Tag Archives: geocaching

FTF: Straffe Hendrik

Tirsdag morgen kom K listende med en lille belgisk øl i hånden… Han ville høre, om jeg kunne lave et lille mærke, vi kunne sætte om halsen på flasken. Den skulle nemlig bruges som en belønning for den geocacher, der bliver den første til at finde Ks nyeste geocache. Det var da en opgave, der var til at gå i sving med, og selvom K efterfølgende har hævdet, at han bare mente et lille enkelt skilt, så mener jeg nu, at han godt vidste, at jeg ville lave lidt mere end det. Og at det var derfor han spurgte mig 😉

Jeg brugte PTI’s tag, der passer rundt om en flaske, og så dekorerede jeg den med papir (der tilfældigvis lå på bordet) og lidt pynt. Teksten gav stort set sig selv: FTF betyder First to Find (altså den der først finder geocachen), Straffe Hendrik er navnet på kassen og GC3Y1BF er det navn kassen har online. Derefter var der bare tilbage at vandre ud og ligge den på plads i skoven – en lille rundtur på små fem kilometer på en tirsdag aften 😉

K var heldig tilfreds med resultatet, så nu venter vi spændt på, at kassen bliver officielt frigivet og den første finder kommer forbi. Forhåbentlig kan han / hun lide belgisk øl.

Tagged , , | 3 Comments

Signal de Botrange

Vi ville ud og køre en tur, og vi ville finde et sted, hvor der var fint og måske en geocache (det sidste gik det ikke så godt med), og det er som regel K, der er planlæggeren af sådanne ture. Denne gang foreslog han Signal de Botrange, som med sine 694 meter er Belgiens højeste punkt. Vi kørte gennem Eifel dertil, og vores tur startede i det smukkeste forårsvejr (ja, det skrev jeg).

Jeg tager jo daglige billeder, og dagens tema var “looking down”, hvilket jeg uværgeligt havde fokus på i løbet af dagen. Det første sted i stoppede (stadig i Tyskland), var der en rigtig flot udsigt ned mod Rhindalen og i det fjerne Siebengebirge. Vi er ret sikre på, at det er vores bjerge der i det fjerne i midten af billedet.

Det var køligt derude, men det var simpelthen også bare så smukt. Når man står ved marker, der spirer eller kører forbi rosenbuske i blomst, så er det ualmindelig svært at begribe, at det er den første halvdel af januar. Bevares, det er skønt, at det er så mildt, når man skal gå tur, men det er også problematisk, at vinteren bliver væk på den måde.

Man kan ikke undgå at se, at vi er i et område af DE, hvor der er en del industri, men set sådan fra det fjerne, ser det ikke så slemt ud. Og så synes jeg, at vindmøller ser ret flotte ud mod en blå himmel.

Vi kunne ikke få Siebengebirge med i baggrunden, men vi fik da lidt af landskabet og den smukke blå himmel bag de to forblæste hoveder.

Næste stop var så Signal de Botrange, som ligger i naturparken Hautes Fagnes / Hoge Venen / Hohes Venn. Naturlandskabet er præget af højmose, med god udsigt over store dele af området til følge. Mosen beskrives som alpin sphagnummose, og den har fundets på stedet i 10.000 år.

Hvis det havde blæst, der hvor vi holdt i Tyskland, så var der endnu mere sus i skørterne heroppe på toppen af Belgien. Og fordi vi (jeg) jo arbejder på det med billederne af mig selv, så er der også dokumentation for at fruen var tilstede.

Belgiens højeste punkt er et lidt underligt sted… Her står K ved det højeste geologiske punkt, og det befinder sig lidt gemt inde bag Belgiens allerhøjeste punkt i lidt skov.

For Belgiens højeste punkt er nemlig den her fupbakke med sin trappe på. I 1923 blev Baltia tårnet (det er det du ser på billedet her) bygget, og med sine seks meter sørger det for, at Belgiens højeste punkt er lige præcis 700 meter over havets overflade. Men oprigtig talt: Det er jo lidt noget snyderi!

