Tag Archives: Bonn

Tag der Deutschen Einheit

Posted on 04/10/2011 by Cecilie

Bonn lagde i week-end gader og stræder til fejringen af den tyske genforening. Det var en kæmpe folkefest med masser af boder fra alle delstater, med live-koncerter på mange scener, med demonstrationer og med masser af mennesker, der nød løjerne og solskinnet.

Byen var virkelig på den anden ende, og det var ikke nemt at komme omkring i bil – måske mindede det lidt om København under cykel-VM. Til gengæld var der god stemning, og der er ingen tvivl om, at det gode vejr var en ekstra bonus for arrangementets succes.

Foruden feststemte mennesker var der rigtig meget politi i gaderne; der er ingen tvivl om, at man ønskede at sikre sig, at programmet blev gennemført uden problemer. Der blev arresteret nogle unge mænd med våben (et helt andet sted i Tyskland), men man afviste senere at det havde noget med festlighederne at gøre. Alligevel var politi tydeligt tilstede.

Mange steder blev der præsenteret små smarte elbiler, og også politiet er med på trenden med mindre biler. Her er en MINI-politibil, som virkelig er en fin en.

Hos ministerier, delstater, organisationer med flere kunne man få diverse sponsorgaver – og poser… Masser af poser. Jeg faldt lidt for, at denne herre havde sørget for at have poser i rød-gul-grøn.

Hos Nordrhein-Westphalens finansministerium kunne man spille på heste… Det kan man så tænke lidt over.

På Münsterplatz står Beethoven normalt i enlig majestæt, men i denne week-end var han blevet bygget ind i festens største scene, og dermed var han hele tiden med, hvor de store koncerter udspillede sig. Mon han brød sig om lydstyrken?

Berlin havde sit eget område, og man trådte ind i det ved at træde igennem en miniudgave af Brandenburger Tor. Godt tænkt og ret visuelt effektivt sådan at bringe Berlin til Bonn – de to hovedstader i ét.

Tagged , , | 1 Comment

Botanisk Have

Posted on 19/07/2011 by Cecilie

Liza og jeg gik en tur i Bonns botaniske have i går formiddags, mens vejret var bare nogenlunde i orden. Jeg tænkte, at botanisk have var et godt sted, for Liza er nemlig begyndt at interessere sig for at tage billeder, og hun har investeret i et spejlreflekskamera. Så vi måtte naturligvis på fotosafari.

Jeg havde håbet, at lotusblomsterne blomstrede, men desværre var der ikke nogen, der var så perfekte, som første gang jeg fotograferede lotusblomster i Bonn. Heldigvis var der meget andet smukt, der blomstrede.

Når lotusblomsterne nu ikke ville lege, måtte vi nøjes med nogle andre smukke vandplanter, som disse skønne åkander.

Som regel vil jeg helst undgå en hvid himmel, fordi det forstyrrer og gør balancen i billedet vanskelig at opnå, men til disse blålilla blomster, var den hvide himmel ganske perfekt.

Det her er vel nærmest et metafotografi: en fotograf fotograferer en anden. Men det var på den anden side meget passende med et billede af Liza, der tog billeder, når nu vi faktisk var på fotosafari.

Da himlen blev mere truende og begyndte at lukke sammen over os, blev vi enige om at gå hjemad. Vi nåede et pitstop hos Bonns gode isbutik på vejen, hvilket var ganske heldigt, for det blev vældigt regnvejr om eftermiddagen.

Inden vi forlod haven, nåede jeg lige at fange disse smukke liljer med kameraets linse.

Vi rundede mandag af med en tur i biffen, hvor vi så Harry Potter 7.2, og den kan vi bestemt varmt anbefale begge to. Der blev vist tudet lidt undervejs… men det er jo ikke nogen skidt ting, som Liza og jeg blev helt enige om.

Tagged , , , | 2 Comments

Rhein in Flammen

Posted on 09/05/2011 by Cecilie

Gæster der venter på en af de mange både.

Hvert sommer er der et antal Rhein in Flammen arrangementer, hvor der er er fyrværkeri langs Rhinen. Det første af arrangementerne finder sted mellem Bonn og Linz; det begynder i Linz og aftenens finale er i Bonn. Jeg har drømt om at opleve det fra vandet, som skulle være den flotteste måde at se al fyrværkeriet. I år vidste vi, at det ville blive godt vejr, så torsdag købte vi billetter.

