sagt det… At beskrive hvorfor er ikke så nemt, men det har noget med byens stemning at gøre. Og så handler det om, hvad vi synes, der er at se og opleve her. Det sker uhyre sjældent, at vi kigger hinanden i øjnene og nærmest i kor siger: Vi skal aldrig tilbage hertil. Men sådan er det gået med Dublin. Vi er komplet solgte på resten af Irland og Nordirland, og vi vil meget gerne herover igen, men Dublin bliver ikke et sted, vi vender tilbage til igen. Da dette er tilfældet, kommer det ikke som nogen overraskelse, at vi fredag begge to havde overvejet, hvad vi dog skulle få tiden til at gå med lørdag. Det sjove er, at vi faktisk havde samme svar på det spørgsmål: Vi kunne tage til kystbyen Bray, for så var vi ude af Dublin og kunne i stedet nyde havet og luften. Som sagt, så gjort. Projektet blev endnu nemmere af det faktum, at vores lokale busstop faktisk var holdested for en bus, der kørte lige til Bray.

141129-002

Turen til Bray tog omkring en times tid, også selvom vi faktisk kom til at køre 1,5km for langt, inden vi blev enige om at hoppe af bussen. Efter nogle omveje nåede vi ned til kysten, for K havde en særlig årsag til at ville til Bray: Ved kysten i området omkring Bray Head ligger Europas første geocache nemlig. Og den fristede alligevel K en hel del.

2014-11-29-11.59

Jeg kan jo ikke stå for havet, og K bliver nærmest altid sat til at tage billeder af mig med havet.

2014-11-29-11.59a

Fordi vi var gået ud på den stenspækkede strand, opdagede vi nogle ret besynderlige sten. En af dem kan ses i midten af dette billede. Der er tale om vesicular basalt, hvilket er en basalt, der er fuld af huller. Hullerne er formentlig opstået, fordi lavaen har omsluttet gasser, som derved har skabt hullerne. Udover de uregelmæssige huller havde mange af stenene også hele cirkulære gange, og vi overvejede længe, hvad de gange kan skyldes. Vores bedste bud er, at de er resultatet af steder, hvor gassen faktisk har haft kraft til at trænge ud igennem lavaen. Det var meget interessante og smukke sten.

141129-007

Lige mellem Bray Heads klipper og havet løber der togskinner. Det er til dato en af Irlands allerdyreste togstrækninger, og det virker også fuldstændig tosset at anlægge en togbane på så håbløst et sted. Der er naturligvis en forklaring på, at det er tilfældet her: Der skulle anlægge jernbane i området, og der hvor man oprindeligt ville anlægge den, var der en velhavende jordbesider, som ikke gerne ville have sin ejendom gennemskåret af jernbanen. Han valgte derfor at forære sin jord langs med kysten til formålet… De rige har mange glæder.

141129-015

Vi mødte denne hest, som tilsyneladende også syntes at en lørdagstur langs kysten var lige i øjet. Der var ingen, der på nogen måde så ud til at eje den, og den trissede da også bare rundt for sig selv og hyggede sig. Meget underligt! Det er altså ikke så tit, man ser heste, der på den måde går frit omkring.

141129-017 141129-021

Mens vi gik vores tur langs kysten vandt solen mere frem, og vi fik endnu en dag med hul i skyerne og kig til en blå himmel. Det var faktisk så mildt i vejret om formiddagen, at det var for varmt med frakke, og folk sad ved stranden og spiste is. Det er altså december lige om et øjeblik!

141129-012

Det viste sig, at Europas ældste geocache lå opad en temmelig stejl og overgroet skråning. Klog af skade fra mit fald på Hill of Tara, måtte jeg desværre afstå fra at gå med op og finde kassen. Som man lige kan ane på billedet, så var K succesfuld i sin søgen, men han kom ned og sagde, at jeg havde truffet det rigtige valg ved at blive nede. Han havde ikke været vild med at gå ned af skråningen igen, men han kom da heldigvis ned uden at komme til skade.

141129-022

Og så et sidste selfie fra Irland post-geocaching-bjergbestigning. Jeg tror, vi begge var glade for, at K var kommet ned uden at komme til skade!

Bray var den helt rigtige udflugt på denne sidste dag på vores ferie: Vi trængte til at komme væk fra trafikken og ud i frisk luft, og det kom vi.