Jo, jo, de skilter skam stolt med, at der er 700 meter ned der fra toppen af Belgien. Og vi gik da også derop. Udsigten var tilgengæld ikke noget at råbe hurra for, for i 1934 byggede man et 718 meter højt tårn med tilhørende restaurant – og det står nu i vejen for at man kan se mosen fra Belgiens højeste punkt… God planlægning.

Og så var der der med at kigge ned: Jeg tænkte, at det var oplagt, at dagens billede skulle være af udsynet ned fra Belgiens højeste punkt. Hjemmefra havde jeg nok ikke forestillet mig, at ovenstående billede ville være det oplagte motiv, men sådan blev det altså.

Og endnu et bevis: Denne gang på, at jeg kom op ad (og ned kom jeg også) de 90 år gamle, våde, stejle cementtrin, der leder en til Belgiens højeste punkt.

I nærheden af den her svamp forsøgte vi at finde dagens geocache, desværre uden held. Vel hjemme igen fandt K et spoilerbillede, og vi kunne nok have ledt meget længe, før vi ville have ledt dér, hvor kassen var.

Bag Signal de Botrange ligger mere mose, og vi blev lokket til at gå ud igennem mosen på denne fine plankesti. Vi havde hele det store åbne område helt for os selv, og selvom det var køligt og blæsende, så var det også rigtig herligt.

I stedet for at gå tørskoede den samme vej tilbage, måtte vi prøve at gå ude i yderkanten af mosen… Det var såmænd også meget sjovt, men det var også ret fugtigt. Mine støvler bar – inden turen i mosen – præg af, at jeg går i skoven med dem cirka dagligt. Da vi kom tilbage til den officielle sti, havde jeg rene støvler og våde sokker… Men det var sjovt at gå den vej, og det var vådt men aldrig risikabelt at gå der.

Rundt langs stien ved mosen var der sat træfigurer op, som forestillede forskellige mere eller mindre oplagte dyr og motiver. Jeg synes, ørnen passede bedre end delfinen eller violinen gjorde…

Fra mosen gik turen til Match i Eupen, hvor vi fik købt ind på næsten-fransk manér og så retur til Muffendorf og en herlig middag, som dukker op på bloggen senere.

Tagged , , , | Leave a comment

Julecaching

Den 27. december kørte Line, K og jeg ud for at geocache, og første stop var området omkring Zeche Carl, som er et nu nedlagt stenkulsanlæg. Det er et ret funky sted, og da det blæste ganske godt på dagen, var der en masse underlige lyde inde fra hovedbygningen.

Ved Carl så det ud til at julen var ved at være forbi, for juletræet var tippet lidt til en side – måske havde det været en hård omgang?

Vi fandt desværre ikke geocachen, men vi fandt til gengæld den smukkeste regnbue, jeg tror jeg har set: Man kunne se den spænde over hele himmelbuen og ikke blot en lille del af den, som man ofte ser.

Vi havde minimalt mere held med den næste geocache: Her fandt vi (eller rettere den hovedløse geocacher) stedet og beholderen, men den var blevet tømt for ALT indhold. ÆV!

Julegraffiti… Tænk, at være ude juleaften og male graffiti på et ret underligt forladt baneterræn. Hver sin lyst.

Næste cache i rækken var mere succesfuld for os – og den var også virkelig et stykke grundigt håndværk. Man skulle have et lille tog til at køre frem for at kunne logge cachen.

Det er altså ikke en standard tupperware cache men noget helt særligt. Det er så fedt, når cachere gør noget særligt ud af vores fælles interesse.

K bød i det hele taget på ganske fine og sjove cacher på denne dag. Således skulle vi ud i et lille træområde og finde den fine ugledame, som snakkede og lyste med øjnene, hvis man lyste ind på hendes sensor med en lommelygte. Også virkelig fin og gennemtænkt må man sige.

Line har jo en uglefetish, så derfor måtte hun og ugle-frøkenen foreviges sammen.

Sidste cache involverede en fiskestang (som desværre var forsvundet), og Line blev den lystfisker, der fik bid på krogen. Her viser hun, hvor stor den cache, hun fangede, var.