FN og Post Tower i fint vejr.

Vi stævnede ud fra Bonn klokken 18 i det fineste lune sommervejr, og til trods for at Ole Erlings fætter sad og klimrede på sit keyboard, så var stemningen god, og vi var i højt humør.

K med sit nye skæg.

Vi havde egentlig en plads indenfor på skibet, men jeg spottede, at der var pladser udenfor på dækket, så der satte vi os ud. Der er ikke noget som vinden i håret og sol på kinderne.

Masser af mennesker.

Langs Rhinen sad der mange mennesker og ventede på aftenens fyrværkeri. Faktisk var der mange steder små byfester, hvor folk grillede, hørte musik og hyggede sig.

Drachenfels

Turen gik fint opad Rhinen forbi alle de fine ting, der er at kigge på på vejen.

Sådan skal billeder IKKE se ud.

Jeg ville have K til at tage et billede af mig, mens jeg stod i skibets stævn, men K insisterede på at vente til det knap så kønne tankskib var væk. På billedet herover kan man se, hvorfor det er godt at vente til baggrunden er så fin som mulig.

Det var bedre.

Da tankskibet var forbi var baggrunden bedre, og hvis jeg selv skal sige det, blev billedet også ret fint. Det var i hvert fald skønt at stå der og nyde livet sammen med min søde mand.

Tysk specialitet.

Tyskerne kan virkelig pakke en tallerken. Der var en platte med i prisen, og der var utrolig meget mad pakket ind på en lille tallerken. Det var ikke spektakulær mad, men det var fint. Vi var der jo ikke for maden.

Vores udsigt.

Det her billede skal bare illustrere, at vi sad helt ud i spidsen af skibet med alletiders fantastiske udsigt. Det var gevaldig heldigt, at vi kom til at sidde der.

Smukt.

Som solen begyndte at gå ned bag os, måtte jeg agterud for at tage et stemningsbillede. Jeg elsker solnedgange over vand.

Så trækker vi sammen.

Syd for Linz mødte vi de godt 60 andre skibe, der skulle indgå i konvoysejlladsen tilbage til Bonn. 60 store skibe er mange, og det var ret imponerende at se dem langsomt finde sig tilrette på deres pladser i konvoyen.

Så er vi af sted.

Da mørket faldt på, blev lysene tændt på mange af bådene, og vi satte os i gang på vej retur til Bonn.

Første fyrværkeribatteri.

Kort efter vores start begyndte fyrværkerierne langs floden. Det var endnu ikke helt mørkt, så man kunne faktisk se krudtslammet fra de eksploderende raketter. Det ser man ikke på samme måde i nytårsnattens mørke.

Så fint.

Altså fyrværkeri er jo helt bestemt flottere i virkeligheden end på billeder, men jeg kan jo ikke lade være med at tage billeder alligevel.

Konvoyen.

Med til Rhein in Flammen hører den lange hale af oplyste både, der sejler ned af den mørke flod, og selvom man sidder i konvoyen, ser det super flot ud.

Broen, der ikke er der.

Ved Remagen er der ikke længere end bro, men lørdag aften var der en lyssimuleret bro. Det var en meget fin måde at indarbejde historien og omgivelserne.

Bengalsk ild.

I år var der “bengalsk ild” langs floden, og den dybe røde farve var virkelig flot. Det spillede også flot på vandoverfladen.

Jo tættere vi kom på Bonn, jo flere bengalske bål var der.

Nogle steder så det ud som om bredden stod i flammer.

Heldigt skud.

Nogle gange er man heldig og får taget et fint billede helt ved et tilfælde. Dette hvor fyrværkeriet er helt i toppen af billedet med den sorte himmel under, er jeg meget tilfreds med.

Rigtigt og kunstigt fyrværkeri.

Den store finale fandt sted lige syd for Bonn med posttårnet som medspiller. Faktisk var der også fyrværkeri på posttårnet, som skiftede farve i et fyrværkerilignende mønster. Det var en ret skæg idé.

Måne og det hele.

Selv månen ville være med den aften, så vi fik lov at nyde fyrværkeri og måneskin på én gang. Det var en virkelig herlig oplevelse at se Rhein in Flammen fra vandsiden, og jeg er bestemt ikke afvisende overfor at tage en tur mere senere på sæsonen eller næste år.

