Tag Archives: årstiderne

Søndagskørsel

Med udsigten til endnu en varm sommerdag opfordrede jeg K til, at vi kørte en tur ud i det blå for at nyde dels vejret og dels ac’en i bilen. Mens K satte en vask over, tog jeg lidt billeder af den gade, som har været vores hjem i mere end fire år, men nu snart ikke skal være det længere. Den smukke store rosenbusk ud for #20 blomstrer med sæsonens anden omgang smukke røde roser. Jeg har set ejeren fjerne døde knopper stående i vindueskarmen og inden under rosenbusken. Det så ikke nemt ud, men det gjorde til gengæld, at busken nu blomstrer smukt igen.

Da jeg manglede noget, jeg bedst kan få hos Albert Hein, røg vi en tur til Holland. Maasen slynger sig gennem landskabet, og der er mange små færger, som bringer bilister, motorcyklister og de mange, mange hollandske cyklister tørskoede fra bred til bred.

De små færger kan indeholde overraskende mange trafikanter, som hver især betaler en lille sum for at komme over på den anden side af floden. For vores vedkommende koster det €2 inkl. bilen.

Selvom overfarten ikke tager andet end et par minutter, så nåede jeg ud og tage billeder op og ned ad floden i det smukke sommerlige vejr.

K havde planlagt, at vi skulle forsøge at finde to af Tehas super fede geocacher. Den første var nem at finde, men vi kunne ikke knække koden og ej heller finde hjælpemidlet, så vi må komme retur ved en anden lejlighed.

Vi holdt lige ved en have, hvor de havde en smuk samling hostaer stående; jeg elsker hostaer, og de ser særligt flotte ud, når de står sammen som her.

Næste cache lå ved en aspargesmark, som nu hvor sæsonen er ovre, stod i fuld blomst. Det ser meget fjollet ud, for hver enkelt plante er let genkendelig som en asparges, men de har lange ranglede “grene” med blomster på.

Det er muligt, at vi bliver drillet med vores selfies, men for mig er de ubetinget bedre end ingen billeder af os – og her er vi med aspargesmarken og blå himmel i baggrunden.

Denne kasser var lidt sværere at finde, men bestemt ikke umulig. Til gengæld måtte K ned og ligge for at løse kassens indbyggede udfordringen: Man skulle stikke poten i en gummihandske og ned i en nedgravet tønde, hvori der var en masse rør i forskellige størrelser. Kun ét af dem var en reel log, så K måtte have en del op, før han fik fat i det rigtige. Men det lykkedes. K var lige ved at sidde fast i gummihandsken, men han fik da heldigvis vristet sig fri.

Jeg kunne ikke lade være at gå mellem aspargesrækkerne, da vi gik tilbage til bilen. De var altså virkelig fascinerende.

Vores rute ledte os endnu en gang henover Maasen, og denne gang var færgen godt og vel helt fyldt. Faktisk var det kun lige, at bummen kunne lukke ned bag vores bil… Men vi kom med sammen med alle de andre glade sommergæster.

Vi er vant til at se mange cyklister, når vi færdes i Holland, men i dag var det helt vildt. Vejret var da også fantastisk smukt og ikke ulideligt varmt. Vi overvejer dog, om det er sådan, at hollændere cykler sammen frem for at gå tur sammen? Det så i hvert fald sådan ud i dag.

Jeg blev i bilen ved denne overfart, fordi færgen var så proppet, hvilket gav mig anledning til at spotte det fine motiv i bakspejlet. Desværre var turen så kort, at jeg ikke kunne eksperimentere ret meget med teknikken.

Vel hjemme i Riesstrasse igen kunne vi konstatere, at vi begge havde sommer-geocaching-fødder, som trængte til at blive vasket lidt… Men det er jo på den anden side tegn på, at vi har været ude og dyrke vores fælles hobby, så alt er godt.

Tagged , , , | 1 Comment

Familien Skovgaard i Bonn – sommerudgaven III

Søndag formiddag var Familien Skovgaard i Melbbad, mens K og jeg slappede af hjemme. Efter badebesøget var Bertram alene hjemme med K og jeg, mens Heidi og Chr. gik en tur med en sovende Merle.

Jeg spillede lidt Dragonvale med Bertram på hver vores telefon, hvorefter Bertram og K drak milkshake og samlede Star Wars lego. Det er aldrig et problem at have Bertram alene, og det er altid hyggeligt.

Til trods for den uforsonlige hede besluttede vi os for at køre til Drachenfels, hvor vi kørte op med en af de fire tandhjulsdrevne bjergbaner, der stadig eksisterer i Tyskland. Det var en rigtig fin tur opad bjerget i de flot vedligeholdte vintage-togvogne.

Vi havde købt billetter til at køre op og ned, fordi vi var enige om, at der ikke var nogen grund til at friste skæbnen og forsøge at vandre op. Det var godt det samme, for selv bare det at sidde i togvognen var en overophedet affære.

Udsigten på toppen af Drachenfels var fuldstændig betagende; som K sagde, så var det lige ved, at man kunne se til Holland. Området på toppen af Drachenfels er blevet sat i stand over de sidste tre år, men nu er det helt klart et sted, vi skal tage vores gæster med til. Det er fantastisk at se byen oppefra på den måde.

Bertram godkendte også omgivelserne, og han fornøjede sig med stunt-agtige spring ned af nogle oversized “trappetrin”. Det var meget spektakulære spring, den unge herre begav sig af med.

Merle guffede en bolle med nuller (nødder) i, mens hun kiggede på både, der langsomt gled op og ned af Rhinen langt under os.