Efter en sen frokost hos O’briens (ja, vi gentog succesen fra fredag) tog vi bussen retur til Dublin. Her havde vi et par timers pause, inden vi skulle til irsk folklore aften på, hvad de selv hævder er Dublins ældste pub, The Brazen Head. Vi havde bestilt billetter i god tid, og vi var begge ret spændte på, om arrangementet ville være alt for turistet eller kunne leve op til forventningerne. Vi blev ikke skuffede. Vores vært var Ollie, og han var en fascinerende karakter, som var fuld af liv og præsenterede de irske fortællinger og den irske musik med sjæl og glæde. Maden var udemærket (særligt vores hovedret, Beef and Guiness stew var lækker), men hovedattraktionen var helt bestemt underholdningen. Det her er en af de ting, vi ville anbefale alle, hvis de fandt sig selv i Dublin.

Sådan sluttede vores sidste dag i Dublin, og nu er der ikke mange timer til bussen går mod lufthavnen, og vi er på vej hjem. Irland har været en helt fantastisk oplevelse, og vi har været SÅ heldige med vejret: Der har ikke været mange dage med regn, og vi har set solen de fleste dage. Øen har overrumplet os med sin natur og lange historie, med steder man ikke kunne have forestillet sig eksisterede, og steder vi glæder os til at besøge en anden gang. Og så er der Dublin, som vi formentlig ikke kommer til at se igen. Men sådan er det jo – der er steder, man holder af og andre man ikke bryder sig om. Irland har som en hel ø vundet en plads i vores hjerter, og vi har helt sikkert ikke været her for sidste gang.

Tagged , , , , | Leave a comment

Irland 2014: Trinity College & Chester Beatty Library

K’s konference varede kun til og med torsdag, så fra fredag var vi igen begge to på ferie. Vi havde købt billetter til Trinity College til fredag klokken 10, fordi vi gerne ville se Book of Kells, som har til huse i en lille udstilling på Trinity College. Udstillingen er meget grundig, og fortæller om bogens (og andre lignende bøgers) historie, tilblivelse, betydning mm. Book of Kells er en illustreret samling af de fire evangelier samt andre udvalgte tekster. Bogen stammer formentlig fra 800-tallet, og den er smukt bevaret og ubegribeligt detaljeret udsmykket.

canvasFolio 129v har symboler for de fire evangelister:
Matthæus, Markus, Lukas og Johannes

canvas1Folio 130r: INIT/IUM  EUANGE/LII  IESU / CHRISTI
Indledningen af Evangeliet.

Efter man har set udstillingen går man ind i skattekammeret, hvor man kan se de sarte gamle værker. Fra Book of Kells kan man se det illustrerede opslag: Gospel of Mark folios 129v-130r. Vi forstår godt, hvorfor man ikke kan se flere af de illustrerede sider, men vi ville bestemt gerne have set et par stykker mere. Siderne er fuldstændig forrygende detaljerede og smukke, farvestrålende og imponerende. Det er svært at begribe, at det er et værk, der har eksisteret i omkring 1200 år.

canvas2

canvas3Matthæus-evangeliet.
Jesus går på vandet.

Selv de to sider med tekst, som man også kan se, er smukke og viser fint, de teknikker og metoder, vi havde set forklaret på udstillingen. Heldigvis var det nemt at komme til at se siderne, og vi havde endda mulighed for at stå og hænge lidt ved hvert opslag. Det er svært at forestille sig, hvordan man kommer til at nyde de unikke sider, hvis der er rigtig mange mennesker.

Foruden Book of Kells kan man se et folio fra The Book of Armagh samt de originale egetræs for- og bagsider fra samme bog, som stammer fra det tidlige 800-tallet, og som ikke overraskende er et sjældent fund.

2014-11-28 10.29.42

Fra rummet med de fine gamle dokumenter går man opad en trappe og kommer op i Trinity Colleges gamle biblioteks Long Room. Rummet er 35 meter langt, og det rummer 200.000 af bibliotekets ældste bøger. Da man byggede biblioteket (1712-1732) havde det et fladt loft og kun plads til bøger i det nederste niveau. I 1850’erne var biblioteket komplet fyldt (blandt andet fordi det havde fået den forpligtelse at have en kopi af alle bøger udgivet i Irland). I 1860 hævede man loftet, så biblioteket fik en anden sal og plads til mange flere bøger.

