Tag Archives: ferie

Irland 2014: Blarney Castle, Cork & Cobh

Hjemmefra havde jeg booket endnu en tur med Paddywagon Tours, og denne gang skulle jeg for alvor på langfart. Vi skulle starte klokken 8.20 og køre mod sydvest helt ned til Blarney Castle samt byerne Cork og Cobh, for så at vende retur til Dublin godt 12 timer senere. Bussen var af ældre dato, og den første time var der bare så afsindig koldt i bussen, at jeg begyndte at blive lidt urolig for tanken om at skulle være i den i så mange timer i løbet af dagen. Heldigvis fik vores chauffør og guide, Leigh styr på varmen i løbet af formiddagen, så der ikke var helt så koldt.

141126-003

Da vi først var kommet ud af Dublin, havde vi et smukt view ud over landskabet, som denne klare november morgen var oplyst af en vintersol, som fik frosten til at glimte i græsstrå og blade. Det var simpelthen så smukt og en virkelig lækker udsigt, når vi nu skulle køre tre timer, før vi var fremme ved Blarney Castle. Vejret vedblev at være smukt, så vi blev smidt af ved slottet under en blå himmel.

141126-005

Fra indgangen til det store område, slottet ligger i, er der et lille stykke vej at gå ind til slottet. Det betyder så tilgengæld, at man kommer hen til slottet langsomt, og at det står flot mod himlen bagved.

141126-023

Blarney Castle, som det står nu, er det tredje slot, der er opført på dette sted: Den første bygning var en træstruktur fra 900-tallet, som omkring 1210 blev erstattet af en stenstruktur. I 1446 lod Dermot McCarthy, konge af Munster et slot opføre, af hvilket kun fæstningstårnet fortsat består.

141126-016

Overleveringen siger, at kong Cormac McCarthy sendte 4000 mand, som hjalp Robert the Bruce vinde slaget ved Bannockburn i 1314. Som tak for denne hjælp skal Robert the Bruce have sendt Cormac halvdelen af Stone of Scone. Denne sten blev efterfølgende indkorporeret i murværket øverst i tårnet, og rigtig rigtig mange mennesker besøger Blarney Castle for at kysse stenen… Det skulle eftersigende give en veltalenhedensgave. Jeg undlod at gå op og kysse på stenen – lidt kækt sagde jeg til K, at jeg jo ikke behøvede veltalenhedens gave ;o)

141126-011

Tårnet sidder ovenpå tre grotter eller passager, som skulle lede til Cork, til en nærliggende sø og en der åbenbart leder helt til Kerry. Jeg kan afsløre, at jeg nøjedes med at kigge ind i en af grotterne for at konstatere, at det ikke var et sted, jeg behøvede at gå ind… Puha!

141126-009 141126-014 141126-026

Frem for at kravle op i toppen af Blarney Castle og stå i kø for at kysse på en sten, valgte jeg at gå rundt i en del af den kæmpe store have, der omgiver slottet. Det var koldt men også virkelig smukt.

141126-029

K havde bedt mig finde en bestemt sten i det område af haven, som kaldes the Rock Close, så jeg begav mig ind på dette mystiske og mytiske område. Det er et område, hvor der er givet gas for alt, der er magisk og mytisk: Der er stensætninger, jætterstuer, en druidcirkel, ønsketrappetrin mm. Det er næsten for meget, men også kun næsten for området er faktisk smukt.

141126-027Selv træerne i området arbejder med i forhold til at gøre mere eventyrligt. Vi har jo lært, at træer der har sådan nogle krogede rødder, må have forbindelser til magi, hekse og alt der er overnaturligt. De ser i hvert fald funky ud.

141126-034

Man bliver ledt igennem denne flotte, ganske lave, piletunnel, når man skal fra den ene del af Rock Close til den anden, hvilket kun lægger mere til stedets stemning.

141126-044 141126-045

Den sten, jeg havde lovet K at finde, hedder Witches Stone, og det er jo ikke svært at forstå hvorfor, når man ser formen på stenen.

141126-040

Lige bag heksestenen faldt sollyset igennem grenen i træerne og kastede sit lys ind over sten, mos og træer. Jeg siger bare: the Rock Close være lidt magisk.