Tagged , | 2 Comments

1. maj i Bonn

Posted on 02/05/2011 by Cecilie

Vores lokale kærlighedserklæring.

Jeg holder meget af de traditioner, vi er kommet til at lære at kende efter vi flyttede til Tyskland. En af mine favoritter er nok det lille spil, der foregår mellem kærester i månedsskiftet mellem april og maj. Unge mænd slæber natten til den 1. maj høje slanke birketræer ind i byen, sætter dem op ad rækværk, træer, lygtepæle mm, pynter dem med crepe papir og et hjerte med deres udkårnes navn på. Det er så hyggeligt!

Her kan det ses, hvem træet er til.

I år var jeg så heldig (faktisk kunne det ikke undgås) at være vidne til at et af træerne blev monteret. Omkring klokken 4 om morgenen kom en gruppe unge fyrer kørende ned ad vores vej, stoppede lige overfor vores lys, åbnede dørene til deres pick up truck og lod musik blæse ud i gaden. Ikke noget med at være diskret her… Nå, men det betød jo, at jeg vågnede og kiggede ud af vinduet. Der opdagede jeg, at der for tredje gang mens vi har boet her, blev sat et birketræ op hos Rike. Hun er en heldig kvinde – eller også er hun meget udholdende… Selvom de larmede voldsomt, var det rigtig hyggeligt at blive tilskuer til den her søde søde tradition under udføring.

Mit lille indkøb.

I løbet af 1. maj måtte K og jeg (måske mest jeg) ud og kigge i byen for at se, om de sædvanlige birketræer var på plads i år – og så for at kigge på kunsthåndværksmarked på Müsterplatz. Der var, som altid, forfærdeligt meget grimt kunsthåndværk og en enkelt bod, der solgte det meste fantastiske sarte hvide porcelæn. Jeg elsker keramik og porcelæn, så jeg var ret solgt. Først kiggede jeg længe, gik så en runde og kom tilbage. Til alt held overhørte jeg, at butikken solgte på nettet også, så jeg nøjedes med at købe den lille fine “hurricane”stage, og så skal jeg nok browse en del hos Heike og Ulrich Raupach inden længe.

Domkirken med Vatikanets flag.

Foruden kunsthåndværksmarkedet var der også gang i domkirken; den tidligere pave Johannes Paul II skulle jo saliggøres, og det var skam også noget, der blev bemærket i Bonns katolske domkirke, hvor der hang indtil flere af Vatikanets flag samt var sat et våbenskjold over hoveddøren til kirken.

Tagged , , , | 2 Comments

Botanisk have i solskin

Posted on 25/04/2011 by Cecilie

Kurfyrstens sommerhus,
som nu er en del af botanisk have.

Søndag var vi en hurtig tur i Bonns botaniske have for at se kæmpeblomsten Amorphophallus titanum, som er lige ved at blomstrer, hvilket ikke sker voldsomt ofte. Foruden kæmpeplanten fik vi mulighed for at nyde, at foråret, ja nærmest sommeren er i fuld sving her i Bonn.

En bomstrende pæon.

Der er ingen tvivl om, at varmen er kommet tidligt og i store mængder i år, for mange blomster blomstrer tidligere end normalt.

Stedmoderbed.

Jeg er kommet til at holde meget af stedmødre, fordi de blomstrer så velvilligt og rigeligt. Lige indenfor botanisk haves indgang er der et stort bed med blomstrende stedmødre i alle regnbuens farver.

Den store seværdighed.

Titanwurzen står bag glasset i regnskovsanlægget, som endnu ikke er åbent, så man må stå på behøring afstand og blive imponeret over den gigantiske blomst. Her kan man se både tilskuer, plante og kurfyrstens sommerresidens på én gang.

Ret imponerende.

Jeg kan selvfølgelig ikke huske, hvad den her gut hedder, men stor og imponerende var den. Hundredevis af små blomster der tilsammen udgør blomsten store hoved. Jeg kan tit blive fascineret over, at så store planter faktisk holder sig opretstående over længere tid.

Ude af denne verden.

Haven har et fint Rododendronbed, og jeg fik det her lidt funky billede af en af de smukke buske og den vidunderlige blå blå himmel.

Stop and smell the Rhododendron.

