Category Archives: Ubesluttet

Instagram

For tiden er der ikke timer nok i dagen til at passe bloggen, så jeg deler mine projekter på en dedikeret Instagram-profil. Kom gerne forbi og se, hvad jeg har gang i. Jeg håber, at jeg med tiden vender tilbage til bloggen, men indtil da prioriterer jeg at lave noget, frem for at skrive om det jeg laver 🙂

Leave a comment

Thor 3 år

thor_1
Thor fyldte tre år i slutningen af juni, og jeg lavede et kort til ham med My Favorite Things Out of this World stempler, som er så sjove og perfekte til børnekort. Jeg lavede min egen udgave af dette fine kort, hvor jeg tilføjede et lille rumskib på himlen over raketten.

thor_1b
Thors farver har altid været tyrkis, lime og mørkegrøn – og det havde jeg måske med i bagtankerne, da jeg valgte kort til Thor. I hvert fald er der her tale om raket såvel som rumskib i netop de farver. Jeg har givet det blå og grønne lidt kontrast ved at sætte en lille rød stjerne på himlen. Måske er det den lillesøster, Thor skal have lige om lidt…

thor_1a

Jeg forsøger altid at få barnets alder med på kortet, og her var det helt perfekt at sætte et lille 3tal på raketten.

Tillykke igen, Thor!

Save

Tagged , , , | 1 Comment

Merle 5 år

merle_1
Merle fyldte fem år i denne uge, og så skulle hun selvfølgelig have en fødselsdagshilsen – vi håber, at den nåede frem på den nye adresse? Da Merle er bidt af at bage, så naturligvis skulle hun have et bage-inspireret kort i år. Til det formål er der jo ingen vej udenom Lawn Fawns Baked with Love, som bare er det mest nuttede bagesæt, jeg kender.

merle_1b
Jeg har tidligere lavet kort med cirka samme design som dette, men jeg har opdateret farverne til at passe til Merles farverige, glade stil og til at passe til en pige, der fylder fem år midt om sommeren. Og så kunne jeg ikke dy med for at kombinere bagetemaet med nogle små mus, som forhåbentlig bare er gode kokke, som er ved at bage… Men hvem ved?

merle_1a
Musene stammer fra My Favorite Things I Knead You, og de er altså bare små og nuttede, og de kan derfor passe ind i mange sammenhænge.

Tillykke Merle-mus

Tagged , , , , | 3 Comments

Rød og guld jul


Jeg havde dette julekort med i sidste års jule-særudgave af Ett Trykk. Udfordringen var at lave julekort i bestemte farver, og dette kort er altså rødt. Jeg stemplede baggrunden med ordet Christmas fra Winnie & Walters The Big, The Bold and Merry. Derefter samlede jeg en sandwich af glimmerkarton, hvidt karton og det stemplede karton, og syede dem sammen, inden jeg monterede dem på forsiden af et rødt kort.

Kortets dekoration er også kortets hilsen, og det består af et udstanset “Merry” (også fra Winnie & Walter), et banner udstanset i vellum og stemplet med “Christmas” (fra Lawn Fawns Joy to the Woods) samt lidt pailetter. Ordet merry udstansede jeg flere gange i hvidt karton og en enkelt gang i guld glimmerkarton. Jeg limede dem alle ovenpå hinanden for at give ordet lidt mere dimension.

Tagged , , , , , , | 1 Comment