2014-11-28 10.29.48

I rummets fulde længe står der marmorbyster mellem hver niche, og de er naturligvis primært portrætter af betydningsfulde mænd fra hele historien. Således er der fx byster af Sokrates, Platon, Jonathan Swift, Edmund Burke, Homer, Shakespeare, Newton m.fl.

Næste stop på dagens program involverede, at K gik alene på museum, mens jeg drak the på en café. Jeg havde nemlig overbevist K om, at han også var nødt til at se den arkæologiske del af Irlands nationalmuseum. Heldigvis var han også begejstret for udstillingerne, og jeg nød at holde en lille pause imens. Efter to gange museumsbesøg spiste vi lækker frokost på en nærliggende O’briens, før vi gik videre med dagens program.

2014-11-28 13.14.30

Der var to butikker jeg gerne ville forbi: Designist (en butik med forskellige sjove og lækre design-ting) samt Fallon & Byrne. Sidstnævnte er en rigtig lækker købmandsbutik, som fristede med alt mellem himmel og jord. Vi nøjedes med nogle ancho-chillier, som vi har ledt efter længe. Og så nød vi det fine lokale og alle de lækre sager.

beatty

Vores sidste stop var Chester Beatty Library, som fremviser Chester Beattys indsamlede værker, der har fokus på bøger og print fra Østen og Mellemøsten. Det var altså nærmest et tema med bøgerne denne dag. Beattys samling var fantastisk, og udstillingen var interessant. Det er et relativt lille, overskueligt museum, men indholdet fejler bestemt ikke noget. Der var flere af printene, som vi gerne ville have haft hængende hjemme.

2014-11-28 14.22.25

Chester Beatty ligger lige bag Dublin Castle, men vi nøjedes med bare at kigge på udefra og nyde den blå himmel.

Vi sluttede dagen af med fødderne oppe, blogskriveri, the og mikrobølgemiddage – en herlig afslappet eftermiddag og aften ovenpå mange dages heftig aktivitet.

Tagged , , | Leave a comment

Irland 2014: Phoenix Park & Interstellar

2014-11-27-10.49

Jeg havde bestemt ikke opgivet min idé om at tage en tur i Phoenix Park, så torsdag formiddag tog bus 37 med retning mod parkens hovedindgang. Helt så langt kom jeg ikke, for jeg kom til at hoppe af bussen for tidligt: Det kan jo nemt ske, når man ikke rigtig ved, hvor man skal af. Men jeg kom af ved en indgang til parken, og det var jo sådan set nok.

2014-11-27-11.09

Vejret var helt fantastisk: Køligt (men ikke koldt), blå himmel og bare friskt og dejligt. Solen lunede endda en lille smule, så jeg ind imellem kunne gå med frakken åben.

2014-11-27-10.46

Phoenix Park 707 hektar stor, og dermed en af de største europæiske urbane parker. Parken blev undfanget i 1662 som en dyrehave for kong Charles II.

2014-11-27-11.21

Siden parken blev skabt, har den været hjemsted for en flok dådyr, og som det kan ses på skiltet, så bor de stadig derinde. Jeg troede længe, at de var gået hjemmefra i dagens anledning, men jeg fik faktisk set en lille gruppe af dem – omend på afstand.

2014-11-27-11.09a

Det er ikke for fodgængernes skyld, at der er sat skilte op om dyr, der krydser vejene… For Phoenix Park er skåret igennem af ind til flere veje, hvor man må køre 50km/timen!

2014-11-27-11.11

Jeg var ikke begejstret for det med bilerne, skal jeg gerne indrømme. Uanset hvor jeg gik, så kunne jeg høre og se de biler, som kører igennem parken. For mig gør det parken væsentligt mindre attraktiv, fordi der ikke er den ro, man ellers godt kan bruge efter at have færdes i Dublin. Bare der dog var et sted, hvor bilerne ikke var prioriteten.

2014-11-27-11.49

Efter at have travet rundt på mindre stier (og blandt andet fundet en enkelt af de relativt mange geocaches gemt i parken) besluttede jeg mig for at gå i bund langs med Chesterfield Avenue, som løber hele vejen igennem parken. Vel ude af parken havde jeg egentlig planer om at tage en bus retur til lejligheden, men det virkede faktisk lettere bare at gå de knap 2 km. Som sagt, så gjort.

