I dag tænkte jeg, at jeg ville fixe den skoæske, jeg har mine færdige kort i, for selvom den fungerede, så så den ikke køn ud med prismærke mm. Jeg fandt en gammel Basic Grey serie frem, som jeg lavede forsiden i.
Jeg kunne ret godt lide, at der var en mega-eyelet i enden, og den ville jeg bibeholde. Så jeg markerede, hvor der skulle være hul, og jeg har fået en magnetisk plade til min Big Shot, som gjorde det nemt at udstanse hullet lige, hvor jeg ville have det!
Udskæringen omkring eyeletten blev ikke helt perfekt, så jeg besluttede at lave en dekorativ ring, der kunne sidde indtil eyeletten. Heldigvis passede en af mine Nestability-cirkler i størrelsen til eyeletten. Jeg valgte at lave ringen i det mønster, der var på bagsiden af det ternede papir.
Da ringen var limet på, så kassen uendeligt meget pænere ud, end da jeg startede. Også selvom det er rent kosmetisk, for siderne af kassen er jo fortsat hvide. Men når jeg åbner skabet ser det pænere ud end før.
Jeg bruger dymo til alle kasserne i skabene, så her er der også kommet en lille dymo-strimmel på, så man ikke går fejl af, hvad der er i kassen.
Det var et hurtigt og nemt lille projekt, men nogle gange gør de små ting faktisk relativt stor forskel.
—o—
Lidt i samme spor som i går, må jeg undre mig over, hvorfor man (læs: jeg) altid har 1000 ting, der liiige skal ordnes, inden vi kører til DK på juleferie. Vi kører i morgen, og i dag havde jeg da lige en mandelgave (inkl. den traditionelle pyntede årskasse), et par adventsgaver, nogle værtindegaver, et par julegaver med mere, som skulle købes, laves, pakkes ind mm. Det er da utrolig fjollet, når man ved, at det bliver jul hvert år (med mindre jorden går under i morgen, hvilket vil være utrolig ubelejligt, fordi jeg har brugt så meget krudt på gaver i dag)? Nå, ikke mere brok – jeg er nået i mål med alle tingene, og nu mangler jeg bare at pakke tøjet sammen, og så er jeg klar til, at vi kører nordpå i morgen.
Da jeg var hos Helene den 10. december, havde jeg en lille ting med til hende, som tak fordi jeg måtte komme. Helene og hendes mand blev forældre til Maximilian i juli, og derfor lavede jeg et lille ophæng med et billede af Max. Så har de lidt fra hans første jul. Ophænget er sådan set ganske enkelt, og bare pyntet med en lille smule sager, da det ikke nødvendigvis er alle, der er lige vilde med masser af glimmer og bling (forstå det, hvem der kan).
