Tag Archives: fødselsdage

Juleblog 7. december 2014: Tillykke Jacob

Se, vi har jo besøg af Sarah, Jacob, Agnes, Ruth & Leif i denne week-end, og det har vi, fordi Jacob fylder rundt i dag. Så til denne runde fødselsdag har Jacob med rette kunne sige, at han var bortrejst på dagen. I august lagde vi hus til Agnes’ fødselsdag, så vi er i træning med at fejre den lille familie. Der var da også lagt planer for dagen, som skulle starte med morgenmad med brød fra Epi og så fortsætte med bøffer på El Tarascon og endelig kulminere med ostebord og lagkage hjemme. Så der var ingen chance for, at fødselsdagsbarnet kunne sove længe på sådan en travl fødselsdag. Og vi andre måtte naturligvis også op og være med til alle løjerne.

141207 017

Bordet var dækket efter alle kunstens regler med flag, soldat, 40-tals palietter strøget om Jacobs bord, gaver og lækker morgenmad.

141207 024

Selv toppen af de sorte metalskabe var inddraget til at bidrage til den festlige fødselsdagsstemning. Agnes mente, at nogle af 40-tallerne skulle op og hænge på skabene sammen med banneret, og sådan blev det naturligvis.

pakke

Når man har fødselsdag, skal man have gaver. Sådan er det jo bare. Men hvad giver man en voksen mand, som har alt, hvad han har brug for. Vi ved jo, at Jacob har en sød tand, og at noget af det, der hitter er is. Så jeg lavede en sampak med diverse til is, chokoladefondue og den slags. Og så blev gaven spædet op med et par gavekort til vores alle sammens favorit issaloner i Holland.

141207 037Og så må vi da også lige have fødselaren med på bloggen. Her er han i sving med at åbne nogle af pakkerne og læse kortene. Der er meget, man skal, når man har fødselsdag. Håber vi har nået alt det vi – efter planen – skulle nå.

Tillykke Jacob!

Tagged , | 5 Comments

Tillykke, sødeste Kristian

I dag er det Kristians fødselsdag…
Hurra, hurra, hurra

Naturligvis skulle K have et kort på sin fødselsdag, og jeg lod mig inspirere kraftigt af et kort af Danielle Flanders. Jeg ændrede farverne, teksten og lidt andre detaljer.

Jeg kan rigtig godt lide stemplerne fra Simple Stars, men jeg må indrømme, at nogle af teksterne kan blive svære at bruge ret tit. Men det var oplagt at bruge netop denne tekst til et kort til K.

Som Danielle Flanders lavede jeg også kortet med en anden farve på kortbasen, og det er altså en ret fin detalje, som jeg måske skal vende tilbage til en anden gang.

—o—

            

Tagged , , , | 2 Comments

Til lykke, K

Denne nyvaskede herre fylder halvrundt i dag: 35 år og halvvejs til 70. Heldigvis betyder det, at der ligger mange vidunderlige og gode år foran min søde K. Og han er da heller ikke det mindste bekymret over at fylde 35.

Som altid ønskede K sig ikke noget, men et eller andet synes jeg nu alligevel, at han skal have. I år blev det en guidebog til borge i Ruhr-området, som godt nok ligger en times kørsel hjemmefra, men dog indenfor rækkevidde.

Kortet er liftet fra dette kort, og jeg var ret begejstret for idéen med lysene i forskellige farver, som går igen i bunden af kortets inderside, som kan ses fordi forsiden er skåret lidt ned.

Til trods for de ekstra lys, der er stemplet indeni kortet, så var der ikke helt 35 lys på kortet.

Lone & Finn har været her i week-enden, og vi bød på brunch på Epi efter ønske fra fødselaren. Det er super lækker brunch, hvor Epis gode brød står i centrum.

Det er svært at se på lyset på dette billede, men det har faktisk været rigtig fint vejr hele dagen med blå himmel og solskin, så K må have været sød i det foregående år.

Resten af fødselsdagen har indebåret afslapning hjemme og senere en middag på MoschMosch og dessert på Yogoût. Det har været en dejlig dag, og det tror jeg også, at fødselaren selv mener.

Til lykke med følis, søde K

Tagged , , , | Leave a comment

34 år

I søndags fyldte jeg 34, og det har jeg fejret med maner. Mine forældre var på besøg henover week-enden, så vi spiste brunch sammen søndag morgen.


Min mor er god til at pakke pakker ind, og her var et par plakater fra Hagedornhagen pakket ind i november-arket fra en Stendig-kalender. Og se så lige detaljen: 11 (november), 18 (datoen) og 25 (min alder… for ni år siden). Men det var ikke tilfældigt, at man kunne se 18.

K havde begået et virkelig fint kort til mig, hvor han havde brugt sin signatur QK-die, samt forskellige stempler. Bemærk at der endda er stemplet dato inden i kortet. Så fint.

En af mine fine gaver fra mine forældre.

Om eftermiddagen var K, min mor og jeg en tur i Venlo, hvor vi købte blomster og lidt julerier. Det var dejligt at køre en fødselsdagstur og se på det sene efterår, som var virkelig smukt flammende orange. Til aftensmad havde min mor lavet meget lækker mad, langtidsstegt oksekød med grøntsager, kartoffelmos og rosenkålssalat. Forkælelse!

Tirsdag havde jeg så inviteret 12 veninder fra UN Spouses til frokost, og det var et virkelig hyggeligt arrangement. Jeg havde lavet forskellige madsalater, bagt brød og til dessert fik vi ris a la mande, hvor der naturligvis var en mandelgave, og en mandelgavevinder. Det var svenske Helene, som fandt mandlen.

Jeg havde dækket bordene med lyng, kogler og forskellige nødder, som jeg syntes var herligt efterårsagtigt. Selvom julen er lige oppe over, så synes jeg, at jeg har fødselsdag om efteråret ikke midt i julen.

Af mine søde UN-veninder fik jeg en smuk buket blomster, et rørende kort og et herligt gavekort til Karstadt. Det er en stor glæde at have fundet og fået en omgangskreds her i Bonn.

I det hele taget er jeg blevet superforkælet til min fødselsdag igen i år. Det er ikke ringe at fylde 34 ;o)

Tagged , , , | 3 Comments