Det var dejligt at komme ud i det smukke vejr, og naturligvis er det at foretrække at gå på stier omgivet af græs og træer, men man kan ikke undslippe byen ved at tage i Phoenix Park desværre.

interstellar3

K og jeg sloges jo med at komme i biffen hjemme på grund af tyskerne dårlige vane med at synkronisere alle film! Det er bare træls… Af en eller anden grund kom vi til at snakke om, at vi egentlig begge to gerne ville se Interstellar. Vi overvejede at se den i Galway, men vi endte med at vente til her i Dublin. Så torsdag klokken 16.20 havde vi billetter til at se filmen i Cineworld Dublin.

o-INTERSTELLAR-TRAILER-facebook

Interstellar er bestemt værd at se. Jeg synes, at den tog sig god tid til at komme i gang, men da den så kom i gang, var jeg helt med på filmens univers og præmis. At sige noget meningsfyldt om, hvad den handler om, giver ikke mening her. Smut ind og se den, mens den stadig går i biffen! Af sted 🙂

Det var sært at komme ud af biografen efter at have været i Interstellars krøllede komplicerede univers. Sådan er det nogle gange, når man har set en overbevisende film. Men vi kom til os selv, fik købt noget aftensmad og kig hjem langs Liffey.

Tagged , , | Leave a comment

Irland 2014: Blarney Castle, Cork & Cobh

Hjemmefra havde jeg booket endnu en tur med Paddywagon Tours, og denne gang skulle jeg for alvor på langfart. Vi skulle starte klokken 8.20 og køre mod sydvest helt ned til Blarney Castle samt byerne Cork og Cobh, for så at vende retur til Dublin godt 12 timer senere. Bussen var af ældre dato, og den første time var der bare så afsindig koldt i bussen, at jeg begyndte at blive lidt urolig for tanken om at skulle være i den i så mange timer i løbet af dagen. Heldigvis fik vores chauffør og guide, Leigh styr på varmen i løbet af formiddagen, så der ikke var helt så koldt.

141126-003

Da vi først var kommet ud af Dublin, havde vi et smukt view ud over landskabet, som denne klare november morgen var oplyst af en vintersol, som fik frosten til at glimte i græsstrå og blade. Det var simpelthen så smukt og en virkelig lækker udsigt, når vi nu skulle køre tre timer, før vi var fremme ved Blarney Castle. Vejret vedblev at være smukt, så vi blev smidt af ved slottet under en blå himmel.

141126-005

Fra indgangen til det store område, slottet ligger i, er der et lille stykke vej at gå ind til slottet. Det betyder så tilgengæld, at man kommer hen til slottet langsomt, og at det står flot mod himlen bagved.

141126-023

Blarney Castle, som det står nu, er det tredje slot, der er opført på dette sted: Den første bygning var en træstruktur fra 900-tallet, som omkring 1210 blev erstattet af en stenstruktur. I 1446 lod Dermot McCarthy, konge af Munster et slot opføre, af hvilket kun fæstningstårnet fortsat består.

141126-016

Overleveringen siger, at kong Cormac McCarthy sendte 4000 mand, som hjalp Robert the Bruce vinde slaget ved Bannockburn i 1314. Som tak for denne hjælp skal Robert the Bruce have sendt Cormac halvdelen af Stone of Scone. Denne sten blev efterfølgende indkorporeret i murværket øverst i tårnet, og rigtig rigtig mange mennesker besøger Blarney Castle for at kysse stenen… Det skulle eftersigende give en veltalenhedensgave. Jeg undlod at gå op og kysse på stenen – lidt kækt sagde jeg til K, at jeg jo ikke behøvede veltalenhedens gave ;o)

141126-011

Tårnet sidder ovenpå tre grotter eller passager, som skulle lede til Cork, til en nærliggende sø og en der åbenbart leder helt til Kerry. Jeg kan afsløre, at jeg nøjedes med at kigge ind i en af grotterne for at konstatere, at det ikke var et sted, jeg behøvede at gå ind… Puha!

