
Finn startede med at få træet på plads på juletræstæppet og i guldfoden fra Bonn – den slags praktiske ting skal jo være på plads.
Mens K og jeg gik en tur rundt om Gentofte Sø, satte Finn de elektriske lys på træet og hang de store julekugler på træet. Men det er jo kun begyndelsen for os, for træet skal jo være fuldt klædt på til juleaften, før vi synes, det er færdigt.
Når man har fem flyttekasser med pynt til juletræet, er det godt at have plads til at sprede tomme kasser mm ud.
K benyttede stakkene af tomme kasser til at gemme sig fra alle julerierne. Han hævdede godt nok, at han ikke gemte sig, men han var alligevel lidt svær at se.
Det er lidt spøjst: Der går faktisk lang tid, før træet begynder at se fuldt ud. Selvom man hænger en masse pynt på, så ser det stadig lidt åbent og “bart” ud.
Det begyndte så småt at hjælpe på pyntningen, men der havde Finn (og senere også jeg) også været i gang i timevis. At få pyntet det her juletræ er ikke nogen lille hurtigt overstået opgave.
Her manglede der kun alt det flade pynt og lamettaen, før træet var færdigt. Men de dele gør faktisk også en rigtig stor forskel. Da jeg på nuværende tidspunkt måtte gå i køkkenet for at stege fiskefrikadeller, kommer der først billeder af det helt færdige træ på den anden side af juleaften.
Det var superhyggeligt at være med til at pynte juletræet, og det er altså bare det smukkeste træ i verden. Synes vi 😉