141126-036 141126-037

Ruten rundt i the Rock Close leder en ned i en lille skov, som grænser op mod marker. Her løber en lille fin bæk, som jeg forestiller mig ender i Blarney River et eller andet sted.

141126-053

Noget af det vi har været lidt overraskede over her i Irland er, hvor mange palmer der er allevegne. Bevares, vi vidste jo godt, at Irlands klima er påvirket af golfstrømmen, men at det var tilfældet i så vidt omfang, at palmer gror frit, var en overraskelse.

141126-055

Fra the Rock Closes mystiske atmosfære vendte jeg tilbage til området lige nedenfor slottet, og her kunne jeg se op på den så populære sten. Jeg kan ikke sige, at jeg stod nedenfor og ærgrede mig over, at jeg ikke var gået op.

141126-064

Jeg må indrømme, at selvom jeg godt ved, at kysseriet har stået på i århundreder, så føles det som sådan en ultimativ turistting. Noget man bare skal gøre, og det byder mig altså i mod. Og det er ikke, fordi jeg synes, det er uhygienisk at kysse på en sten, andre også har kysset på. En af mine meddeltagere på turen havde hørt rygter om, at de lokale tisser på stenen, når turisterne er taget hjem. Som vores guide sagde, så var det da sikkert rigtigt – men at vi nok alle sammen havde kysset noget, der var værre en en gammel sten, tis eller ej… Men han sagde videre, at hvis man var meget hysterisk, så kunne man faktisk få stenen tørret af med, inden man kyssede den. Suk! Hvad man dog ikke gør, fordi man skal.

141126-069

Lige i skyggen af tårnet ligger områdets gifthave, hvor man finder alle mulige planter som i større eller mindre grad, har evnen til at gør skade på mennesker. Det er en meget interessant have, og jeg kan meddele, at de mest farlige planter vokser under solide jernstativer, så man ikke kan komme til dem.

141126-075

Denne kæmpe-thuja er virkelig kæmpe! Det er ingen joke, men på den venstre “vandrette” stamme stod der en ung kvinde, da jeg tog det her billede. Det kan man jo så ikke se!

141126-080

Vi havde ikke så lang tid ved Blarney, så jeg nåede ikke at se så meget af haverne, som jeg gerne ville. Jeg kom dog igennem bregnehaven, som jeg er ret sikker på, ser en del anderledes ud i højsæsonen, men som dog alligevel så ret interessant ud.

141126-083

Jeg kan jo kun digte, men jeg vil tro, at disse sære anordninger er sat op for at skåne bregnerne for vinteren. Hvad skulle de ellers gøre godt for?

Selvom jeg fortsat ikke kan se mig selv kysse stenen, så kunne jeg godt tænke mig at komme tilbage til Blarney, når hele området er frodigt og i blomst. Der var så meget have, jeg slet ikke nået at udforske, og som må se forrygende ud i foråret og hen over sommeren.

2014-11-26-14.47

Fra Blarney kørte vi videre til Cork, som er “hovedstaden” i den sydlige del af Irland. Vi havde kun en time i Cork, og det må jeg indrømme, at jeg syntes var alt for kort tid – eller også var det alt for meget, og man kunne have skåret byen helt ud af turen. Jeg ville have været helt nede og se Saint Fin Barre’s Cathedral, som ligger i udkanten af byen, men selv om jeg gik hurtigt, så turde jeg ikke satse på, at jeg kunne nå derned, se kirken og nå retur i tide. Det var lidt surt.

em

Jeg nåede at løbe ind omkring English Market, som er et overdækket markede, der har ligget i Cork siden 1788, dog er de nuværende bygninger fra midten af 1800-tallet. English Market er så meget et sted man skal se, at selv dronning Elisabeth II, som officielt var i Irland for første gang i 2011, besøgte markedet. Nu vil jeg nødigt lyde fisefornem, for det er bestemt et fint marked, men når man har set overdækkede markeder i fx Frankrig, så er det her mest bare fint…

Det er vist tydeligt af ovenstående, at jeg ikke nåede at blive glad for Cork på den time, jeg var i byen. Jeg vil ikke afvise, at det ville have været en anden oplevelse, hvis jeg havde haft ordentlig tid.