141126-009 141126-014 141126-026

Frem for at kravle op i toppen af Blarney Castle og stå i kø for at kysse på en sten, valgte jeg at gå rundt i en del af den kæmpe store have, der omgiver slottet. Det var koldt men også virkelig smukt.

141126-029

K havde bedt mig finde en bestemt sten i det område af haven, som kaldes the Rock Close, så jeg begav mig ind på dette mystiske og mytiske område. Det er et område, hvor der er givet gas for alt, der er magisk og mytisk: Der er stensætninger, jætterstuer, en druidcirkel, ønsketrappetrin mm. Det er næsten for meget, men også kun næsten for området er faktisk smukt.

141126-027Selv træerne i området arbejder med i forhold til at gøre mere eventyrligt. Vi har jo lært, at træer der har sådan nogle krogede rødder, må have forbindelser til magi, hekse og alt der er overnaturligt. De ser i hvert fald funky ud.

141126-034

Man bliver ledt igennem denne flotte, ganske lave, piletunnel, når man skal fra den ene del af Rock Close til den anden, hvilket kun lægger mere til stedets stemning.

141126-044 141126-045

Den sten, jeg havde lovet K at finde, hedder Witches Stone, og det er jo ikke svært at forstå hvorfor, når man ser formen på stenen.

141126-040

Lige bag heksestenen faldt sollyset igennem grenen i træerne og kastede sit lys ind over sten, mos og træer. Jeg siger bare: the Rock Close være lidt magisk.

141126-036 141126-037

Ruten rundt i the Rock Close leder en ned i en lille skov, som grænser op mod marker. Her løber en lille fin bæk, som jeg forestiller mig ender i Blarney River et eller andet sted.

141126-053

Noget af det vi har været lidt overraskede over her i Irland er, hvor mange palmer der er allevegne. Bevares, vi vidste jo godt, at Irlands klima er påvirket af golfstrømmen, men at det var tilfældet i så vidt omfang, at palmer gror frit, var en overraskelse.

141126-055

Fra the Rock Closes mystiske atmosfære vendte jeg tilbage til området lige nedenfor slottet, og her kunne jeg se op på den så populære sten. Jeg kan ikke sige, at jeg stod nedenfor og ærgrede mig over, at jeg ikke var gået op.

141126-064

Jeg må indrømme, at selvom jeg godt ved, at kysseriet har stået på i århundreder, så føles det som sådan en ultimativ turistting. Noget man bare skal gøre, og det byder mig altså i mod. Og det er ikke, fordi jeg synes, det er uhygienisk at kysse på en sten, andre også har kysset på. En af mine meddeltagere på turen havde hørt rygter om, at de lokale tisser på stenen, når turisterne er taget hjem. Som vores guide sagde, så var det da sikkert rigtigt – men at vi nok alle sammen havde kysset noget, der var værre en en gammel sten, tis eller ej… Men han sagde videre, at hvis man var meget hysterisk, så kunne man faktisk få stenen tørret af med, inden man kyssede den. Suk! Hvad man dog ikke gør, fordi man skal.

141126-069

Lige i skyggen af tårnet ligger områdets gifthave, hvor man finder alle mulige planter som i større eller mindre grad, har evnen til at gør skade på mennesker. Det er en meget interessant have, og jeg kan meddele, at de mest farlige planter vokser under solide jernstativer, så man ikke kan komme til dem.

141126-075

Denne kæmpe-thuja er virkelig kæmpe! Det er ingen joke, men på den venstre “vandrette” stamme stod der en ung kvinde, da jeg tog det her billede. Det kan man jo så ikke se!

141126-080

Vi havde ikke så lang tid ved Blarney, så jeg nåede ikke at se så meget af haverne, som jeg gerne ville. Jeg kom dog igennem bregnehaven, som jeg er ret sikker på, ser en del anderledes ud i højsæsonen, men som dog alligevel så ret interessant ud.

141126-083

Jeg kan jo kun digte, men jeg vil tro, at disse sære anordninger er sat op for at skåne bregnerne for vinteren. Hvad skulle de ellers gøre godt for?

Selvom jeg fortsat ikke kan se mig selv kysse stenen, så kunne jeg godt tænke mig at komme tilbage til Blarney, når hele området er frodigt og i blomst. Der var så meget have, jeg slet ikke nået at udforske, og som må se forrygende ud i foråret og hen over sommeren.

