I januar (ja, ja, det er længe siden) fik Julie, Johanne og Laura lillebror Jacob, og vi havde kort og gave med hjem til dem / ham, da vi var hjemme i marts. Jeg kan ret godt lide Papertrey Inks Tiny tags til babykort, og til dette kort liftede jeg Melissa Phillips kort. Papirerne er October Afternoons Rocket Age, som er vidunderlig til alt muligt, fordi farver såvel som mønstre er virkelig lækre.
Tørresnoren er fuld med små tags stemplet med to forskellige Tiny Tags sæt og pyntet med knapper fra October Afternoon og lidt bling.
Båndet er købt hos Ribbon Girl, og det er bare SÅ lækkert. Det er noget af det bånd, som man sidder med og tænker: Nænner jeg at bruge det… Det eneste svar, der kan være, er JEP! Vi køber jo tingene for at bruge dem, og det er godt nok lækkert at bruge gode sager.
Sidste år missede vi julemorgen hos min onkel og tante, fordi sneen lå knæhøj, og det var frost og trælst kørevejr. Men i år var vi med igen, og det er altså en super hyggelig måde at starte julen på, og sidste år var 
Efter morgenmad havde vi endnu et formiddagsarrangement, idet vi skulle ind til Esben, Sus og Alma, som vi ellers ikke ville have set i julen i år. Alma skulle naturligvis have julegaver, og på billedet sidder hun helt stille og nusser med at få papiret af en gave fra mine forældre. Hun var meget koncentreret, men tapen på midten var alligevel for svær for hende.
Jeg havde lavet en sættekasse til Alma, og jeg tror godt, jeg tør sige, at den var et hit. Her står Alma på alle fire og griner ind i sættekassen; det var bare SÅ hyggeligt. Jeg tror måske, hun griner til/af de små børn, der marcherer hen ad sættekassens bund. Det er altså dejligt at lave et projekt, som bliver accepteret og falder i god jord hos den knap to-årige modtager.
Da mine forældre var i Bonn lige inden jul, havde min mor og jeg været ude og shoppe. I en nyåbnet butik her i Bonn (Depot) så vi en opsats/dekoration, der inspirerede årets julebordsdekoration, og jeg havde lovet min mor at lave den, så efter besøg hos Esben, Sus og Alma gik turen til Gentofte.
Dekorationen bestod af en kæmpe glasbowle (min far mente, det var en tissepotte…) fyldt med nødder, kogler, plastikbær, julekugler, fake sne og en fin orkide fra min mors samling. Rundt om toppen af bowlen bandt jeg tre forskellige bånd, hvilket også var inspireret af dekorationen fra Depot. Det er sjovt at tage inspiration og arbejde med den, så man får sin egen fine dekoration.
Min mor og jeg var begge svært godt tilfredse med dekorationen, og min far og K var også på vores side. Vi er lidt mere i tvivl om de øvrige gæster juleaften, men dem om det. Det fine ved det er, at hele dekorationen kan genbruges – det er da smart.
Efter en våd og klam formiddag blev juleaftens eftermiddag til en smuk solskinsdag, og det fik den konsekvens, at min mors diskokugleudsmykning virkelig tog sig perfekt ud. Hele rummet de hænger i var overstrøet med fine lyspletter; så vi fik alligevel lidt julesne.
Min mors veninde og kollega kommer til et glas portvin i løbet af juleaftenseftermiddag, og i år serverede min mor et lidt besynderligt udvalg af lækre sager. Jeg kan også rigtig godt lide hvide stearinlys, men jeg ved ikke, hvor godt de smager. Heldigvis blev de skiftet ud med stollen og Christmas cake, inden vi fik dem serveret.
Skål og glædelig jul. Det er dejligt, at der er tid til at sidde lidt ned og snakke sammen i løbet af dagen, selvom der er meget mad, der skal laves og være klar til julemiddagen.
Når man som gæst i december har stået foran mine forældres dør, har man set den her fantastisk “krans”, som 
Som mørket faldt på, begyndte julestemningen for alvor at indfinde sig hos os. Kæmpe adventskransen stod tændt, bordet var dækket og juletræet stod og ventede tålmodigt.
Hos mine forældre er julen primært rød og guld, men i år havde vi tilføjet hvid på bordet, og kombinationen af rød og hvid virker bare!
