Georgsdom set fra Lahn.

I lørdags var K og jeg på udflugt med vores venner Mel og Daniel, deres lille Merle og Daniels ven Martin. Daniel havde arrangeret en tur til Limburg an der Lahn, som er en rigtig fin lille by i Hessen. Det eneste problem var, at virkelig var koldt.

Et af Limburgs mange bindingsværkshuse.

Limburg har mange fine bindingsværkshuse, en fin kirke med kalkmalerier, et lille “slot” og så ligger den lige ved floden Lahn. Alt i alt gør det byen til et fint udflugtsmål, og K og jeg er enige om, at vi må derned igen, når vejret er lidt mildere.

Kirken set bagfra og fra siden.

Limburger Dom aka Georgsdom minder lidt om Roskilde Domkirke med tvillingetårne forrest og spiret bagved mellem de to tårne. Kirkens ydre kan også minde lidt om sydlanske kirker med de kraftige og forskellige farver.

Malede fuger og effekter.

Mange af de indre vægge var bemalet, dels med religiøse motiver og dels med linjer, der understregede og fremhævede arkitekturen.

Spektakulær effekt.

For mig var noget af det mest fantastiske ved kirken de moderne blyindfattede ruder. Det er gået op for mig, at jeg rigtig tit tager billeder af sådanne ruder, så det burde nok ikke være overraskende, at jeg også var tiltrukket af dem i Georgsdom. Mit favorit-vindue i kirken var billedet bag Maria-statuen. Det er ikke helt så klart på billedet, som det var i virkeligheden, men de små runde røde pletter lyste dybt mørkerødt og meget klart. Det var en virkelig smuk og iøjnefaldende effekt.

Bånd eller sider i en bog?

Det havde en tveægget tvilling i den modsatte side af kirken, som også var fin, men ikke nær så slående.

Ikke alt er perfekt.

Jeg er ikke et religiøst menneske, og jeg kan tit føle, at kirker er for “perfekte”, for blottede for menneskelig skrøbelighed og forfald. Det gjaldt i mindre grad i Limburger Dom, hvor det smukke solskin faldt på spindelvæv, som var det en integreret del af kirkens arkitektur. Det er næsten befriende godt at vide, at der selv i Guds hus kan der være steder, rengøringshjælpen når.

En lille trold.

Merle hang ud på maven af sin far, og hun virkede generelt, som om hun syntes, at Limburg var et hit. Men både hun og vi fik ret røde kinder i frosten.

Goldner Löwe.

Til frokost havde vi valget mellem Schwarzer Adler eller Goldner Löwe – vel nærmest et stereotypt valg – og vi besluttede os for den gyldne løve. Maden var tysk – det er vist det bedste, der er at sige om det. Til gengæld var toilettet udenfor, og det er dælme koldt i-8 grader…

Alle syv dødssynder.

På dette hus fra 1567 i Hans Brückengasse er der udskåret syv hoveder, som hver repræsenterer en af de syv dødssynder. Fra højre mod venstre (bær over med logikken – den stammer fra huset selv) vardet: hovmod, griskhed, misundelse, nydelsessyge, frådseri, vrede og ladhed. Om hovederne lignede den synd, de skulle repræsentere, vil jeg lade væreusagt, men det er da en sjov detalje.

En forfrossen flod.

Vi var naturligvis nede og se på floden, som var delvist frosset over. Det så ud som om, det kunne være fint at gå langs floden, men det må også vente til næste besøg.

Et forfrossent selskab.

Det var ikke fordi vi havde meget lyst til at stå stille, men det lykkedes mig da at snuppe dette gruppebillede, inden vi fortsatte gennem byen og ind i varmen på en cafe.

Vores tur til Limburg blev ikke så langvarig, som vi måske havde forestillet os, men det var dejligt at blive præsenteret for et sted i vores relative nærområde, som vi ikke tidligere har besøgt. Vi kommer igen.