Tag Archives: foto

Som jeg skrev forleden, synes jeg, at sne er noget så vældig fint. Og selvom det er drønbesværligt at færdes i, noget hø for trafikken og mægtig træls på mange måder, så er det altså fantastisk smukt. Alting er kønnere med et drys fin hvid sne. Det triste vinterlandskab med brune marker, afpillede træer og buske med visne blade får nyt liv, når der har lagt sig et tyndt (eller endnu bedre tykt) lag af kridhvid sne. Fredag sneede det i Bonn det meste af dagen, og så kom der frost henover natten, så sneen faktisk blev liggende. Da jeg vågnede lørdag, var det det allermest vidunderlige vintervejr med frostgrader, blå himmel og solskin. Perfekt vejr til at køre ud og finde sneen der, hvor der var mest af den.

Inden vi overhoved kom ud af døren, havde jeg taget billeder af sne, for nu lå terrassen for alvor dækket under en tung dyne af fin hvid sne. Fordelen ved terrassen er, at der ikke færdes nogen derude, når det sner.

Nede på gaden spottede jeg disse fine røde bær, som lyste op i alt det hvide.

For nogle år siden var vi også ude og se på landskabet efter en snestorm, og jeg foreslog K, at vi kørte nogenlunde samme sted hen. Om han kørte den samme vej, skal jeg ikke kunne sige, men nøj, hvor vi fandt nogle smukke udsigter.

Den her vej fører da helt klart lige direkte ud i vinteren. Jeg kan rigtig godt lide at bo i byen, men jeg skal gerne indrømme, at der er noget virkelig indbydende og romantisk over sådan en landvej om vinteren (hvis man altså ikke skal køre på den for at komme frem og tilbage eller rydde den…).

Fordi vi (jeg) skal blive bedre til selvportrætter, og fordi det er så hyggeligt med de her billeder.

Vi stoppede også ved en fin kirkegård, hvor jeg måtte på fotosafari, mens K nød varmen i bilen. Solen skinnede så fint ned imellem kirkegårdens store træer, og jeg var den eneste, der færdedes på stedet, så der var en fin og dejlig vinterstemning.

Se, det er naturens egen julepynt.

Det er noget helt særligt at sætte jomfruelige skridt i nyfalden sne, som knitrer under ens fødderne, når man går igennem den.

Madame herself i sneen. Jeg sprang så godt nok sneenglene over.

Fra kirkegården gik turen videre ud i skoven, hvor vi holdt ind på en p-plads, der var begravet under 12-15 cm sne. Vi havde ikke de store vanskeligheder med at komme væk, men der var et par, som måtte ud og skubbe for at få bilen fri. Måske de ikke havde vinterdækkene på?!

Ja, der er ikke rigtig nogen undskyldninger – kameraet blev ikke slukket, mens jeg var ude af bilen, så der var mange billeder af sne i store mængder.

Man kan desværre ikke se, hvor dyb sneen var. Men dyb, det var den altså. Heldigvis var det omkring -7 grader, så sneen kunne børstes af buksebenene og støvlerne, inden jeg satte mig ind i bilen.

K spottede, at solen stod fint bag træerne, og han lykkedes med at fange det her lækre billede, hvor man kan se de smukke snebeklædte træer samt den fine sol.

En lidt kold udgave af mig – og et frygteligt nært nærbillede. Men hvis jeg kan vænne mig til flere billeder af mig, så håber jeg også, at I kan…

Vi kørte op til et område, hvor folk kommer ud for at kælke, og her var himlen høj og lækker blå. Og se så lige bladene og bærene, som var helt forfrosne. Jeg elsker sne, når den er på den her måde! Så er jeg ligeglad med alle men’erne – det er så uendeligt smukt.

Prøv nu lige at se der! Hvis det ikke er lækkert, så ved jeg ikke, hvad der er vinterlækkert!

To boldly go where no (wo)man has gone before. Jeg kom dog ikke så langt, for jeg var lidt usikker på, hvad der monstro var under sneen.

Der var jeg igen!

Kælkebakken som bestemt var i brug, selvom der var færre mennesker, end første gang vi var forbi for et par år siden. Og der holdt heller ikke en ambulance klar, som der gjorde sidste gang…

På vej hjem kom vi forbi en mark, hvor de her fine langpelsede heste boede. Jeg lokkede K til at stoppe bilen, så jeg kunne komme ud og tage billeder og snakke lidt med dem.

Den her var særligt kælen, og den var bare noget så dejligt blød på mulen. Jeg er ellers ikke til heste, men i den her størrelse, så kan jeg også være med. Det var en dejlig blød afslutning på den fineste vinterdag ude i sneen.