Jeg synes stadig, at dekorationen var super fin, og den passede flot til juletræet, som også står i spisestuen.
Kort før klokken 18 tændte min far lysene på bordet, og så ved jeg, at det lige straks går løs. Julestemningen er sikker, når huset dufter af den lækre mad, stearin og tændstikker. Jeg har kæmpet med julestemningen gennem hele december, men når først mørket er faldet på, lysene tændt og anden er i ovnen, vågner mit julesind til dåd.
Apropos duften af julemad, så ser ovnen sådan ud, når det er lige oppe over. Man kan ikke andet end at være fascineret af, at det går hvert år. Min mor kan tricks i et køkken, det er der ingen tvivl om.
Det er blevet en tradition, at jeg tager et billede af min tallerken, når jeg har lagt lidt af alt på den. Min mor sagde, at hun havde lavet færre forskellige retter i år, men de skal nu listes alligevel, så vi kan huske, hvad vi faktisk spiste.
Naturligvis var der ris a l mande – det kan jo overhoved ikke diskuteres eller fraviges! Jeg tror efterhånden, at det er en tradition, at der er gulvstøv på ris a la manden, og det ser også rigtig fint ud.
Og når nu vi er ved det med traditioner, så skal jeg have det her skud hver år, for det sker hvert år: Min far leger gennem hele ris a la mande-spisningen, at han har fået mandlen. I år vidste jeg dog fra første bid, at han IKKE ville få den. Jeg fik nemlig mandlen i første bid.
Vi brød med en tradition i år, idet vi fik kirsebærøl til ris a la manden i stedet for en portvin eller anden sød hedvin. Jeg synes, det var en klar forbedring, og det var i hvert fald sjovt at prøve noget andet.
Fordi mandlen blev væk sidste år, havde min mor i år valgt den største mandel, hun kunne finde! Jeg er ikke ret god til at holde noget i munden, fordi jeg får kvalme af det, så det var lidt en kunst at skjule mandlen, mens resten af familien spiste to portioner ris a la mande. Det var dejligt endelig at kunne afsløre, at jeg var årets mandelgavevinder.
Da jeg står for at lave den årlige mandelgavekasse, er jeg egentlig ikke hooked på at vinde den, så vi besluttede at lave en lodtrækning om hvem, der i stedet skulle have kassen. Som sidste år skrev jeg et tal mellem 1 og 100, og familien bød ind med deres gæt. Liza gættede på 44, hvilket K ikke hørte, så hans første bud var også 44. Man må sige, at de to kender mig godt, for 44 var netop tallet. Det var det, fordi 4 er mit ynglingstal, men jeg synes ikke, at det skulle være 4, for det var for nemt… Måske var 44 også for nemt? Liza ville gerne have kassen, men de to Summerbird marcinpangrise indeni fik min far og K lov at guffe.
Hos os er der levende lys på træet, når vi danser omkring det, og mens vi åbner gaver (eller så længe de kan brænde sikkert på træet). Det er helt særligt med de levende lys, men det er også hyggeligt, at min far kan tænde de elektriske lys, så træet fortsat er tændt, når de levende lys er brændt ned.
Så er lillejuleaften næsten forbi, og julen står for alvor for døren. Vi kom sikkert og hurtigt til DK i går; det er unægteligt noget nemmere at køre, når der ikke ligger ½ meter sne alle vegne. I dag har vi været hos Ks forældre og holdt lillejuleaften med middag, spil og pakkeudveksling. Vi har fået bobotie (sydafrikansk oksekødsret), som jeg har lært at lave af Hannelie fra UN Spouses, og vi har spillet Trivial for hold. Julegaverne var herlige, og vi glæder os allerede til at stille dem på plads i Bonn, når vi er hjemme igen.
Kristian ser lidt forvildet ud, men det er vist bare fordi flashen blændede lidt.
Er det ikke en sød og fin måde at give lidt småkager væk? Min mor har faktisk fået pakkerne i adventsgave af K tidligere på måneden, og de er så fine og perfekte til at give småkager i. Jeg nyder både kager og indpakning – så mange tak, Mutti.