Det lykkedes mig at fange alle fire Skovgaard’er på samme billede (og ikke med ryggen til), så nu er der billede klar til gæstebogen.

Toget sætter en af under selve borgruinen, som har ligget her på toppen af Drachenfels siden midten af 1100-tallet, og når man er kravlet helt op til ruinen, står det helt klart, at den har været endog særdeles vanskelig at indtage. Der er LANGT og stejlt herop på toppen af “verden”.

Stejlt holdt dog hverken K eller jeg tilbage, så selvom det ikke gik stærkt, så nåede vi toppen af bjerget og foden af ruinen. Her var udsigten om muligt endnu bedre! Drachenfels er et virkelig smukt sted.

Jeg havde læst, at der var et terrarium på bjerget, hvor man kunne se blandt andet krokodiller. Den detalje fangede Merle, som blev virkelig opsat på, at hun skulle se “diller”, hvilket vi – måske lidt tarveligt – grinede en del af.

Vi tog toget ned til mellemstationen, hvor vi regnede med, at terrariet befandt sig. Det gjorde det dog ikke: Det lå et godt stykke ned af bjerget, så vi besluttede at gå ned til bilen fra mellemstationen. Undervejs fandt vi terrariet, så Merle fik set diller.

Turen ned var hårdere, end jeg havde regnet med, at den ville være. Men jeg tror måske også, at det er første gang, jeg er gået ned ad en skråning med en hældning på 20% i omkring 30° varme. Vel nede igen var det til gengæld endnu en sejr på rejsen, og jeg ville ikke have været foruden den del af turen.

Tagged , , , , | Leave a comment

Søndagstur og genganger-cache

Vi skulle ikke noget søndag, men det var smukt sommervejr, så vi kørte ud på en af vores søndagsture gennem den omgivende natur. Første stop var Muffendorf, hvor vi blandt andet spottede hindbær, der desværre var udenfor rækkevidde, samt disse smukke klaser af bær. Jeg har ingen anelse om, hvilke bær der er tale om, men man kunne tro, at de var giftige med den heftige farve… Godt man kan nøjes med at tage billeder.

Overordnet set er sommeren ikke min årstid, men når det er 19-20° klokken 10, træerne er grønne og himlen blå, så overgiver selv jeg mig. Problemet opstår først, når temperaturen går på den anden side af 25°, men det var heldigvis ikke tilfældet søndag.

K havde et hængeparti med en undsluppen geocache, så vi kørte ned langs Mosel og stoppede ved Oberburg endnu en gang. Vejret var smukkere denne gang, så den lidt tossede borg stod smukt mod sommeren.

Borgen er under- eller gennemskåret af såvel vejen langs Mosel som den jernbane, der kører langs floden. Det virker noget voldsomt…

Her står vi, hvor geocachen lod sig finde, og kan se på det udhæng, hvor Line & K ventede sidste gang. Det er trods alt lidt sjovere, når man kan køre fra et sted og vide, at man lykkedes med at finde geocachen.

Og manden min ser da også svært tilfreds ud over at have fundet kassen med indhold. Det var bestemt ikke en svær kasse – altså bortset fra, at vi måtte komme der to gange for at kunne finde den.

Man kan se op og ned ad Mosel, når man står ved Oberburg, og det er sjovt at opleve, hvor forskellige Mosel er fra Rhinen. Man ser ikke meget rekreativ brug af Rhinen (foruden folk der ror), mens Mosel er et område med forskellige aktiviteter i vandet.

Vinmarkerne omgiver en på alle sider, når man kører langs Mosel, og de udgør særdeles pittoreske motiver. Her vil jeg så sige, at jeg var om muligt endnu mere fascineret af den rive-formede sky, der kom frem over bakketoppen. Naturen kan fantastiske ting…

Det var en hyggelig, stille søndag eftermiddag i hinandens selskab, og det var perfekt at komme ud og nyde sommeren, mens den er smuk og ikke brænder en fuldstændig af.

Tagged , , , | Leave a comment

Forår i Bonn

K og jeg havde vist begge to vænnet os til at det var forår i Italien, for vi snakkede om, at det var helt mærkeligt, at magnoliaerne ikke blomstrede, da vi kom hjem. Men det kom hurtigt, for vi har haft det fineste forårsvejr i denne uge.

130417 042

Et af de steder, hvor man virkelig mærker, at det er forår, er i Hofgarten, hvor græsplænen hele foråret, sommeren og efteråret igennem er en magnet for mini-picnics, fodbold og generel hygge.

magnolia

Magnoliaerne i Bonn blomstrer, og de er altså eventyrlige. Jeg må ærligt indrømme, at jeg nødigt ville have et magnoliatræ i min have, men jeg elsker, når de blomstrer i de grønne områder her i Bonn.

Forsythiaerne blomstrer også, og det er faktisk noget sent. I 2011 var K og jeg ude og køre tur den 22. marts, og der var Forsythiaerne i fuld sving… Men i år har vi måttet vente til midten af april, fordi de smukke gule buske satte i gang.

Jeg havde læst på vores lokale avis’ hjemmeside, at kirsebærtræerne i Bonns Altstadt var i blomst, og det var målet for min gåtur. Nogle af dem var ganske rigtigt i blomst, men det var ikke dem alle, så der er potentiale for endnu en tur gennem Altstadt.

Der er mere end 2500 kastanjetræer i Bonn, og det burde nærmest være et tegn for mig, for jeg elsker kastanjer! De kastanjetræer, der står i solen, har så småt foldet bladene ud, og de skrigende grønne blade gør da alting bedre og lysere. Åh, hvor foråret er fantastisk!

Tagged , | 1 Comment