Tag Archives: Bonn

Juleblog 2015: Mod lysere dage

juleblog15Jeg er gift med en mand, der ikke er ret begejstret for vinter (men som dog sidste år fik øjnene op for fornøjelsen ved vinterferie i et område med rigtig vinter), og som altid med stor weltschmerz meddeler mig, at det går mod mørkere tider, når vi passerer sommersolhverv. Men han misser bestemt heller ikke chancen for glad at nævne, at det går mod lysere tider nu, hvor vi har årets korteste dag.
I år må man så sige, at vintersolhverv i den grad har bragt os nærmere foråret… Det er faktisk lidt vildt med temperaturerne her i Bonn i denne december: Det var 17-18C i week-enden, da vi var i Siegburg på middelaldermarked. Vi spottede en af markedets gøglere nusse omkring på bare tæer, og man må altså ærligt indrømme, at det ikke virkede helt forkert. Der har også været en del artikler i de tyske medier om, hvordan der sælges mere koldt øl end varm glühwein på julemarkederne rundt omkring i landet.

10172846_10206836830392471_3755905497186258955_n

Som om det ikke alt sammen var mere end nok, så blomstrer mandeltræerne (de blomstrer normalt i februar), enkelte kirsebærtræer er også sprunget med på trenden, og i går postede min træners kone dette billede fra Alter Zoll i Bonn af påskeliljer, der er sprunget ud. Som hun skrev, så kunne påskeharen trygt komme, for Bonn er klar! Det er helt tosset! Og det vejr er ikke ligefrem med til at puste til julestemningen. Men hvad kan man gøre? Det bliver grøn jul i år, det er der vist ingen tvivl om.

Tagged , , , , , | Leave a comment

Sne i Bonn og omegn

2015-01-20 09.17.06

Sidste vinter fik vi vel sagtens 1 mm sne over hele sæsonen – sådan kan man absolut ikke sige, at det har været denne vinter. Tirsdag i denne uge sneede det, og jeg skyndte mig i skoven (komplet med gnavesår på hælene efter week-endens udfoldelser) for at nå sneen, mens den var der. Det blev til en rigtig dejlig tur i min velkendte skov i et fint snedække, og så kunne jeg jo ret beset ikke vide, om jeg kunne forvente mere sne i år.

Lørdag formiddag blev det dog snevejr igen, og på under en time var verden blevet dækket af et tykt blødt lag sne… Det var K og jeg ganske enkelt nødt til at gå ud og nyde – også selvom sneen fortsat væltede ned fra oven. Allerede da vi kom ud, så alting magisk ud. Der er ikke noget, et drys sne ikke kan fortrylle.

Udenfor ejendommen står der et lille juletræ, som forhåbentlig bliver afhentet i løbet af ugen. Som det kan ses, så var der allerede ganske meget sne på det lille træ, da vi gik hjemmefra omkring klokken 10.30.

Vi startede med at gå op omkring Edeka og bageren, fordi K ikke havde fået morgenmad. Det betød så, at vi kom ind i skoven lidt fra siden – faktisk fra det område, hvor jeg træner crossfit med Jens (og alene). Det tager sig meget anderledes ud i sit vinterdress.

Faktisk så det så fint ud, at vi måtte tage et selfie (hedder det det, når der er mere end ét menneske i billedet?). Som det ses, så sneede det fortsat lystigt, og derfor har vi hvide striber i panden og foran næsen.

Her har jeg godt nok gået mange gange… Det er “entreen” til vores skov, så jeg går her minimum fem gange om ugen!

Fordi det her sted har spillet og fortsat spiller en stor rolle i min hverdag, måtte jeg havde K til at tage et billede af mig ved indgangen af den sneklædte smukke skov. Som det tydeligt ses på dette billede af mig, så var der ikke tale om frostsne, men derimod noget meget vådt tøsne…

K stillede op til fotografering, da vi var kommet lidt længere ind i skoven. Og som det ses fortsatte sneen med at vælte ned over os og sætte sig i hår og skæg – og gøre alt tøj vådt. Men nøj, hvor det var dejligt derude!


Bare fordi jeg kunne, og fordi det er lidt sjovt at lave, så optog jeg en video af, hvor stille sneen faktisk er. Og bemærk så tossen, der optræder til sidst i videoen.

Hvis du ikke gider se videoen, så er der et stilbillede af min meget fjollede mand, som vist mente, at han skulle med på videoen i noget, der mindede om slow motion løb.