Lone måtte lige undersøge om blomsterne duftede – det er altid fristende at stikke næsen mod en smuk blomst af en eller anden grund.

Et nyt kirsebærtræ.

Der er plantet et nyt lille japansk kirsebærtræ i haven – til minde for ofrene fra jordskælvet og tsunamien i Japan i marts. Der lå origamitraner rundt om træets fod. Det er en meget fin gestus med sådan et mindetræ.

Fin og sart.

Det nye kirsebærtræ har en storebror, som blomstrede rigt og allerede var begyndt at smide med sine blomster. Blomsterne er så fine, sarte og krøllede…

Kvæk, kvæk, kvææææææææææk!

Midt i haven er der et anlæg, hvor der bor en masse frøer. De snakker meget højt og intensivt. Det var ret sjovt at høre og se dem – de har to poser på siden af hovedet, som de puster op som små tynde balloner, når de laver deres høje med dybe lyd.

Bare fordi.

Bare lige et blomsterbillede for ikke at slutte turen i Bonns botaniske have med en springpadde.

Tagged , , , , | 4 Comments

Det er i dag et vejr…

Posted on 09/02/2011 by Cecilie

et solskinsvejr!
O søde vår, så er du atter nær!
Nu vil jeg glemme rent, at det var vinter,
nu vil jeg gå og købe hyacinter
og bringe dem til én, som jeg har kær.

Ks arbejde er det lave af de to højhuse.

Det har været forår i Bonn i flere dage, og jeg har virkelig nydt det. I dag besluttede jeg at gå en tur langs Rhinen, nu hvor vandet er skunket langt langt tilbage. Jeg gik ned til Ks arbejdsplads, ringede til ham og så kom han ned og holdt en lille pause sammen med mig. Det var rigtig hyggeligt – og vejret var skønt.

Høj blå himmel.

Selvom det er forårsagtigt, så er der et stykke vejr endnu til, at det er gennemført forår. Forår eller ej så går vi rundt med vinterjakkerne åbne, nogle kun i sweatre og andre igen må have en meget høj tolerance, for jeg så indtil flere i shorts… I februar. Så varmt var det altså heller ikke!

Udsigten indad mod Bonn med Kennedybrücke i midten.

Selvom jeg gik lidt hurtigere hjemad end ud, så er udsigten ind mod Bonn nu også fin. Den nyistandsatte Kennedybrücke ser fin ud i solen.

Hr. & Fru på samme billede!

Der findes faktisk ikke ret mange billeder af K og jeg sammen – nok især fordi der ikke findes mange billeder af mig – men i dag fik jeg taget et, og jeg er så glad for det, at jeg har scrappet det her til aften.

Tak for en duft af tiderne der skal komme.

Da jeg var lige ved at forlade stien ved Rhinen, kunne jeg dufte nogle sarte toner af blomster, og det viste sig at være ovenstående små gule blomster, der duftede af forår og varme. Åh, hvor jeg længes.

Tagged , , | 1 Comment

Hochwasser Tourismus

Posted on 09/01/2011 by Cecilie

K ved den meget brede flod.

Rhinen og flere andre europæiske floder er i fuld sving med at løbe over deres bredder, og K og jeg måtte ud og se, hvordan det stod til i vores nærområde. Vi kørte en tur ned mod Koblenz, så vi kunne se Rhinen, Deutsches Eck og forhåbentlig også Mosel.

Her kan man lige ane toppene af nogle små træer.

Normalt kan man gå langs Rhinen på et fortov, der er nogle meter over flodens normale vandstand – i dag stod ikke alene fortovet under vandet men også de små træer var stort set væk.

Et druknet færgeleje.

Der er ikke så mange broer over Rhinen, men mange steder kan man tage små færger henover floden. Men ikke i disse dage, for mange af lejerne er simpelthen druknede. Det er kun til glæde for nysgerrige tilskuere som os – og ænderne, der har fået mere plads at brede sig på.

Højvande – jo det tror jeg!

Min mor ville gerne have et billede af en and på et uventet sted – her svømmer der en and på et sted, hvor der normalt holder biler over venter på færgen.

Cykelsti?

Jeg tror, det varer en del dage, inden der er nogen, der skal cykle langs Rhinen igen. Det her er altså et almindeligt vejskilt, som står i vand til skulderne.

Deutsches Eck set bagfra.

