Tag Archives: digitalt scrap

PL2014: Uge 26


Se da bare der – endnu en uge er blevet dokumenteret. Jeg var i DK i uge 26 (og 27 for den sags skyld), så der var masser af arrangementer at gå til og hygge sig med.


Den primære årsag til, at jeg var i DK, var, at Liza blev student, og det var jo ikke en begivenhed, jeg kunne misse. Billedet af Liza, der rækker tunge, er gennem tiden blevet et veletableret billede af Liza, og jeg har mange række-tunge-billeder.


Anden halvdel af ugen bød på fodbold med Fam. Skovgaard, Lejre med Esben, Sus & Alma og Knuthenborg med Fam. Augustesen. Alletiders alt sammen!

Jeg har købt den relativt nye Becky Higgins serie Love Edition, og selvom den er tænkt til at dokumentere kærlighedsfortællinger eller bryllupper, så synes jeg faktisk, at den virker rigtig fint i et PL-album, hvor de fleste journalingspots alligevel er sort/hvide.

Tagged , , | Leave a comment

PL2014: Uge 25


Det er fristende at give op på PL2014, men jeg gør det ikke! Jeg er ganske vidst fortsat 10-12 uger bagud, men nu skal jeg altså se, om ikke jeg kan indhente noget af det fortabte og forsømte.


Uge 25 var præget af UN Spouses’ begivenheder: Vi holdt shower for Sonja og farvelfrokost for Bushra og Maita. Sidstnævnte var en frokost holdt i sort/hvid, og det passer jo forrygende godt til den stil, der løber igennem mit PL-album i år.


I week-enden gik turen nordover med et stop i Hannover, hvor vi så byen smukke haver oplyst i mørket og spiste Tysklands bedste brunch.

I mit forsøg på at indhente virkeligheden forsøger jeg at holde siderne enkle – heldigvis har mine PL-sider fra årets start været relativt enkle, så det er svært at se, at jeg har arbejdet lidt mindre med disse sider end de foregående.

Tagged , , | Leave a comment

PL2014: Uge 23+24


Det er noget værre noget med det her PL – jeg falder hele tiden bagud… Men jeg giver altså ikke op! Basta! Jeg har fået lavet uge 23 og 24, og de må deles om et spread, da der ikke var så mange billeder fra de to uger, at det ikke kunne lade sig gøre at presse dem ind på et enkelt spread.


I uge 23 fejrede vi Ks fødselsdag, men da spreadets citat skulle dække over begge ugerne blev det nødt til at fokusere på vejret – beklager K 😉 Jeg bruger ikke så tit rød som tekstfarve i PL-sammenhæng, men i disse to uger gav det bare mening pga. flaget, min trøje, Finns shorts, jordbærene mm. Man må jo arbejde med det, man har.


Som skrevet havde vi voldsomt uvejr i uge 24 i NRW (ikke så meget hos os), så det måtte naturligvis fylde en del. Samtidig var det også i denne uge, at VM startede, og det var en vigtig begivenhed i vores hjem – vi elsker at se fodbold. Vi snakkede meget om, hvem der monstro nåede finalen, om vores adopterede land kunne gå distancen…

Videre! Videre! Videre!

Tagged , , | 2 Comments

PL2014: Uge 22

Juhuu! Jeg kom videre med PL2014, og denne gang er det uge 22, der er kommet på plads. Det var den sidste uge i maj, så jeg er fortsat noget, der ligner to måneder bagud. Det største problem ved at være bagud er, at jeg ind imellem lige skal komme i tanke om, hvad det nu lige var, jeg gerne ville sige om et bestemt billede. Det gik nu ret nemt i denne uge, men der er andre uger, hvor det er mere kompliceret.

Uge 22 var den uge, hvor vores lille Aron blev født, og jeg tænkte, at det var en god anledning til at bruge Plys-citatet på denne uge. Sådan en lille nuttegøj fylder da bestemt meget i ens hjerte.

Til begge sider af spreadet har jeg lavet mine egne journaling spots ved at tage et element fra et andet spot eller bare et digitalt element og sat i hjørnet af det område, hvor spottet skal være. Nemt og hurtigt, og så bliver det, som jeg gerne vil have det.

Tagged , , | 5 Comments