Tag Archives: digitalt scrap

PL2014: Uge 17

Uge 17 var vi så heldige at have besøg af Familien Augustesen, og sådan et besøg fylder jo ikke overraskende ganske meget i ugens spread.

Det er blevet en fast aftale, at K scanner de tegninger vi får af ungerne, så de kan komme med i albummet. Agnes havde begået intet mindre end tre fine tegninger, men det er kun den ene, der kom med her på spreadet.

I weekenden var vi så heldige, at vi havde super lækkert vejr til vores udflugter, og det er også fedt på billederne. Og så er der naturligvis hende solstrålen, der dukker op på mange billeder, når hun er på besøg i Bonn med sine forældre.

Tagged , , | 1 Comment

PL2014: Uge 16

uge16_thumb

Uge 16 føles som meget lang tid siden… Men heldigvis ikke længere tid, end at jeg stadig kunne huske, hvad der foregik i den uge, så nu har jeg fået lavet spreadet for den uge også.

Midt i april – lige efter jeg havde rundet de 20 tabte kilo – blev jeg udfordret gevaldigt, fordi vægten absolut ikke ville, som jeg ville. Og da PL ikke kun skal være alt det sjove, har jeg skrevet lidt om den proces det er at acceptere, at vægttab ikke er en lige vej, men derimod en meget snørklet en af slagsen…

Heldigvis er der jo masser af gode oplevelser også når vægten er træls. Så der blev også plads til påskeløjer, endnu et frilandsmuseum, blomster og hygge i uge 16.

 

Tagged , , | Leave a comment

PL2014: Uge 14+15

Uge 14 og 15 var sådan set fine og gode uger, men der var ikke så mange billeder så jeg syntes, at jeg kunne forsvare at give hver enkelt uge sit eget spread. Så nu bor uge 14 og 15 sammen, og de ser ud til at trives.

Fordi der ikke var så mange billeder, fik jeg plads til “ugens opskrift”, som var de blomkålsfalafler, jeg havde lært at lave hos Sarah & Jacob et par uger tidligere. Og som jeg gjorde det med spreadet med uge 11 og 12, nøjedes jeg med et enkelt citat til de to uger.

Ugen 15 var den uge, hvor jeg rundede 20 tabte kilo – og så er der en stor is på ugens PL-side… Det er jo egentlig meget morsomt, men også ret illustrativt for, hvordan jeg taber mig: Spiser det meste men i regulerede mængder. Det betyder, at der bliver plads til at spise is ind imellem.

Det er dejligt at have fået to uger mere på plads i PL-sammenhæng. Jeg har stort lavet sidste uge også, men jeg mangler jo liige ugerne imellem uge 15 og uge 21, så dem må jeg vist hellere komme i sving med.

Tagged , , | Leave a comment

PL2014: Uge 13

Øj, øj Der er gået 1½ måned, siden jeg sidst fik gjort et project life spread færdigt… Det er ikke godt, men mens vi ikke har været hjemme, har jeg fundet lidt tid til at lægge sidste hånd på siderne fra uge 13.

Uge 13 var første uge hjemme i Bonn efter to uger i DK, og jeg kom hjem til et forår i fuld sving. Det var super lækkert vejr den uge, og mine gåture blev forsødet af blomstrende træer og blå himmel.

Faktisk var vejret så godt, at jeg havde årets første sandaldag, og det plejer jeg at dokumentere, så det skete naturligvis også i år. Uge 13 var samtidig også den uge, hvor jeg begyndte at træne med min personlige træner, Jens, og det skulle naturligvis også med i mit spread.

Tagged , , | Leave a comment