Tag Archives: how2

How2 på Scrapsisters blog

Min artikel om, hvordan man få udstansede figurer og deres tilhørende stempler til at passe sammen bedst muligt, ligger på Scrapsisters blog nu (har vist ligget der lidt, men jeg har været væk fra internettet og er først nu ved at indhente det, jeg har misset). Hvis du ikke allerede har læst artikel og kender Scrapsisters, så smut straks derover. Der ligger mange andre spændende ting på Scrapsisters, så bryg en kop kaffe og gik dig omkring.

Tagged , , | Leave a comment

Når man har for mange knapper…

må man finde på noget at bruge dem til. Jeg googlede efter idéer til dekoration på babyværelser, fordi vores gode venner Mel og Daniel blev forældre til lille Merle i fredags. Jeg fandt det her fine knapmonogram, som jeg tænkte, at jeg måtte prøve selv at lave. Det første jeg lavede blev ret fint, så jeg tænkte, at jeg ville lave en lille How2 til bloggen.

Du skal bruge:
– masser af knapper
– masser af brads
– et printet bogstav
– papir
– ramme (jeg har brugt en Ikea ribba ramme)
– glue dots
– paper piercer
– en god portion tålmodighed

Start med at skære eller klippe dit printede bogstav ud, så du kan bruge det som en skabelon.

Brug nu alfabet-skabelonen til at tegne det på dit papir – tegn let med en blyant, så det nemt kan viskes ud igen.

Placer nu knapper indenfor rammerne af bogstaverne; start med de store knapper og arbejd små knapper ind, hvor de er nødvendige for at få puslespillet til at gå op.

Når du har fyldt bogstavet ud, vil der være en masse små tomme rum, som bare venter på at blive fyldt ud med brads og små knapper. Nu begynder det sjove.

Hele projektet bliver ret tykt og tungt. Faktisk vejer det her monogram, som er lavet på et papir, der er cirka 21×21 cm stort omkring 100 gram.

Det færdige monogram, før det kom i en ramme.

Jeg limede nogle knapper ovenpå de andre knapper på steder, hvor jeg ikke kunne få plads til brads. Derudover brugte jeg forskellige special breads for at give projektet lidt ekstra.

Så er det bare at montere monogrammet i rammen, og som nævnt har jeg brugt en af Ikeas dybe Ribba rammer, hvilket jeg varmt vil anbefale, fordi projektet bliver for tykt til almindelige rammer.

Her er Merles monogram, som er lavet i primærfarver, mens Almas er i pasteller. Det er egentlig ikke, fordi Alma er meget pastelagtig, men hun har en del lilla, og jeg ville have lilla med – og så udviklede monogrammet sig, som det gjorde. Nu er der kun tilbage at forære monogrammerne væk.

Måske er er det noget for dig? Hvis du beslutter dig for at lave et, vil jeg meget gerne se det!

Tagged , , , | 11 Comments

16. december: You’ve made this a Christmas to remember

Springtime feelin’s in the middle of December
Change the radio and I’ll turn the lights down dimmer
Oh! What a Christmas to remember

Det er sjovt at forsøge at finde sange, der passer til dagenes temaer, men det er altså også lidt en udfordring nogle dage. Der er kun et meget begrænset antal sange (jeg tror tallet er 0), der handler om førstehjælp til amaryllisser. Og det er ellers dagens blogposttema… Men “Springtime feelin’s in the middle of December” passer da ret godt til det at have friske blomster som en del af julepynten.

To af mine amaryllis.

En amaryllis mere.

Jeg havde amaryllisser både i spisestuen og i stuen, og de stod rigtig fint i 1½ uges tid, men så skete der en mindre katastrofe: alle tre amaryllisser besluttede at knække på midsten, så de så noget mere trist ud.

Sådan så alle tre amaryllisser ud.

Jeg var ret ked af, at alle tre havde kollapset, men heldigvis havde jeg læst et smart trick hos Benita Larsson (som hun havde set hos Martha). Man kan yde førstehjælp til amaryllisser, der hænger med hovedet!

Løsningen.

Løsningen er, at finde en pind, der er tynd nok til at være inde i amaryllisstænglen og lang nok til at nå forbi, der hvor amaryllissen er knækket. Du skubber helt enkelt bare pinden op, og så holder den blomsterstænglen på plads igen.

Min oprettede amaryllis.

Man kan godt se, der hvor blomsten har været knækket, men det her lille trick har da købt mig lidt mere tid med mine fine blomster.


Dolly Parton og Kenny Rogers i duet – det er faktisk en dejlig julesang.

Tagged , , | 3 Comments

Julekort med inchies

Jeg knokler med at få ryddet ud i mine gamle sager, og det indebærer også, at jeg bevæger mig igennem de ting, der er egnede til julekort. I dag fandt jeg så en pose med inchies. Hvad er inchies spørger du? Inchies er små collager, der er lavet på papir der er 1×1 inch. Det er et meget småt område, så det er naturligvis begrænset hvor meget, man kan putte ind på det lille stykke papir. Inchies er en god måde dels at bruge små rester papir (jeg har meget papir, der er cirka 1″x12″), og dels er det en oplagt måde at få brugt små rubons, dims mm. Måske er det noget for dig?

Jeg lavede mine inchies for et par år siden, men jeg har aldrig fået brugt dem. Nu fandt jeg dem igen, og så skulle de altså omsættes til noget brugbart, så det blev til et julekort med 12 små inchies. Jeg monterede mine inchies på et stykke mønstret papir og satte derefter dette papir direkte på mit kort. Under papiret med inchies stemplede jeg “Merry Christmas”, som jeg embossede for at gøre det lidt mere interessant.

Tagged , , | 5 Comments