Juleblog 2015: 2. søndag i advent

juleblog15Jo, jo, vi kan godt holde et adventsarrangement på en søndag, det er faktisk en mulighed. I går var K og jeg til adventskaffe og -kage hos Finn og Lone om eftermiddagen, så i denne uge lykkedes det os at holde advent på helt regulær vis. Så selvom vi ikke for alvor hænger os i detaljerne omkring ugedage, når det kommer til advent, så forsøger vi naturligvis at holde advent på adventssøndagene.

Inden vi nåede så langt, havde vi som beskrevet i går konstateret, at der havde været besøg fra Sinterklaas og Zwarte Piet, men det var ikke gjort med det: Familien Augustesen havde også adventsgaver med til og fra hinanden, og Agnes var endda så heldig, at nissen havde sørget for at aflevere gaven hjemme i Ishøj, inden turen gik til Bonn. Så 2. søndag i advent 2015 bød helt enkelt på gaveorgier i flere omgange, og det er jo på en eller anden måde ganske karakteristisk for decembermåned.


Nissen havde valgt et rigtig fint billedlotteri til Agnes på denne adventssøndag, og K og jeg var så heldige, at vi fik mulighed for at spille det med Agnes.


Så er der dækket op med julestel, adventsgaver, lækre sager og masser af gaver til alle familiemedlemmer.


De tre andre sad bænket og klar til at åbne pakker, men den går ikke, før der er taget et billede af dem – selv hvis vinklen bliver lidt skæv.


Ums: Hjemmebag af alle slags, Vibekes dadelkugler og Lones havregrynskugler lavet med marcipan. Det er altså særlig lækkert guffeliguf.


Lones fine julestel indeholder denne kop med stjerner på, og det er min kop – eller det er i hvert fald den, jeg altid beder om at få lov at drikke af til jul. Jeg har noget med stjerner, det kommer jeg nok ikke uden om.


Da vi var i Canterbury i november, pegede K på en bog i Waterstone’s, som han gerne ville have. Og det skal man jo ikke lade sig sige mange gange, før vips så var den købt. Heldigvis havde han fuldstændig glemt alt om bogen, da det var blevet tid til at pakke den ud.

Endnu en adventsdag blev gennemført med herlige gaver til alle. Tak for dem 😉

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.