I stedet for at gå hele vejen rundt, skød vi genvej ad en mindre sti. Jeg var gået samme vej tirsdag, så jeg vidste, at der var faldet et stor træ på tværs af den lille sti, men jeg tror, gerne K ville se det selv.

Der er vel tale om et træ, som har været 10-12 meter højt, så det ligger godt, hvor det ligger nu. Jeg står på stien på billedet her, og som det ses, så kommer man ikke videre ad stien den vej.

Man kan gå nogle meter langs træet væk fra stien, og så kan man kravle hen over træet. Det virker jo heldigvis også, og det er faktisk lidt hyggeligt at skoven på den måde får lov at bestemme lidt.

Væltet træ eller ej: Det var virkelig idyllisk at gå af den lille sti i stedet for at gå ad den større, mere trafikerede sti.

På toppen af denne stub kan man se, hvor meget sne, der kom på de ganske få timer denne formiddag.

Efter en tur omkring Edeka nu for at købe ind, vendte vi retur til Højen, og hvis jeg havde syntes, at vejen så fin ud, da vi gik, så var det helt vildt og hvidt nu. Det ligner et vintereventyr – og vi bor dernede i hus med gult #2.

Jeg kunne næsten ikke stoppe med at tage billeder af de træer, der står langs vores vej og lige overfor vores hus. Det er bare så dejligt at have udsigt til træer – ikke mindst, når de er snedækket som de var lørdag.

Jeg tog endnu et billede af det lille træ, da vi vendte hjem omkring klokken 12.20, og der var jo vitterligt kommet ganske meget mere sne!

Det var godt, vi kom ud i sneen, for det var som skrevet tøsne, og det begyndte faktisk allerede at forsvinde i løbet af lørdag eftermiddag. Der var dog kommet så meget, at det bestemt ikke var væk søndag morgen (og heller ikke er væk nu søndag aften). Men det var helt klart mest magisk, da det var nyfaldent.

2015-01-25 12.48.18

Vi nåede dog mere sne, for i formiddags kørte vi ud i Eifel og gik en rundtur i Kermeter området. Her fornemmede vi klart, at sneen var på vej væk, men den var der da endnu.

2015-01-25 13.04.56

Området er fuldt udstyret med poetiske citater om naturen og bænke, hvor man kan nyde naturen. Det var desværre en kende vådt og koldt til den slags i dag – men vi kommer tilbage i foråret. Og så vil vi med på den tre timer lange guidede gåtur, der finder sted hver søndag.

2015-01-25 13.12.10

Den primære attraktion ved den tur vi gik var udsigtspunktet – og det var så absolut turen værd. Og som det kan ses, så syntes denne lille snemand, at udsigten var så god, at han havde slået sig ned i første række til udsigten.

—o—

Note (26.01.2015): Sneen var stort set smeltet, da vi vågnede mandag morgen, og resten af det forsvandt i løbet af en meget regnvåd mandag. Det er utroligt, at så meget sne kan forsvinde på kort tid. Skoven var meget pløret og våd, da jeg trænede mandag formiddag, men det kan man jo godt forstå ovenpå sådan et snefald og efterfølgende hurtige nedsmeltning.

 

Jo, vi har virkelig haft masser af sne i denne uge. Og vi har nydt det. Det er godt, for det skal blive 5-6°C i den kommende uge, og det er jo ikke temperaturer, der lover snevejr.

Tagged , , , | 1 Comment

Familien Skovgaard i Bonn – sommerudgaven III

Søndag formiddag var Familien Skovgaard i Melbbad, mens K og jeg slappede af hjemme. Efter badebesøget var Bertram alene hjemme med K og jeg, mens Heidi og Chr. gik en tur med en sovende Merle.

Jeg spillede lidt Dragonvale med Bertram på hver vores telefon, hvorefter Bertram og K drak milkshake og samlede Star Wars lego. Det er aldrig et problem at have Bertram alene, og det er altid hyggeligt.

Til trods for den uforsonlige hede besluttede vi os for at køre til Drachenfels, hvor vi kørte op med en af de fire tandhjulsdrevne bjergbaner, der stadig eksisterer i Tyskland. Det var en rigtig fin tur opad bjerget i de flot vedligeholdte vintage-togvogne.

Vi havde købt billetter til at køre op og ned, fordi vi var enige om, at der ikke var nogen grund til at friste skæbnen og forsøge at vandre op. Det var godt det samme, for selv bare det at sidde i togvognen var en overophedet affære.

Udsigten på toppen af Drachenfels var fuldstændig betagende; som K sagde, så var det lige ved, at man kunne se til Holland. Området på toppen af Drachenfels er blevet sat i stand over de sidste tre år, men nu er det helt klart et sted, vi skal tage vores gæster med til. Det er fantastisk at se byen oppefra på den måde.