Fra vores første stop kørte vi langs Rhinen ned til Koblenz, hvor vi ville ud og se, hvordan der så ud på Deutsches Eck; der hvor Mosel og Rhinen løber sammen. Vi kunne ikke komme ret tæt på, for hele området var oversvømmet helt op til foden af den store statue.

Våde fødder…

De her træer står altså ikke normalt i vand til midt på stammen. Det er utroligt, at de kan tåle det. Og det ser vildt ud!

Hverdagen påvirkes af det meget vand.

Vi kom forbi dette busskilt, og jeg var lidt fascineret af, hvor meget vandet påvirker hverdagen for mennesker, der bor endnu tættere på Rhinen, end vi gør selv.

Hjørnet set fra den anden side af Rhinen.

Vi kørte over på den anden side af floden for at se Deutsches Eck “forfra”, og der var altså ikke alverden at se, for det meste stod under mange meters vand. Sammenlign mit billede med dette billede.

Den vej skulle vi så ikke.

Fra Koblenz ville vi have været til Cochem, som ligger ved Mosel. Vi forsøgte forskellige veje, men myndighederne mente det faktisk, det med, at der var oversvømmet. Og vi vil altså ikke køre ind og glo, hvor man ikke har noget at gøre i sådan en situation. Vi er nysgerrige, men ikke dumsmarte.

Floden har bredt sig voldsomt.

Derude langt bag broen burde vandet stoppe – men ikke for tiden. Man burde jo kunne køre under broen, men det var så absolut ikke en mulighed.

Tænk at bo nede af sådan en gade.

Der er altså helt sikkert huse, der er våde i kældrene, og mennesker for hvem den her situation er dødbesværlig at have med at gøre.

Moselhochwasser.

Efter mange forsøg måtte vi opgive at komme i nærheden af Mosel. Afspærringer som disse mødte os om og om igen, så vi vendte næsen hjem igen. Da vi nåede hjem og kunne kigge ned mod Rhinen, kunne vi se, at der var mange menneske nede og kigge på vandet. Faktisk var vi langt fra de eneste, der var ude på lidt Hochwasser Tourismus i dag.

Tagged , , , | 5 Comments

19. december: I really can’t stay – but baby it’s cold outside

Posted on 19/12/2010 by Cecilie

I’ve got to go away -- but baby it’s cold outside
This evening has been -- Been hoping that you’d drop in
So very nice -- I’ll hold your hands, they’re just like ice

Det kunne godt passe lidt på situationen her i Bonn -- hvis man altså ser bort fra, at min far faktisk gerne ville hjem. Forleden da mine forældre skulle komme til Bonn, måttet flyet lande i Düsseldorf, og de måtte tage toget hertil Bonn, med det resultat, at de vel var her godt seks timer senere end forventet. I dag skulle min far så flyve hjem til København igen, og aldrig så snart var han sat af i lufthavnen, før det begyndte at sne igen. Nu er Kristian ude og hente ham, da alle fly fra Köln-Bonn flughafen er aflyst i aften. Så hjem kommer min far ikke i dag. Det er jo ganske upraktisk. Men min mor og jeg gik en tur ud i snevejret og nød at få kolde kinder og våde frakker af det fine hvide, der kom ned fra himlen.

Et styk oversneet terrasse.

Inden vi overhoved kom nogle steder, måtte vi lige kigge ud på terrassen. Jeg har fået en flamingokasse, som skulle fungere som eksternt køleskab, men i dag måtte vi desværre konstatere, at så meget sne og kulde kunne det altså ikke klare.

Med hjælp fra flashen er det muligt at se snefnug på vej ned.

Et vue ud over vores skraldespande og ned gennem vores gade.

Det bliver en ret kold tur i morgen tidlig.

Det så så fint og stille ud i vores lille gade (som egentlig er en cykelsti).

Læg mærke til skæret fra gadelamperne på den anden side af parken.

Fra vores gade gik vi gennem Hofgarten (det er snart en tur trofaste bloglæsere burde kende ret godt, da den synes at finde vej ind i kameraet og videre ud på bloggen ganske ofte). Her var der en helt næsten narniansk stemning med tunge hvide træer, stille dæmpede lyde og gyldne gadelamper. Se, det er julestemning, når det er allerbedst.

Kastanjealleen i nyt dress.