2014-11-26-16.03

Vores sidste stop var den lille havneby Cobh (udtales som cove). Byen ligger ved en stor naturlig havn, og det er netop havnen, der har givet Cobh sin plads i historien: Det er fra denne by i det sydlige Irland, at nærved halvdelen af de 6 milioner irerer, der forlod landet i 1800-tallet rejste ud. Ydermere var Cobh Titanics sidste stop, inden hun drog ud på Atlanten. Naturligvis er der et Titanic-museum i byen, men her må jeg igen melde pas: Det interesserer mig altså ikke ret meget. Jeg underkender bestemt ikke betydning af Titanics forlis, ej heller at det var en tragedie, men jeg synes bare ikke, at der er så meget mere, jeg har brug for at vide.

2014-11-26-16.04a

Istedet for at gå på museet valgte jeg at mase opad bakke for at se nærmere på St. Colman’s Cathedral, som ligger på en bakketop over den lille by. Denne lille bys kirke er absurd stor! Midlerne til kirken kom fra de mange mange mennesker, der rejste ud fra Cobh for at søge lykken udenfor Irland.

2014-11-26-16.04

Fra pladsen foran kirken kan man se opad en af de øvrige ganske stejle gader i Cobh. Husene er jo egentlig ens, men har fået lidt personlighed gennem facademaling. Og så ville jeg på et eller andet niveau ønske, at jeg kunne tage billeder af lugt, men jeg måtte nøjes med dette billede, hvor man kan se røgen. Allerede den første aften vi var i Irland, bemærkede vi begge en underlig, ubehagelig “brændt” lugt. K troede først, at det var bilen, der var problemet, men jeg mente nu, at der var tale om lugt, der kom udefra. Jeg føler mig faktisk ganske overbevist om, at lugten kommer fra afbrænding af kul. Så bliver man pludselig hensat til en helt anden tid…

2014-11-26-16.11

På vej ned igen fra kirken opdagede jeg, at man kan se det grundfjeld kirken står på – og at en enkelt familie åbenbart har følt sig kaldet til at komme helt tæt på.

2014-11-26-16.30

Nedefra havnefronten kan man rigtig se, hvor håbløs stor St. Colman er. Det fremstår nærmest meningsløst, indtil man kender Cobhs historie.

Fra Cobh gik turen gennem mørket retur til Dublin – en godt tre timer lang køretur. Det var en flot dag, og jeg er glad for, at jeg tog på endnu en bustur, men jeg synes faktisk, at der var for meget på programmet. Det skulle gå for stærkt, når vi endelig var sluppet ud af bussen. Så i forhold til den tur, jeg var på mandag, så ville jeg anbefale den frem for denne tur. Men Leigh var en væsentligt bedre guide, end ham der stod for mandagsturen. Det korte af det lange er, at jeg begge dage havde gode oplevelser med at tage på tur med Paddywagon, og jeg kan kun anbefale det, skulle du finde dig selv i Dublin.

Tagged , , , | Leave a comment

Irland: Dublin

2014-11-25-11.03

I dag havde jeg egentlig ikke meget konkrete planer, andet end at jeg vidste, at jeg skulle være i Dublin hele dagen. Jeg havde en tiltrængt langsom morgen, hvor jeg drak the og slappede lidt af, inden jeg omkring klokken 10 begav mig ud i virkeligheden. Jeg gik over på den anden side af Liffey (floden som løber gennem Dublin) til området omkring Henry Street, hvor der skulle være mange butikker. Fra Henry Street kan man se The Spire, som ikke er nem at tage billeder af, når der er mennesker på gaden. The Spire er en 121,1 meter høj rustfri stål “pind”, som står der hvor Nelsons monument stod, indtil den blev bombet i 1996.

Mit primære formål var egentlig at købe noget mad i M&S, gå retur med det og så gå i Phoenix Park… Men sådan gik det ikke. Jeg kiggede lidt på butikker, men blev ikke grebet af noget, drak en kop chai hos Costa, og besluttede mig så for at spadsere over på den anden side af floden igen. Her ville jeg nemlig se den arkæologiske del af det irske nationalmuseum efter vi havde set mange af de imponerende fortidskonstruktioner rundt om i landet.

