Efter regnvejrsdagen onsdag fik vi en fin torsdag med smukt vejr. Vi havde planlagt at tage til Aix en Provence sammen alle fem, så af sted med os. Vi parkede i den nordlige ende af byen og gik så op ad bakke til Cezannes atelier, som man kan komme ind og se. Selve atelieret står stort set som kunstneren forlod det, da han blev syg og døde i 1906. Haven udenom synes at være groet noget til – i hvert fald kan man ikke længere finde udsigten til bjerget XX, som Cezanne ofte malede. Heldigvis var udsigten fin på vej ned fra huset igen.
Byens store katedral kommer man ikke sådan udenom, og vi var selvfølgelig også inde og kigge indenfor. Orglet var voldsomt stort og meget udsmykket – det virkede nærmest som om der var to orgler, et på hver side af skibet.
Overfor kirken lå der nogle etageejendomme, og en af dem havde en smuk bleget gul farve og meget blegede blålige skodder. Farverne gjorde sig virkelig godt mod den dybblå himmel, som var kommet igen efter regnens exit.
I forbindelse med rådhuset var der et tårn med et af de fine smedejernsklokketårn, som jeg naturligvis måtte have med i min samling af klokketårn.
Faktisk var jeg så heldig, at der var endnu et skønt klokketårn i byen, så samlingen blev yderligere udvidet.
På en af byens mange små pladser var der et fint marked i gang, og selv når man ikke skal handle noget, er det hyggeligt at snuse til duften af Provence og kigge på mennesker og varer.
Jeg ved ikke, hvad det her er for nogle blomster, men de måtte vældigt gerne gro hjemme hos mig, for de var godt nok fine og tætte og meget intenst gule.
Jeg tager så mange billeder af stapler af grøntsager, når jeg er på markeder i Sydeuropa, simpelthen fordi jeg synes, de er betagende og smukke, som de ligger der og glinser i sollyset. Man bliver virkelig fristet og inspireret til at lave lækre retter med dem.
Her er et helt salatfad på en bod, og det så indbydende og friskt ud. Mums.
Der blev ikke kun handlet med grøntsager men også med fisk. Der lugtede så godt som slet ikke af fisk ved de to boder, og det må jo unægtelig var et tegn på at råvarerne er friske og ret godt afkølede til trods for, at de befinder sig i varmen. Jeg ville ikke have lyst til at spise en fisk, der var stegt med øjne mm, men de ser rigtig flotte ud, når de ligger på is som her.
Aix’ fine hovedgade, Cours Mirabeau har indtil flere små springvand og høje smukke platantræer, som kaster skygge ned på de kørende og gående i gaden. Vi spiste frokost på en fin restaurant lige midt på Cours Mirabeau – og min mor valgte faktisk en fisk steget hel, som lå og så op på os. Frokosten var lækkert, og der var nok at snakke om for damerne. Det er altid sjovt at se på andre mennesker, som jo sikkert også synes, det er sjovt at se på os. Sådan må det vel være?
Al Capone med korte bukser var også med, og her står han og venter på resten af selskabet i skyggen af Cours Mirabeaus plantantræer.
Efter frokost delte vi os, og K og jeg søgte om i Quartier Mazarin, som er et rigtig fint og hyggeligt område med kønne huse og fine små gader. Der var meget meget stille i området, hvor turister tilsyndeladende kun i ringe grad fandt vej ind.
I området lå St-Jean de Malte, som er malteserordenens kirke. Malteserkorset var da også ganske prominent tilstede.
Jeg fascineres meget af, hvor høje kirker virker, når man står lige ved foden af dem og kigger op. Billeder kan sjældent fange hele kirkefacader, men det her billede illustrerer meget godt, hvor stor kirken af og hvor småt mennesket er – gad vide, om det ikke også har været meningen med mange af de gigantiske kirker rundt om i Europa.
Inden K og jeg forlod Aix fik vi en virkelig god is fra en økologisk ismager – men det var godt nok også de største tre kuger is, jeg nogensinde har fået. Jeg fik chokolade med orange og kanel, mynte og maron glacee, mens K fik citron, panna cotta og biscotto. Ums, det var godt.
På vej retur fra Aix måtte vi naturligvis lige fange dagens geocache, som kun modvilligt lod sig nappe. Heldigvis lykkedes det.
En stærkt nedkølet udsigt.
Der er endnu et stykke vej til denne havenisse er fuldt udvokset.
Kan man ikke godt se på K, at der er koldt på toppen?
Undertegnede i den nye vinterjakke, der skulle stå sin prøve.
Skyerne er på vej.
Vejrstationen på Kahler Asten.
En sti der leder ud på eventyr.
Bad Berleburg og dens smukke skiferhuse.
Mon det er Benediktes kontor?
Banke, banke på.
Ikke nogen tosset udsigt.
6. juli i starten af 1700-tallet.
Efterår i massemål.
Mere lækkert efterår.
Min efterårsfornøjede mand.