Gadelamperne tilføjede deres helt egen slags eventyrlighed.

Det er ikke fupsne.

Denne fyr hang endnu lavere, end den gør under normale omstændigheder, men det så også en del finere ud nu, end den gør i regnvejr. Sjovt som sne kan forandre selv de mest trivielle ting og ligegyldige detaljer til små vintermirakler, man til stedse kan sukke over og blive betaget af. Jeps! Jeg elsker sne.

Byens fineste juletræ.

Altså… det kan godt ske, at det med juletræer er en tysk skik, men jeg er ked af at sige, at jeg ikke er så imponeret over de store juletræer, der er sat op rundt omkring i Bonn. Bevares; de er store, men de er ikke ret kønne, og der er ikke nok lys i. Nå, men alt forladt for det her oppe er nu meget fint, og det så godt ud med sne på.

Tysk vinterstemning.

Det her billede har sin helt egen indre stemme og magi: det er ikke hver dag man ser byens store katedral blive den lille i forhold til vejret. Den står stolt mellem snefnuggene, men der var nok ikke ret mange, der faktisk lagde mærke til den. Prøv at se “eskimoen” forrest i billedet for eksempel -- hun kigger vist mere på fotografen ;o) Men der er faktisk noget næsten victoriansk over den stemning, der er på billedet her -- og endnu mere på det nedenunder. Gad vide, om det bare sneede mere intensivt for 150 år siden?

Julestemning a la 1870′erne eller Bonn i 2010?

Det eneste der mangler er, at bystyret havde bibeholdt gaslamperne; så havde det været det victorianske London, man så foran sig. Nu er det altså “bare” Bonn i december i 2010 -- men stemningen fejlede ikke noget.

Retur gennem magien.

Selvom det egentlig var for mørkt til at tage billeder, da vi trissede (tumlede) tilbage gennem Hofgarten, måtte jeg fange mørket, træerne og den stille lyd af sne på et billede. Det var en dejlig tur gennem Bonn i snevejret.


En dejlig udgave af Baby it’s cold outside med Dean Martin.

Tagged , , , , | 4 Comments

14. december: When it snows, ain’t it thrilling,

Posted on 14/12/2010 by Cecilie

Though your nose gets a chilling
We’ll frolic and play, the Eskimo way,
Walking in a winter wonderland.

I går aftes sneede det i Bonn -- sådan en del endda. Vi havde siddet i vores stue i lyset fra stearinlys og enkelte lamper, og ingen af os havde opdaget, at det havde sneet udenfor. Da vi så rejste os for at gå op i seng, opdagede jeg, at terrassen var dækket af den fineste nyfaldne sne -- og det er jo svært at klage over. Heldigvis var det frost i nat, så sneen blev liggende, og det er en fryd for en sneelsker som mig. Jeg vedkender mig gerne, at sne også er dødbesværligt, upraktisk og noget hø for bilister, cyklister og fodgængere; men det ser bare så smukt ud. At vi så oven i købet vågnede til blå himmel (nå ja, i det mindste da det endelig blev lyst), hvilket vi ikke har gjort i en måned, var jo bare endnu bedre. Jeg kunne ikke dy mig; jeg måtte bare på fotosafari i det smukke vintervejr. Det går altid sådan, når det er blå himmel og sne: jeg kommer hjem med en guds velsignelse af billeder. Her kommer et udvalg.

Det er koldt at være gadelampe.

Vores ende af Hofgarten.

Universitetet kan lige anes mellem træerne.

Sne Allé #1.

Fra venstre ses: Bonns protestantiske kirke, Bonns katedral og så det gule universitet.
Byen tre mest markante og centrale bygningsværker.

Vinterjasminen blomstrer på Alter Zoll.

Ernst Moritz Arndt troner på Alter Zoll.

Der er meget vand i Rhinen for tiden.

Det så bare flot ud med formen og den dybe blå himmel bagved.

Vores fine gamle (og lyserøde) rådhus er ved at blive sat i stand,
og her til jul er det blevet til et kagehus… Bemærk også det beskedne juletræ.

En “yndig” glühwein-sælger.
Tyskerne kan ikke klandres for at have alt for meget stil…

Lækker pynt på en af julemarkedets mange madboder.


Dean Martins udgave er da dejlig
- og videoen er ikke en video, men sangen er her da.