Og her er så faktisk fisken… Lystcachere overdriver altid 😉

Tagged , | Leave a comment

Søndagskørsel

Med udsigten til endnu en varm sommerdag opfordrede jeg K til, at vi kørte en tur ud i det blå for at nyde dels vejret og dels ac’en i bilen. Mens K satte en vask over, tog jeg lidt billeder af den gade, som har været vores hjem i mere end fire år, men nu snart ikke skal være det længere. Den smukke store rosenbusk ud for #20 blomstrer med sæsonens anden omgang smukke røde roser. Jeg har set ejeren fjerne døde knopper stående i vindueskarmen og inden under rosenbusken. Det så ikke nemt ud, men det gjorde til gengæld, at busken nu blomstrer smukt igen.

Da jeg manglede noget, jeg bedst kan få hos Albert Hein, røg vi en tur til Holland. Maasen slynger sig gennem landskabet, og der er mange små færger, som bringer bilister, motorcyklister og de mange, mange hollandske cyklister tørskoede fra bred til bred.

De små færger kan indeholde overraskende mange trafikanter, som hver især betaler en lille sum for at komme over på den anden side af floden. For vores vedkommende koster det €2 inkl. bilen.

Selvom overfarten ikke tager andet end et par minutter, så nåede jeg ud og tage billeder op og ned ad floden i det smukke sommerlige vejr.

K havde planlagt, at vi skulle forsøge at finde to af Tehas super fede geocacher. Den første var nem at finde, men vi kunne ikke knække koden og ej heller finde hjælpemidlet, så vi må komme retur ved en anden lejlighed.

Vi holdt lige ved en have, hvor de havde en smuk samling hostaer stående; jeg elsker hostaer, og de ser særligt flotte ud, når de står sammen som her.

Næste cache lå ved en aspargesmark, som nu hvor sæsonen er ovre, stod i fuld blomst. Det ser meget fjollet ud, for hver enkelt plante er let genkendelig som en asparges, men de har lange ranglede “grene” med blomster på.

Det er muligt, at vi bliver drillet med vores selfies, men for mig er de ubetinget bedre end ingen billeder af os – og her er vi med aspargesmarken og blå himmel i baggrunden.

Denne kasser var lidt sværere at finde, men bestemt ikke umulig. Til gengæld måtte K ned og ligge for at løse kassens indbyggede udfordringen: Man skulle stikke poten i en gummihandske og ned i en nedgravet tønde, hvori der var en masse rør i forskellige størrelser. Kun ét af dem var en reel log, så K måtte have en del op, før han fik fat i det rigtige. Men det lykkedes. K var lige ved at sidde fast i gummihandsken, men han fik da heldigvis vristet sig fri.

Jeg kunne ikke lade være at gå mellem aspargesrækkerne, da vi gik tilbage til bilen. De var altså virkelig fascinerende.

Vores rute ledte os endnu en gang henover Maasen, og denne gang var færgen godt og vel helt fyldt. Faktisk var det kun lige, at bummen kunne lukke ned bag vores bil… Men vi kom med sammen med alle de andre glade sommergæster.

Vi er vant til at se mange cyklister, når vi færdes i Holland, men i dag var det helt vildt. Vejret var da også fantastisk smukt og ikke ulideligt varmt. Vi overvejer dog, om det er sådan, at hollændere cykler sammen frem for at gå tur sammen? Det så i hvert fald sådan ud i dag.

Jeg blev i bilen ved denne overfart, fordi færgen var så proppet, hvilket gav mig anledning til at spotte det fine motiv i bakspejlet. Desværre var turen så kort, at jeg ikke kunne eksperimentere ret meget med teknikken.

Vel hjemme i Riesstrasse igen kunne vi konstatere, at vi begge havde sommer-geocaching-fødder, som trængte til at blive vasket lidt… Men det er jo på den anden side tegn på, at vi har været ude og dyrke vores fælles hobby, så alt er godt.

Tagged , , , | 1 Comment