Tag Archives: haven

Inden solen slog til for alvor var vi ude på haveloddet, da der var nogle bønner og ærter, der skulle have et sted at vokse. Jeg måtte endnu en gang konstatere, at det kniber med at holde jorden ren. Men vi må håbe, at det kommer til at gå nogenlunde alligevel.

Heldigvis virker det som om de fleste af vores planter vokser, og det er jo dejligt at se, at trods den sene start, så kan vi ende med at få lidt ud af haven. Jeg er spændt på at se, når rødkålene former sig mere til de runde kål, vi kender, for lige nu står der et antal relativt tynde stænger og venter på den store vækst.

Dette græskar (eller er det mon en squash) har fået fat og er vokset godt til, og har sågar sat en enkelt blomst.

Til trods for at der tydeligvis er nogle biller, der godt kan lide kål, så ser det også ud som om rosenkålene hænger i. Dem glæder jeg mig meget til at kunne høste – elsker rosenkål.

Vi kunne tage vores første høst med hjem: lidt jordbær, 1 ært og en vildfaren radise. En høst der forhåbentlig kun er den første af mange.

På en af kartoflerne sad denne smukke bille, og K var i tvivl om, om det var en kartoffelbille, og en umiddelbar internetsøgning tyder på, at det godt kunne være en kartoffelbille… Vi fjernede den under alle omstændigheder, men hvis der er en er der jo nok også flere. Forhåbentlig klarer vores kartofler sig alligevel.

Efter nogle dage med masser af sol og varme tog vi i haven for at få plantet mere og se til det, der allerede vokser derude. Det var vildt at se, hvor tør jorden var blevet på de få dage uden regn. Og det til trods for at maj nærmest sejlede væk. Det er ikke nemt at være bonde.

Peberfrugterne trængte til vand – og det fik de. Inden vi kørte igen var de betydeligt mere glade, end da vi kom, så der er da håb endnu. Der var en del jordbær på nogle af planterne, så dem skal vi nok snart køre ud og kigge nærmere på.

Begge rækker med kartofler så ud til at trives og vokse flot til. Også rødkålsplanterne og nogle af rosenkålene trives. Hvidkålene hænger lidt mere i bremsen, men de vokser da.

Jessica havde fremavlet nogle flere græskar og squash, som vi fik plantet. Så får vi se, om det er for sent, eller der bliver noget ud af planterne. Det her forår har været så ringe, at vi bare er kommet alt for sent i gang med det konkrete arbejde, men vi håber endnu.

Jeg fik desværre ikke taget et billede af haven lidt på afstand, men der ser den altså væsentlig bedre ud, end den gør tæt på. Men hvis vi skal være med i haveprojektet næste år, så skal vi altså have fræset jorden ordentligt i efteråret og foråret, for ellers er det bare alt for meget unødigt mas.

Den ene nabo.

Det var rigtig fint vejr søndag formiddag, så K og jeg skulle i haven for at se, om vi kunne få plantet noget mere, inden sommeren er forbi. Det burde jo have været muligt…

Desværre var nøglen til det fælles skur (som ses her) ingen steder at finde, så vi kunne ikke få fingrene i en spade, og med det virkeligt tunge jord, der er i haven, var det ikke muligt at lave noget som helst fornuftigt uden en spade.

Denne havesæson bliver altså ikke voldsomt imponerende, er jeg bange for, men der var da kommet nogle kartoffelplanter op og nogle af kålene så ud til at have det fint. Der var desværre også nogle, der var blevet spist.

Vores bagnabo har fortsat ikke været i haven (var det vist heller ikke sidste år), så der er i den grad kaos på den grund, og det kan ikke andet end at krybe ind til os. Selv ikke vores irske havenisse kan holde orden i haven. Vi må se, hvordan det her projekt udvikler sig gennem sommeren.

K og jeg har fået del i et lille havelod i Bonns International Garden, og søndag den 28. april var det endelig tid til at få gravet haven. Haveloddet er nok ikke meget mere end 5*6 meter, men det synes også at være rigeligt, når man starter med et lod overgroet med brombær, græs og mælkebøtter.

Planen med haven er, at vi skal gro grøntsager, og K og jeg havde købt stiklinger hos Leurs. Vi har satset på kål af forskellige slags, og dertil kommer der bønner, selleri, peberfrugter, squash, græskar med mere. Det vil jo være en fest, hvis bare noget af det bliver til noget.

Havens løg bliver sat langs yderkanterne, fordi Jessica har læst, at det skulle kunne holde kaninerne væk, og det er da bestemt et forsøg værd, for vi gror trods alt ikke gulerødder for Ninkaninus’ skyld.

Vi startede klokken 11 og sluttede seks timer senere – og havde kun nået 2/3 af haven, til trods for at vi var fire voksne mennesker, der knoklede løs. Der hersker vist ingen tvivl om, at vi er nødt til at grave haven igen til efteråret, hvis vi skal have en chance næste år. For det er for hårdt at starte med en overgroet græsplæne hvert år.

Havearbejdet er hårdt; det er der ingen tvivl om. Men for mit vedkommende bliver jeg altså lidt høj af arbejdet og den fysiske anstrengelse. K derimod lavede en crash and burn, og måtte overgive sig til sengen og søvnen allerede klokken 20. Sådan kan man så reagere så forskelligt.

Selvom vi ikke nåede at grave hele haven, så fik vi da lidt i jorden: triste rosenkål, glade rødkål og to forskellige slags kartofler. Kartoflerne blev lagt i Mount Potatoe og Mount Fries, og vi håber naturligvis, at vi skal høste mængder af kartofler og pommes frites (jo jo, den ene pakke viste billeder af fritter, ikke kartofler).

Det kan godt ske, at der er lang vej, men jeg er faktisk optimist på vores vegne. Og hvis ikke haven leder til andet, så får vi rørt os, kommer ud i det friske vej, og lærer Jessica og Nitzer bedre at kende. Alt sammen fine fine ting. Og nå ja, så har det i den grad pustet til min lyst til at have en rigtig have der, hvor jeg bor… Mon det nogensinde kommer til at ske?