Jeg er her endnu


Vi fik nøglerne til vores nye hjem lige inden jul, og det betød, at vi var i fuld sving med at flytte allerede mellem jul og nytår. Det arbejde fortsatte efter nytår, og på nærmest ingen tid havde vi et fungerende køkken (der mangler stadig bl.a. en bordplade derude, men vi kan lave mad) og et hjem som nærmest ser mere færdigt ud, end det nogensinde kom til på Højen…


Er der noget med at gravide udvikler et vist redebygningsinstinkt? Her var det vist hele familien, for Kristian, Lone, Finn og jeg har virkelig knoklet for at få vores nye hjem til at være et sted, hvor vi kan holde ud at være – og hvor vi kan tage den lille mand med hjem uden at det føles stressende. Vi har virkelig fået meget hjælp, og det sætter vi stor pris på, for det er rart at vide, at huset er funktionelt og hyggeligt, når bebsen kommer inden ret længe.


Foruden flytningen så går tiden med at rende til kontrol hos lægen og på hospitalet for at vi kan være sikre på, at både bebs og jeg har det godt. Det er lidt anstrengende at skulle undersøges tre gange ugenligt, men der er kun ganske få uger tilbage, så mon ikke jeg hænger i?


Vi har ret bevidst undladt at indrette et decideret babyværelse, fordi planen er, at den lille fyr skal sove inde hos os til at starte med. Og så giver det for os mere mening at indrette hans værelse, når han faktisk skal bruge det. Indtil da står puslebordet (som er et af de elementer vi havde i køkkenet i vores første tyske lejlighed) på værelset, og vi er langsomt ved at gøre det lidt hyggeligt omkring puslepladsen. I den kommende week-end skulle der gerne komme en lampe op på væggen, som kan give lidt blødere puslelys, end det lys rummet er født med.


Hvad angår den kreative side af mit liv, så når jeg at lave meget meget lidt. Jeg har været frygteligt træt, og det er ikke særlig konstruktivt i forhold til at få lavet kort mm. Men jeg får da lavet en lille smule ind imellem. Det rum, der skal være vores kontor / mit scrapværelse, er det rum, vi har gjort mindst ved. Vi skal lige have gennemtænkt, hvordan vi vil indrette det, og det er ikke så enkelt endda. Og lige om lidt kommer der en baby i huset, og så er kortmageriet jo nok det sidste, jeg får tid til i en god lang periode 🙂 Men inden vi når så langt, så er jeg ved at skrive et par blogposter med de kort, jeg har fået lavet. Jo, jo, der kommer flere indlæg i år.

Det var en lille update fra min side – gad vide om den er skrevet ud i det blå. eller der er nogen, der kigger her ind imellem. Hvis ikke så er bloggen jo også min dagbog, så om ikke andet har jeg mindet mig selv om, hvad der blev af januar og halvdelen af februar 2016.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , . Bookmark the permalink.

10 Responses to Jeg er her endnu

  1. Pia Larsen says:

    Selvfølgelig kigger vi med, Cecilie 😉
    Godt at høre (og se) at I stille og roligt er ved at være klar til den lille fyrs ankomst.
    Knus Pia

  2. Annette/aka says:

    Du kan da lige tro vi læser med……
    Tak for Update, og dejligt at høre at I er så klar til baby ankommer. Det ser altså dejligt ud hos jer.
    Det glæder også min fornuftige gamle sjæl, at I tager mod hjælp til arbejdet med at flytte. Det er hårdt at flytte, og være gravid, træt og flytte er da værre. Husk også at bede om hjælp efter fødselen. Alle vil jo gerne hjælpe…..hvis de får lov. Og man har brug for søvn og hvile. Min gamle sundhedsplejerske sagde engang, at hvis hun kom i et hjem hvor sofapuderne stod pænt – så havde moderen ikke noget mælk til den lille.
    Nå, det var lige et input fra en klog kone….😂
    Nyd den sidste tid som gravid. Nyd du er klar, og at alt går som det skal.
    Du når såmænd nok at scrappe igen engang.
    Knus herfra.

  3. Tine Djurhuus says:

    Kære Cecilie.

    Jeg læser den. Måske skulle jeg kvittere for det for en gang i mellem, det har jeg ikke lige tænkt over. Det ser ud til at I har det godt, besværlighederne til trods.
    Og jeres nye hjem ser dejligt ud – er der også en lille have?

    Hvor er det hyggeligt at følge med i forberedelserne – jeg kan genkende rigtig meget af det. Da jeg ventede Christian, som jo var vores første, var jeg helt febrilsk i ugerne op til fødslen, jeg skulle jo nå så meget inden han kom – men til sidst kunne jeg ikke finde på mere, og var jo også megatræt, så jeg løb vist bare rundt om mig selv … ha ha 🙂
    Og da først Christian var der, kunne jeg dårligt nå at gå i bad på en hel dag, sådan er tidsoplevelse så forunderlig.

    Det må være dejligt at have Lone og Finn i nærheden. Ikke bare i forbindelse med det praktiske, men jeg opdagede da selv et stort behov for at dele alt om den lille ny med resten af familien, det er nok noget genetisk 🙂

    Hav det godt 😉
    Jeg glæder mig til at følge med herfra.

    KH Tine

    Jeg glæder mig til

  4. Ida Gimsing Petersen says:

    Kære Cecilie

    Super dejligt at høre at alt går godt med dig og bebsen. Og hvor er I nået langt med huset. Jeg håber det bliver muligt at besøge jer på et tidspunkt, for det er godt nok ved at være længe siden jeg sidst har set dig. Håber du ikke bliver alt for træt af alle undersøgelserne og at du også kan få sovet når bebsen kommer (det har de jo nogen gange deres egen mening om 😉 )

    Knus fra Ida

  5. Karin Strandby says:

    Jow jow, selvfølgekig følger jeg med 🙂 det er jo altid spændende læsning fra dig.

  6. margit bloch says:

    Halli – hallo Cecilie.
    Dejligt at høre nyt om det hele…
    Jeg har tænkt SÅ meget på dig. Har sendt dig en sms med tak for hilsen (ved ikke om det er det rigtige tlf-nr. ??!!) =0)
    Jeg glæder mig til at følge med fra sidelinien… både i det dejlige nye hus og med den lille bandit der ankommer in den for kort tid… 🙂
    Scrapperapperiet skal du nok nå… engang…. det løber ingen steder – og før du ser dig om vil det nok være sjovere at lave noget andet scrap end kort ;)…
    Krammere til dig og K – og god vind med “projekt” bebs… <3 <3 <3

  7. Karin Arntsen says:

    Vi kiger in og er nysgerige hvad der sker!
    Knus!

  8. Benita says:

    Kæreste Cecilie.
    Selvfølgelig er vi flere, der læser med. Jeg har tit været forbi, bare for at se om der var noget nyt her. Endelig fik vi lidt nyt at vide. 😎 Vi er pisse nysgerrige! Eller jeg er ihvertfald!
    Dejligt med lejligheden. Glæder mig til at se hvad du får gjort ved haven med dine grønne fingre. Nu har du vel fået alle dine planter med fra den anden lejlighed? Fed farve I har valgt til puslepladen. Vi havde samme betræk, bare i støvet turkis.
    Nyd nu den sidste tid inden han kommer ud. Selvom det er nærmest umuligt at vente tiden af.
    Næste indlæg bliver også læst, bare rolig! 😍

  9. Louise says:

    Selvfølgelig læser vi med 😉

  10. Ditte says:

    Altid! Bare ikke det kom til at lyde “stalker-agtigt” 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *