Tag Archives: årstiderne

Juleblog 2015: Mod lysere dage

juleblog15Jeg er gift med en mand, der ikke er ret begejstret for vinter (men som dog sidste år fik øjnene op for fornøjelsen ved vinterferie i et område med rigtig vinter), og som altid med stor weltschmerz meddeler mig, at det går mod mørkere tider, når vi passerer sommersolhverv. Men han misser bestemt heller ikke chancen for glad at nævne, at det går mod lysere tider nu, hvor vi har årets korteste dag.
I år må man så sige, at vintersolhverv i den grad har bragt os nærmere foråret… Det er faktisk lidt vildt med temperaturerne her i Bonn i denne december: Det var 17-18C i week-enden, da vi var i Siegburg på middelaldermarked. Vi spottede en af markedets gøglere nusse omkring på bare tæer, og man må altså ærligt indrømme, at det ikke virkede helt forkert. Der har også været en del artikler i de tyske medier om, hvordan der sælges mere koldt øl end varm glühwein på julemarkederne rundt omkring i landet.

10172846_10206836830392471_3755905497186258955_n

Som om det ikke alt sammen var mere end nok, så blomstrer mandeltræerne (de blomstrer normalt i februar), enkelte kirsebærtræer er også sprunget med på trenden, og i går postede min træners kone dette billede fra Alter Zoll i Bonn af påskeliljer, der er sprunget ud. Som hun skrev, så kunne påskeharen trygt komme, for Bonn er klar! Det er helt tosset! Og det vejr er ikke ligefrem med til at puste til julestemningen. Men hvad kan man gøre? Det bliver grøn jul i år, det er der vist ingen tvivl om.

Tagged , , , , , | Leave a comment

Juleblog 2015: Sæsonens første snevejr

juleblog15Det er langt fra nogen tilfældighed, at jeg har valgt et billede fra en snedækket Dyrehave til årets julelogo: Jeg elsker vinteren, når den er kold, klar og fyldt med sne. Sådan noget gråt snask, som de vi primært får her i Bonn (og jo sådan set også i København), er jeg ikke nær så vild med. Men dage med frostgrader, blå himmel, solskin og smuk hvid sne er bare noget af det allerbedste jeg ved. Det betyder også, at jeg længes efter sne hver eneste vinter. Når datoen siger 1. november, begynder jeg så småt at drømme om, at sæsonens første sne snart vil falde. Desværre må jeg jo acceptere, at de dage jeg elsker så højt ikke ligefrem står i kø, her hvor jeg bor. Jeg tager nu også til takke med mindre: Hvis bare det sner, bliver jeg begestret og fornøjet, selv hvis det ikke bliver liggende ret længe eller overhovedet, hvis det er gråt og trist på himlen og hvis sneen er våd og tung at traske i. Sne er bare noget helt særligt!

2015-11-24 15.55.53

Så det var en meget begejstret dame, der konstaterede, at sæsonens første sne faldt over Heiderhof præcis en måned inden juleaften. Om eftermiddagen den 24. november sneede det ganske lidt, men nok til at jeg lykkeligt meddelte både K og Lone, at det sneede! De befandt sig begge nede i dalen, og der sneede det altså ikke. Så selvom vi kun bor omkring 120 meter over havets overflade, så er det nok til at gøre forskellen på sne og regn. Der er langt fra fnuggene på vores terrassebord til de mængder, jeg har set, der kom i DK i week-enden. Men lidt har som bekendt også ret – ikke mindst når det gælder sne!

Tagged , , , | Leave a comment

Sne i Bonn og omegn

2015-01-20 09.17.06

Sidste vinter fik vi vel sagtens 1 mm sne over hele sæsonen – sådan kan man absolut ikke sige, at det har været denne vinter. Tirsdag i denne uge sneede det, og jeg skyndte mig i skoven (komplet med gnavesår på hælene efter week-endens udfoldelser) for at nå sneen, mens den var der. Det blev til en rigtig dejlig tur i min velkendte skov i et fint snedække, og så kunne jeg jo ret beset ikke vide, om jeg kunne forvente mere sne i år.

Lørdag formiddag blev det dog snevejr igen, og på under en time var verden blevet dækket af et tykt blødt lag sne… Det var K og jeg ganske enkelt nødt til at gå ud og nyde – også selvom sneen fortsat væltede ned fra oven. Allerede da vi kom ud, så alting magisk ud. Der er ikke noget, et drys sne ikke kan fortrylle.