2014-11-25-12.03

Denne gang krydsede jeg Liffey ad Ha’penny Bridge, som er en smedejernsbro kun for fodgængere. Den har bragt mennesker over floden siden 1816. Broen hedder officielt Liffey Bridge, men der er en god forklaring på broens alternative navn: Før broen blev bygget, var der syv færger ejet af William Walsh, som førte folk over floden. Da færgerne var i dårlig stand, fik Walsh at vide at han enten skulle sætte dem i stand eller bygge en bro. Han valgte den sidste løsning, og fik retten til at kræve en ha’penny som betaling fra alle, der ville krydse broen. Det kostede penge at krydse broen indtil 1919, og for at sikre at alle betalte var der sat tælleapperater op for enderne af broen.

2014-11-25-12.08

Når man kommer over Ha’penny Bridge ender man i området, der kaldes Temple Bar. Området er stedet, hvor turister går i byen om aftenen, og ifølge min guide fra gårsdagens tur, så koster en pint Guiness i Temple Bar €6-7, mens man kan få den for €1,5 en kilometer væk. Jeg var mest begejstret for udsmykningen af Blooms Hotel, som var farverigt og finurlig.

The Broighter boat

Den arkæologiske afdeling af det irske nationalmuseum har til huse i en smuk bygning ved siden af det nationale bibliotek. Museet viser genstande fra Irlands tidligste historie og frem til middelalderen. For mig var der tre dele af museets samling, som var særligt spændende og fascinerende: skattekammeret, Ór – det irske guld og Kingship and sacrifice. Guldskattene (både i skattekammeret og Ór-samlingen) var simpelthen så imponerende! Det er ufatteligt, at de sarte smukke ting er skabt årtusinder før vores tidsregning. Der er altså tale om sofistikerede mennesker med et klart og stærkt æstetisk sprog. Normalt kan jeg godt få lidt rigeligt at samlinger af ens (eller mere eller mindre ens) ting, men her kunne jeg dårligt få nok. Så smukt og ubetinget et besøg værd.

Kingship and sacrifice var fascinerende på en helt anden måde, for her præsenterer museet et antal mosefundne mennesker (åh, det er så svært det med at udstille mennesker på museer). Fokus på udstillingen er ofring af mennesker, og hvordan det i Irland var knyttet til magt i samfundet. Det var en super spændende udstilling, og de udstillede mosefund var smukke, skræmmende og fascinerende. Det er ikke en udstilling, man kan gå igennem uden at blive rørt, vil jeg hævde. Og så blev jeg mindet om, hvor smuk Tollundmanden vitterligt er – hans ansigt er så roligt, helt og bevægende. Jeg tror, jeg er nødt til at tage forbi Silkeborg Museum og besøge ham, næste gang jeg har muligheden for det.

Fra museet gik jeg gennem M&S’s madafdeling og Irish Design Shop, inden jeg returnerede til vores lejlighed. På den måde fik jeg sluttet dagen, som den startede: Med lidt afslapning og the. Slet ikke så tosset, for i morgen skal jeg på farten igen, når Blarney Castle i det sydlige Irland venter.

Tagged , , | Leave a comment

Irland 2014: Køretur gennem Wicklow Mountains

Vi var kun lige ankommet til Dublin, før jeg satte mig i en bus fra Paddywagon Tours for at køre på dagstur gennem Wicklow Mountains til Glendalough og Kilkenny. Jeg havde købt billetten hjemmefra, men jeg havde også været lidt urolig for, om jeg monstro var den eneste, der skulle afsted. Det ville jo have været ret underligt at sidde i en bus alene med chaufføren hele dagen. Sådan gik det heldigvis ikke.

2014-11-24-08.30Mens jeg stod og ventede på at blive samlet op (lige der hvor Molly Malone står for tiden), faldt jeg i snak med amerikanere Dave, som skulle på samme tur. Dave havde været et år i Afghanistan og skulle nu fordrive 2½ uge i Europa, inden han kunne vende hjem til USA. Og noget af tiden havde han altså valgt at spendere i det irske. Det var faktisk meget rart at have en “kammerat” med på turen fra starten, og hvis der er noget amerikanere er gode til, så er det at sludre – selvom samtalerne nu blev ganske interessante og ikke small-talk-agtige i løbet af dagen.

Bussen startede fra Dublin, og vores guide viste sig at være en fyr fuld af jokes og fis og ballade, men ikke mere end at det var til at holde ud. Han fortalte anekdoter fra sin barndom i Dublin, historier og steder og personer mm alt sammen på en fin og munter måde.

141124-002

Vores første stop var Glendalough, som er en gletsjerdal, der er kendt for ruinerne af et kloster grundlagt i 500-tallet af St. Kevin og delvist smadret af engelske tropper i 1398.

141124-005

Cathedral of St. Peter and St. Paul er den største af de syv kirker, der er i Glendalough klosterbyen. Den er bygget i flere faser fra det 10. til det 13. århundrede.

141124-017

Efter at have turneret Irland kom det ikke længere som en overraskelse for mig at se et rundt tårn i Glendalough. Tårnet er 33 meter højt, og det blev bygget for godt 1000 år siden. Tårne som dette kaldtes Cloigtheach, hvilket betyder klokketårn, og som altså angiver tårnenes primære anvendelse. Men tårnene kunne også bruges som tilflugtssteder, når klosterområdet kom under angreb. Det ses nok tydeligst ved at døren til tårnet sidder 4 meter over jorden, og kun kunne nås via en stige, der altså ville kunne trækkes ind i tårnet om nødvendigt.

141124-020

I og omkring Glendalough hedder alting noget med St. Kevin, og denne kirke hedder St. Kevins Kitchen. Den har fået det lidt sære navn, fordi klokketårnet minder om en skorsted, som normalt var at finde ved et køkken, og ikke fordi der nogensinde er blevet lavet mad i kirken.

141124-003

Der er ikke overraskende masser af gravsten og kors på området, men jeg var særligt begejstret for dette kors, hvor der var sat små sten ind i korsets midte. Jeg kan sagtens forestille mig, at det har set smukt ud, da det var nyt og komplet.

141124-030

Fra klosterbyen kan man gå ud i dalen, men inden man helt forlader området er der et fint view tilbage henover kirker og tårne og bakkerne der afkranser Glendalough-dalen i baggrunden.

141124-024

Det var en særdeles kold da, og selvom klokken faktisk var omkring 11, da dette billede blev taget, var der fortsat frost på græsset og på stengærderne. Brr… Man var nødt til at bevæge sig for at holde varmen.

141124-033

Vi havde ganske god tid i Glendalough, så Dave og jeg fulgtes ad på en rask gåtur til Glendalough Upper Lake. Undervejs kom vi forbi det her fine lille vandfald.

141124-035 141124-037 141124-038

Turen til Upper Lake var absolut gåturen værd, for der var bare smukt og stille og vidunderligt i den ende af søen, hvor vi kom forbi. Skønt!

141124-045

Fra Glendalough-dalen gik turen videre henover Wicklow Mountains med et enkelt fotostop ved Wicklow Gap, hvor man kunne se hele vejen ned igennem dalen til kysten ved Dublin.

141124-049

Der var en lille platform, hvor man kunne stå og tage sine billeder, og der gik en rampe op til den på den ene side og små trin væk fra den på den anden. Jeg var meget fristet af at hoppe ned af trinene og ud i bjergene frem for at gå tilbage til bussen, for der var berusende smukt netop her.

141124-064

Dagens sidste stop var Kilkenny, som vist nok kan noget med øl (men hvad ved denne thedrikker om det?). Jeg sprang øllerne over, og satte mig i stedet for at trave byen rundt og se nogle af de historiske sights i stedet. St. Canice’s Cathedral stammer fra 1200-tallet og er den næstlængste kirke i Irland. Som det ses har katedralen også et rundt tårn, hvilket stammer fra 800-tallet og kaldes et keltisk kristent rundtårn. Det skulle være muligt at komme op i tårnet, men det var vist ikke lige i november, at det var en mulighed.

141124-067

Mens jeg gik rundt om St. Canice’s begyndte solen at gå ned, og det har jo nærmest været et tema på denne ferie, så jeg måtte naturligvis nappe et billede henover kirkegården.

141124-080

Et andet stop på min tur gennem Kilkenny var The Black Abbey, som blev grundlagt i 1225 som et af de første dominikanske munkeklostre i Irland. I 15oo-tallet blev klosterets område brugt til verdslige formål, men fra starten af 1800-tallet tog dominikanske munke igen ejeskab over klosteret, som siden da har fungeret som kirke og kloster.