Set-uppet skulle naturligvis være klar: Adventskrans, gaver, noget at drikke og lidt at spise – og så vores gæster, som vi skulle på besøg hos. Se, det er fagre nye verden: Man kan få gæster på samme tid, som man selv er gæst… Indviklet men det går jo faktisk op.
Mit gaveorgie på denne 2. adventssøndag – det ser da herligt ud. Jeg fik lækker julepynt fra alle de andre. Sjovt at de i dag var enige om temaet; man skulle tro, at de vidste, at jeg elsker julepynt.
Så var vi her alle fire, den hvide safrangløgg var skænket og adventsfreden sænkede sig, inden vi tog fat oppakning af gaverne.
Man kan også vise sine gaver frem via nettet. Skype er altså fantastisk smart, det må man sige. Til trods for lidt knas med forbindelse var det en hyggelig 2. søndag i advent. Det var næsten som at være der selv ;o)
Der er ingen tal på pakkerne, for jeg syntes, de var så fine, da jeg havde pakket dem ind, at jeg ikke nænnede at sætte tal på. Det betyder, at Louise selv å vælge, hvilken pakke hun åbner hvornår.
Onsdag var jeg til adventskrans-kursus hos Annette. For en del år siden gik jeg regelmæssigt til blomsterbinding hos Annette, så da hun skrev, at hun holdt kursus den 16.11. lykkedes det mig at få en plads og overbevise K om, at vi kunne køre tidligere til DK.
Annette
Jeg måtte naturligvis have billeder af Annettes færdige adventskrans, så jeg hjemme kan gøre min helt færdig og forhåbentlig få den til at ligne Annettes bare nogenlunde.
Fredag var det så min fødselsdag, som startede med morgenmad og gaver sammen med K og min mor. Jeg fik en fin Mano mælkekande, to dybe tallerkner i den nye blå Elements og et lækkert bord fra Hay – en god god høst!
Om aftenen fortsatte vi fødselsdagsløjerne med middag sammen med mine forældre og Esben, Sus og Alma. Sus havde bestilt en dukke til Alma, som vi havde med hjem. Den var et stort hit hos Alma, som fluks madede, badede og puttede dukken om og om igen.
Min mor havde lavet en rigtig lækker middag: AnneMaries gris, rosenkålssalat, rødkålssalat og super lækre dominokartofler, der var skåret i tynde skiver og bagt i ovnen, til de var både sprøde og bløde. Ums lækker mad!
For at Alma kunne sove i fred og ikke skulle flyttes, overnattede Esben, Sus og Alma i Gentofte, så vi havde glædet af dem igen næste morgen. På et tidspunkt beordrede Alma, at jeg skulle tage billeder af hende – det kan man jo ikke nægte den lille nuttegris.
Da K var i Ecuador havde han en sweater med hjem til Alma, og den passer hende så fint nu. Det var ikke nemt at fange et billede af hende, men nu kommer der her alligevel med på bloggen.
Lørdag klokken 10 indledte vi så det årlige julekortsevent, hvor vi er omkring 16-20 kvinder i alle aldre, der mødes, laver julekort, som jeg har forberedt hjemmefra, spiser lækker mad og søde sager og hygger os. Så er julen rigtigt i gang.
I år var vi nødt til at holde arrangementet tidligt, men det skal nu ikke holde os tilbage, og for mig er det en af årets traditioner, jeg ikke vil undvære.
Denne gang var der et par nye ansigter til arrangementet, deriblandt Sarah, som her sidder sammen med Louise. Det er sjovt at bringe mennesker fra forskellige dele af mit liv sammen på den her måde.
Søndag var det første søndag i advent – i hvert fald for mine forældre, K og jeg. Vi har ikke mulighed for at holde adventssøndage sammen før 4. søndag i advent, så vi tog forskud på fornøjelserne og holdt første søndag i advent en uge i forvejen.
Min far fik en meget fint afstemt pakkestak, som var helt klædt i rødt og hvidt – meget dansk julet.
Efter adventshygge kørte vi videre til frokost hos Ks forældre, hvorefter vi satte næsen mod Bonn med golfen tungt lastet med gaver og gode sager fra DK. Vi var hjemme kort efter 22, og vi var godt trætte ovenpå en dejlig men travl week-end i Danmark. Nu skal vi være hjemme i Bonn indtil jul, og det er dejligt.