Udenfor ejendommen står der et lille juletræ, som forhåbentlig bliver afhentet i løbet af ugen. Som det kan ses, så var der allerede ganske meget sne på det lille træ, da vi gik hjemmefra omkring klokken 10.30.

Vi startede med at gå op omkring Edeka og bageren, fordi K ikke havde fået morgenmad. Det betød så, at vi kom ind i skoven lidt fra siden – faktisk fra det område, hvor jeg træner crossfit med Jens (og alene). Det tager sig meget anderledes ud i sit vinterdress.

Faktisk så det så fint ud, at vi måtte tage et selfie (hedder det det, når der er mere end ét menneske i billedet?). Som det ses, så sneede det fortsat lystigt, og derfor har vi hvide striber i panden og foran næsen.

Her har jeg godt nok gået mange gange… Det er “entreen” til vores skov, så jeg går her minimum fem gange om ugen!

Fordi det her sted har spillet og fortsat spiller en stor rolle i min hverdag, måtte jeg havde K til at tage et billede af mig ved indgangen af den sneklædte smukke skov. Som det tydeligt ses på dette billede af mig, så var der ikke tale om frostsne, men derimod noget meget vådt tøsne…

K stillede op til fotografering, da vi var kommet lidt længere ind i skoven. Og som det ses fortsatte sneen med at vælte ned over os og sætte sig i hår og skæg – og gøre alt tøj vådt. Men nøj, hvor det var dejligt derude!


Bare fordi jeg kunne, og fordi det er lidt sjovt at lave, så optog jeg en video af, hvor stille sneen faktisk er. Og bemærk så tossen, der optræder til sidst i videoen.

Hvis du ikke gider se videoen, så er der et stilbillede af min meget fjollede mand, som vist mente, at han skulle med på videoen i noget, der mindede om slow motion løb.

I stedet for at gå hele vejen rundt, skød vi genvej ad en mindre sti. Jeg var gået samme vej tirsdag, så jeg vidste, at der var faldet et stor træ på tværs af den lille sti, men jeg tror, gerne K ville se det selv.

Der er vel tale om et træ, som har været 10-12 meter højt, så det ligger godt, hvor det ligger nu. Jeg står på stien på billedet her, og som det ses, så kommer man ikke videre ad stien den vej.

Man kan gå nogle meter langs træet væk fra stien, og så kan man kravle hen over træet. Det virker jo heldigvis også, og det er faktisk lidt hyggeligt at skoven på den måde får lov at bestemme lidt.

Væltet træ eller ej: Det var virkelig idyllisk at gå af den lille sti i stedet for at gå ad den større, mere trafikerede sti.

På toppen af denne stub kan man se, hvor meget sne, der kom på de ganske få timer denne formiddag.

Efter en tur omkring Edeka nu for at købe ind, vendte vi retur til Højen, og hvis jeg havde syntes, at vejen så fin ud, da vi gik, så var det helt vildt og hvidt nu. Det ligner et vintereventyr – og vi bor dernede i hus med gult #2.

Jeg kunne næsten ikke stoppe med at tage billeder af de træer, der står langs vores vej og lige overfor vores hus. Det er bare så dejligt at have udsigt til træer – ikke mindst, når de er snedækket som de var lørdag.

Jeg tog endnu et billede af det lille træ, da vi vendte hjem omkring klokken 12.20, og der var jo vitterligt kommet ganske meget mere sne!

Det var godt, vi kom ud i sneen, for det var som skrevet tøsne, og det begyndte faktisk allerede at forsvinde i løbet af lørdag eftermiddag. Der var dog kommet så meget, at det bestemt ikke var væk søndag morgen (og heller ikke er væk nu søndag aften). Men det var helt klart mest magisk, da det var nyfaldent.

2015-01-25 12.48.18

Vi nåede dog mere sne, for i formiddags kørte vi ud i Eifel og gik en rundtur i Kermeter området. Her fornemmede vi klart, at sneen var på vej væk, men den var der da endnu.

2015-01-25 13.04.56

Området er fuldt udstyret med poetiske citater om naturen og bænke, hvor man kan nyde naturen. Det var desværre en kende vådt og koldt til den slags i dag – men vi kommer tilbage i foråret. Og så vil vi med på den tre timer lange guidede gåtur, der finder sted hver søndag.