2014-11-26-14.47

Fra Blarney kørte vi videre til Cork, som er “hovedstaden” i den sydlige del af Irland. Vi havde kun en time i Cork, og det må jeg indrømme, at jeg syntes var alt for kort tid – eller også var det alt for meget, og man kunne have skåret byen helt ud af turen. Jeg ville have været helt nede og se Saint Fin Barre’s Cathedral, som ligger i udkanten af byen, men selv om jeg gik hurtigt, så turde jeg ikke satse på, at jeg kunne nå derned, se kirken og nå retur i tide. Det var lidt surt.

em

Jeg nåede at løbe ind omkring English Market, som er et overdækket markede, der har ligget i Cork siden 1788, dog er de nuværende bygninger fra midten af 1800-tallet. English Market er så meget et sted man skal se, at selv dronning Elisabeth II, som officielt var i Irland for første gang i 2011, besøgte markedet. Nu vil jeg nødigt lyde fisefornem, for det er bestemt et fint marked, men når man har set overdækkede markeder i fx Frankrig, så er det her mest bare fint…

Det er vist tydeligt af ovenstående, at jeg ikke nåede at blive glad for Cork på den time, jeg var i byen. Jeg vil ikke afvise, at det ville have været en anden oplevelse, hvis jeg havde haft ordentlig tid.

2014-11-26-16.03

Vores sidste stop var den lille havneby Cobh (udtales som cove). Byen ligger ved en stor naturlig havn, og det er netop havnen, der har givet Cobh sin plads i historien: Det er fra denne by i det sydlige Irland, at nærved halvdelen af de 6 milioner irerer, der forlod landet i 1800-tallet rejste ud. Ydermere var Cobh Titanics sidste stop, inden hun drog ud på Atlanten. Naturligvis er der et Titanic-museum i byen, men her må jeg igen melde pas: Det interesserer mig altså ikke ret meget. Jeg underkender bestemt ikke betydning af Titanics forlis, ej heller at det var en tragedie, men jeg synes bare ikke, at der er så meget mere, jeg har brug for at vide.

2014-11-26-16.04a

Istedet for at gå på museet valgte jeg at mase opad bakke for at se nærmere på St. Colman’s Cathedral, som ligger på en bakketop over den lille by. Denne lille bys kirke er absurd stor! Midlerne til kirken kom fra de mange mange mennesker, der rejste ud fra Cobh for at søge lykken udenfor Irland.

2014-11-26-16.04

Fra pladsen foran kirken kan man se opad en af de øvrige ganske stejle gader i Cobh. Husene er jo egentlig ens, men har fået lidt personlighed gennem facademaling. Og så ville jeg på et eller andet niveau ønske, at jeg kunne tage billeder af lugt, men jeg måtte nøjes med dette billede, hvor man kan se røgen. Allerede den første aften vi var i Irland, bemærkede vi begge en underlig, ubehagelig “brændt” lugt. K troede først, at det var bilen, der var problemet, men jeg mente nu, at der var tale om lugt, der kom udefra. Jeg føler mig faktisk ganske overbevist om, at lugten kommer fra afbrænding af kul. Så bliver man pludselig hensat til en helt anden tid…

2014-11-26-16.11

På vej ned igen fra kirken opdagede jeg, at man kan se det grundfjeld kirken står på – og at en enkelt familie åbenbart har følt sig kaldet til at komme helt tæt på.

2014-11-26-16.30

Nedefra havnefronten kan man rigtig se, hvor håbløs stor St. Colman er. Det fremstår nærmest meningsløst, indtil man kender Cobhs historie.

Fra Cobh gik turen gennem mørket retur til Dublin – en godt tre timer lang køretur. Det var en flot dag, og jeg er glad for, at jeg tog på endnu en bustur, men jeg synes faktisk, at der var for meget på programmet. Det skulle gå for stærkt, når vi endelig var sluppet ud af bussen. Så i forhold til den tur, jeg var på mandag, så ville jeg anbefale den frem for denne tur. Men Leigh var en væsentligt bedre guide, end ham der stod for mandagsturen. Det korte af det lange er, at jeg begge dage havde gode oplevelser med at tage på tur med Paddywagon, og jeg kan kun anbefale det, skulle du finde dig selv i Dublin.

Tagged , , , | Leave a comment