141124-088

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg blev overrasket over denne statue af en sort St. Martin. Jeg tror ikke, at jeg tidligere har set en lignende statue, og jeg var ret begejstret for ham. Det viser sig, at der er tale om St. Martin de Porres (1579-1639), som var født i Lima af en mor som var frisat slave (enten af afrikansk eller indiansk afstamning) og en spansk far. På grund af Martins blandede afstamning var det særligt svært for ham at blive optaget som munk, men Martin var vedholdende og blev en del af det dominikanske munkesamfund. Jeg var faktisk glad for at møde denne knap så kendte helgen.

141124-090

Selv uden at være troende så bliver jeg altid rørt af at se de tændte lys i katolske kirker. Det er en smuk og bevægende praksis.

2014-11-24-15.22 2014-11-24-15.23

Jeg sluttede min rundtur af ved Kilkenny Castle. Vores guide havde fortalt, at alt hvad der var inde i slottet var rekonstruktioner og ikke værd at betale for at komme til at se. Jeg tog den anbefaling til efterretning og nøjedes med at se på slottet udefra samt at gå en tur i slotsparken.

Fra Kilkenny kørte bussen direkte retur til Dublin, hvor K hentede mig ved Molly Malone. Vi fik en kop kakao og delte en scone på Keoghs Cafe (for det havde jeg læst, at man skulle, når man var i Dublin), inden vi gik retur til lejligheden. Til trods for at jeg havde været på bustur, var det lykkedes mig at gå noget, der ligneden 15-17 km i løbet af dagen, og jeg var faktisk ganske balret om aftenen, så det blev til sofa, dyne og BBC for mit vedkommende.

Mens jeg fes rundt i landet, var K på konference her i Dublin (det var jo årsagen til, at vi overhoved er i Irland på nuværende tidspunkt).

Tagged , , | Leave a comment

Irland 2014: Galway-Dublin

Vi vågnede til en klar morgen, og da vi kom ud til bilen kunne vi konstatere, at det måtte have været klart i løbet af natten også, for der var frost på alle bilerne. Lige så fint som det ser ud, lige så upraktisk er det, når AVIS ikke har isskrabere i bilerne… Godt kreditkort og lommetørklæder kunne klare jobbet, så vi kunne komme af sted med retning mod Dublin.

141123-068

Vi havde jo kørt turen forleden, men vi havde et andet stop planlagt denne gang: Clonmacnoise, som er ruinerne af et kloster, der blev grundlagt af St. Ciarán i 544 lige ved Irlands største flod, Shannon. Ciarán nåede aldrig at opleve klosteret virkelig få fat, for han døde under Justinians pest kun få måneder efter, han havde grundlagt Clonmacnoise.

141123-076 141123-083Udsigten fra klosterområdet og ud over Shannon-floden er ganske glimrende, og man kan forestille sig, at det ikke er helt tilfældigt, at klosteret ligger så nær ved floden. Faktisk ligger klosteret også nær den vej (et højdedrag efterladt af gletsjere i den sidste istid), man gik fra det østlige til det vestlige Irland, da klosteret blev grundlagt.

141123-013

Clonmacnoise blev på grund af sin strategiske placering et center for religion, lærdom, håndværk og handel fra det 9. århundrede. Flere europæiske lærde rejste hele den lange vej til Irland for at besøge klosteret ved Shannon-floden. Nogle af de dygtigste stenhuggere og metalkunstnere Irland nogensinde har haft, arbejdede i Clonmacnoise i stedets storhedstid.

141123-066

Fra det 9. til det 11. århundrede var klosteret allieret med kongerne af Meath, og mange fra kongeslægterne fra Tara og Connacht blev begravet på klosterets område. I samme periode voksede området, både når det kommer til bygninger og indbyggere. Ved grundlæggelsen havde Clonmacnoise 10 beboere og i løbet af 1000-tallet nåede det tal op på omkring 2000.

141123-031

Klosteret fik ikke lov at leve et beskyttet sikkert liv; faktisk blev det plyndret, brændt og hærget om og om igen af vikinger (mindst 7 gange), irere (mindst 27 gange) og normanner (mindst 6 gange). Efter hvert angreb blev Clonmacnoise genopbygget, men som Athlone begyndte af vokse i 1100-tallet, mistede Clonmacnoise sin betydning, og forfaldet tog fart.