2015-01-25 13.12.10

Den primære attraktion ved den tur vi gik var udsigtspunktet – og det var så absolut turen værd. Og som det kan ses, så syntes denne lille snemand, at udsigten var så god, at han havde slået sig ned i første række til udsigten.

—o—

Note (26.01.2015): Sneen var stort set smeltet, da vi vågnede mandag morgen, og resten af det forsvandt i løbet af en meget regnvåd mandag. Det er utroligt, at så meget sne kan forsvinde på kort tid. Skoven var meget pløret og våd, da jeg trænede mandag formiddag, men det kan man jo godt forstå ovenpå sådan et snefald og efterfølgende hurtige nedsmeltning.

 

Jo, vi har virkelig haft masser af sne i denne uge. Og vi har nydt det. Det er godt, for det skal blive 5-6°C i den kommende uge, og det er jo ikke temperaturer, der lover snevejr.

Tagged , , , | 1 Comment

Ude i det hvide vinterland

K og jeg havde bestemt ikke regnet med, at vi på vores juleferie her i DK skulle få mulighed for at nyde et par skønne snedage. Faktisk var vi hjemmefra blevet enige om, at julen nok blev våd og grå, som den som oftest er. Men tænk en gang, sådan gik det slet ikke! Det er herligt for en sne-fan som mig.

Stakkels K fik ikke lov til at sove længe i dag, for jeg havde set på vejrudsigten, at det fine klare vintervejr ville forsvinde i løbet af eftermiddagen. Det betød naturligvis, at hvis vi skulle have glæde af det, måtte vi tidligt af sted. Så vi var i Dyrehaven omkring klokken 9.45, og solen var stadig i gang med at stå op.

Det var omkring -8°, da vi parkerede bilen for enden af Eremitagesletten og begav os ud på vores tur. Det er altså ikke ret varmt, og det tog noget tid, inden vi havde bevæget os til lidt varme i lemmerne.

Naturligvis skulle vi have et selfie, som solopgangen gjorde temmelig overbelyst. Men vi var der sammen, og det er jo det, der tæller.

Min €39 “dyre” parka er den allerbedste vinterjakke, jeg kan huske at have haft. Den er simpelthen SÅ god – selv i -8° fryser jeg overhoved ikke på overkroppen eller armene. Det er fantastisk.

Noget af det allerfineste ved sne og frost er lyden af sprød sne under fødderne. Den knitren er lyden af barndom, frihed, kulde og vinter – og det er en af de bedste lyde i verden.

Hverken K eller jeg kan prale af at være lange og slanke, men solen har jo en meget udlignende evne, hvad det angår: Alles skygger bliver lange og smukke i en lavthængende sol.

Jeg kan bedst lide uberørte skove, hvor naturen i videst muligt omfang får lov til selv at styre udviklingen, men Dyrehavens gamle krogede træer træder tydeligt frem, fordi underskoven ikke rigtig findes.

Der er så mange ting, jeg ikke gjorde for et år siden, som jeg gør nu… Så som at begive mig udenfor stierne uden at kunne se, hvad underlaget består af. Men jeg ville altså ned og stå under det store gamle træ, så det kom jeg. K mente, at jeg så nuttet ud, da jeg navigerede mig ned til træet, og det blev der en lille serie billeder ud af.

Selvom det var frygteligt koldt, ville vi op på toppen af Eremitagen for at kigge udover vidderne. Vi spottede enkelte langrendsløbere, og jeg skal ærligt indrømme, at jeg endnu en gang tænker, at det vil være en virkelig lækker sport at dyrke. En glidende gåtur – what’s not to like?

Solen fortsatte med at stråle ned over det hvide landskab, som vi bevægede os rundt i det. Den varmede ikke meget, men den efterlod Dyrehaven badet i et køligt klart vinterlys.

Det er sjovt som sne synes at gøre skulpturelle faldne kæmper endnu mere poetiske, end de er au naturel. Faktisk gør sne stort set alting finere, end det er i sin originale udgave.

På vej ned fra Eremitageslottet kom vi forbi to foderingssteder, hvor Dyrehavens råtamt (K mener ikke, at man kan kalde dem råvildt) stod og gnaskede hø. Hannerne gevirer havde imponerede skåle, som de elegant balancerede rundt med.

Det var den helt rigtige beslutning af gå dagens tur tidligt: Dels blev vejret faktisk ringere i løbet af for- og eftermiddagen, og dels var der mange flere mennesker i Dyrehaven, da vi kom forbi igen nogle timer senere.

Tagged , | 2 Comments