Bertram godkendte også omgivelserne, og han fornøjede sig med stunt-agtige spring ned af nogle oversized “trappetrin”. Det var meget spektakulære spring, den unge herre begav sig af med.

Merle guffede en bolle med nuller (nødder) i, mens hun kiggede på både, der langsomt gled op og ned af Rhinen langt under os.

Det lykkedes mig at fange alle fire Skovgaard’er på samme billede (og ikke med ryggen til), så nu er der billede klar til gæstebogen.

Toget sætter en af under selve borgruinen, som har ligget her på toppen af Drachenfels siden midten af 1100-tallet, og når man er kravlet helt op til ruinen, står det helt klart, at den har været endog særdeles vanskelig at indtage. Der er LANGT og stejlt herop på toppen af “verden”.

Stejlt holdt dog hverken K eller jeg tilbage, så selvom det ikke gik stærkt, så nåede vi toppen af bjerget og foden af ruinen. Her var udsigten om muligt endnu bedre! Drachenfels er et virkelig smukt sted.

Jeg havde læst, at der var et terrarium på bjerget, hvor man kunne se blandt andet krokodiller. Den detalje fangede Merle, som blev virkelig opsat på, at hun skulle se “diller”, hvilket vi – måske lidt tarveligt – grinede en del af.

Vi tog toget ned til mellemstationen, hvor vi regnede med, at terrariet befandt sig. Det gjorde det dog ikke: Det lå et godt stykke ned af bjerget, så vi besluttede at gå ned til bilen fra mellemstationen. Undervejs fandt vi terrariet, så Merle fik set diller.

Turen ned var hårdere, end jeg havde regnet med, at den ville være. Men jeg tror måske også, at det er første gang, jeg er gået ned ad en skråning med en hældning på 20% i omkring 30° varme. Vel nede igen var det til gengæld endnu en sejr på rejsen, og jeg ville ikke have været foruden den del af turen.

Tagged , , , , | Leave a comment

Familien Skovgaard i Bonn – sommerudgaven II

Merle brugte meget tid på at trisse rundt med alle sine pakkenellikker, og K fandt her face-down midt i nogle af alle sagerne lørdag formiddag. Jeg tror måske, hun gemte sig, men jeg ved det faktisk ikke. Det er i hvert fald ret nuttet.

Formiddagsplanen var at tage i Rheinaue på loppemarkedet derude. K og jeg har ikke været der tidligere, så det var også sjovt for os at opleve, hvor kæmpe stort markedet er. Merle hang ud i sin klapvogn med den nyindkøbte (og meget afholdte) paraply i armene.

Det endte med at Bertram, Christian & K hver især gik hjem med nyt legetøj, mens tøserne vendte tomhændede hjem. K & Chr. fik hver især et nyt brætspil, mens Bertram fik et fly, en figur fra Pirates of the Carribean og et kæmpe sæt Playmobil. Der var rigtig meget legetøj til salg, og jeg er sikker på, at man kunne være blevet væk på markedet hele dagen. Hold da op, hvor var det bare stort!

Heidi og jeg havde ½ times tid, hvor vi gik rundt alene på markedet, mens herrerne og ungerne opholdt sig i skyggen på legepladsen. K blev sat til at samle Bertram nyindkøbte fly, og han lignede lidt en lille dreng, som han sad der på græsset.

K og jeg tog toget hjem sammen med Heidi & Bertram, mens Chr. gik langs Rhinen med en sovende Merle. Vel hjemme på Riesstrasse fik Bertram samlet arenaen og så udspillede der sig drabelige begivenheder i vores vandskaderamte – og derfor tomme – stue.

Efter aftensmaden bød Chr. & Heidi på is på Kaiserplatz, så vi spadserede gennem en meget varm sommeraften op for at blive kølet lidt af. Merle sad på skuldrene af Chr., som peb noget over hendes evne til at hive i håret.

Hun er en skrupsak hende Merle, men smilet er til gengæld slet slet ikke til at stå for, og efter at have spist is, leget med Bertram og pige og hevet sin far i håret, var der stadig masser af spilopper i hende og glimt i øjnene. Søde unge!

Der er ikke så meget at sige til det her billedet, andet end at hun ikke er til at stå for! Og at hendes store smil egentlig meget godt spejler oplevelsen af dagen, som havde været rigtig fin. Vi løber ikke stærkt i sommerheden, men vi hygger os gevaldigt.

Tagged , , , | Leave a comment