141123-049

Den mest betydningsfulde af bygningerne på området, er dette lille kapel, som er blevet fremlagt som værende St. Ciaráns grav. Udgravninger under kapellet har dog ikke afsløret nogle menneskelige rester, men det er vel ikke afgørende for den, som tror nok?

141123-062

Selvom stedet forfaldt forblev det et væsentligt stop for pilgrimme, og stien her er pilgrimssten, som går næsten op til Ciaráns tempel. Clonmacnoises betydning for den kristne historie understreges af det faktum, at pave Johannes Paul II besøgte området, da han var på pilgrimsrejse i Irland i 1979.

Endnu en gang snakkede vi om, hvor interessant det er, at Irland blev kristent så tidligt. Allerede i 500-tallet var der seriøse og magtfulde kristne institutioner i Irland. Det er altså minimum 350 år før, Harald Blåtand hævdede at have gjort danerne kristne!

141123-027

Ikke at vi var i tvivl om, at det havde været (og fortsat var) koldt, men K mente alligevel, at dette stykke is var et godt bevis på, at kulden nu er kommet til Irland. Det er efterårets første frost, og som vejrværten sagde, så er efteråret lige ved at være forbi.

141123-092

Inden vi forlod klosterområdet, nappede vi dagens selfie, hvor vi lykkedes med at få Shannon med i baggrunden.

141123-097

Ja, ja, det er et komplet håbløst billede, men det man ser på det, er en meget lettet dame! Hver gang vi har været i UK – og nu Irland – har jeg sagt, at jeg skulle prøve det der med at køre i venstre side. I dag skete det så! Jeg kørte 11 km i venstre side i en bil, der var helt forkert indrettet. Hold da fast pulsen var høj, men man vænner sig da heldigvis til det. Jeg er nu stadig meget imponeret over, hvor roligt K kører og manøvrere rundt i den omvendte trafik. 11 km lige ud på en lille vej på landet rækker umiddelbart for mig.

141123-099
Inden vi nåede helt til Dublin havde K et sidste geocachingstop, vi lige kunne nå: The Wonderful Barn er en kegleformet bygning med en udvendig spiralformet trappe. Den ligger på land der tilhørte Castletown House i County Kildare. Den blev bygget i 1743 sammen med to mindre, kegleformede dueslag der ligger på hver sin side af “laden”.

2014-11-23-13.19

Projektet blev startet af enkefruen på godset, Katherine Conolly, i kølvandet på den irske hungersnød, 1740-41. Der var to primære formål: for det første ville bygningen fungere som kornkammer, hvilket skulle forsikre mod en eventuel dårlig høst, og for det andet gav projektet arbejde til lokalbefolkningen.

2014-11-23-13.21

Dueslagene er ikke helt så polerede som The Wonderful Barn, og de er heller ikke lige så høje, men formen er den samme – og stadig ganske tosset.

Fra The Wonderful Barn fortsatte vi direkte til vores hotel i Dublin, hvor jeg og al bagagen skulle hældes af, inden K kørte i lufthavnen og afleverede vores lejebil. Det giver jo ikke megen mening at have en bil stående en uge i Dublin…

2014-11-23-15.51

Mens K var i lufthavnen gik jeg ind til Grafton Street, fordi jeg ville købe aftensmad hos Marks & Spencer. Der var SÅ mange for mange mennesker i byen. Jeg har nok aldrig været rigtig god til store menneskemængder, men efter en uge i det mere eller mindre mennesketomme Irland var det noget af en omvæltning at gå rundt i en by, der er gået i totalt jule-hysteri-mode. Der er julemarked ved St. Stephen’s Green, og køen ind på markedet var vel omkring 50 meter lang. Godt man bor i landet, der flyder med glühwein og bratwurst, for så behøver man da ikke stå i kø for at se et julemarked.

2014-11-23-16.03

Mens jeg ventede på at mødes med K, som tog bussen tilbage fra lufthavnen, søgte jeg tilflugt i St. Stephen’s Green, som er en lille fin park. Det var tiltrængt med en pause fra alle de mange mennesker derude i virkeligheden ;)

Vi sluttede dagen af med mikroretter fra M&S, Strictly Come Dancing på tv’et, irsk øl til K og masser af the til mig. Det var første uge i Irland, og i morgen starter K’s konference, mens jeg iler på bustur ud på landet igen.

Tagged , , , | 2 Comments