Tagged , , , | 3 Comments

(H)valfart til Linz

Posted on 27/10/2010 by Cecilie

Moby Dick kommer ud af tågerne over Rhinen.

Vi har gæster i denne uge, og i dag bød på en lang tur og og ned af Rhinen fra Bonn til Linz. Fordi sæsonen for ture på Rhinen stort set er slut, er der kun et begrænset antal skibe, der sejler i disse dage. Vi kom med Moby Dick, som er en båd udformet som en hval. Den har fået sin form og sit navn, fordi den er en reference til, at der i 1966 gik en Beluga hval helt ind til Bonn på Rhinen. Hvalen blev i området i noget tid, hvorefter den returnerede til sit frie liv i havet.

Vi satte ud direkte ind i disen over floden.

Det var temmelig diset, da vi startede vores sejltur, men disen var ikke et problem for udsigten. På mange måder gjorde den det hele mere magisk og fint.

Drachenfels med borgruin på toppen.

Turen gik forbi Siebengebirge med det dramatiske Drachenfels, som er prydet af den meget markant borgruin fra Burg Drachenfels, der blev bygget i 1100-tallet.

Alternativ måde at bruge en champagnekøler…

Det var for koldt til at sidde oppe på dækket, men vi kunne gå op og nyde vejret, vinden i håret og muligheden for at tage billeder uden glas for. Oppe ved udgangen til dækket stod denne champagnekøler; man kan jo kun forestille sig, hvad dens formål er.

Skibets fine klokke.

Min morfar var sømand, min far elsker at sejle, min mors familie var fiskere, og jeg sejlede selv optimistjolle, da jeg var barn. Maritime detaljer taler til mig.

Sikkerhed og lækre farver.

Der er noget tillokkende ved farvekombinationen omkring denne redningskrans. Og så er jeg jo ikke datter af en sikkerhedschef for ingenting. Det er altid godt at være forberedt.

Isoleret kloster.

Der er øer i Rhinen, og vi passerede to af dem i går. På den ene, Nonnenwerth ligger der et gymnasium, som tidligere har været et benediktinsk nonnekloster og et fransiskanerkloster. Man må unægtelig sige, at nonnerne og munkene havde et isoleret sted at dyrke deres tro. Og nu er det svært at stille af fra skolen. Men det er også et ret spektakulært sted at leve sit liv, må man sige.

Turen gik til og fra Linz.

Vores mål for dagen var at sejle på Rhinen, så vi skulle slet ikke af undervejs. Moby Dick lå ved kajen i Linz i fem minutter for så at vende retur til Bonn.

Maritimt efterår?

Jeg brugte de fem minutter i Linz til at nyde efteråret, som prægede den lille park ved kajanlægget. Mens jeg stod og nød efterårssolen, spottede jeg kombinationen af bådens blå/hvide flag og de varme glødende trætoppe; det var ikke et syn, jeg kunne lade være at fange på linsen.

Flydende sølv.

På vej retur mod Bonn havde vi solen i ryggen, hvilket gjorde den første del af turen berusende smuk. Vandet var som flydende sølv, og de brændende efterårsfarver stod skarpt mod hinanden. Desværre kom skyerne snigende, og da vi nåede Bonn var himlen fuldstændig dækket af lysegråt.

En af de to brotårne ved Remagen.

Vi kom forbi resterne af Ludendorffbrücke i Remagen. Broen blev, som alle de andre over Rhinen, hærget under 2. verdenskrig. Denne bro har en spændende historie, i det tyskerne selv forsøgte at sprænge broen i stykker, så amerikanerne ikke kunne få fordel af den. Nu står de to brotårne tilbage som mindesmærker for den krig, der har sat så dybe sår og ar i Tyskland, Europa og Verden.

Kristians arbejdsplads ved Rhinen.

Lige inden vi lagde til kaj i Bonn efter knap fire timers sejlads på Rhinen passerede vi Langer Eugen, som er Kristians arbejdsplads. Vi forsøgte at få øje på Kristians vindue, men det viser sig så, at han sidder bag træerne i højre side, så måske kunne han have set os, men vi kunne i hvert fald ikke se ham.

Det var en smuk dag, og nu har jeg endelig efter 1½ år i Bonn sejlet på Der Rhein. Bedre sent end aldrig…

Tagged , , , | 3 Comments