Da vi først havde fundet ud af, hvor vi kunne købe billetter til sporvognene, gik det hele hurtigt og nemt, og vi nåede frem til Yoghurt Barn omkring fem minutter efter, de havde åbnet.
Vi valgte to forskellige yoghurter: K valgte Brownie Bango (mango, valnødder, brownie og honning), mens jeg valgte Energy Explosion (banan, figner, mandler og honning) med ekstra brownie. Og ums! Det er altså bare fuldstændig forrygende lækker yoghurt, og tilbehøret er enkelt men velsmagende. Jeg kunne godt bruge en Yoghurt Barn i Bonn…
Fra Yoghurt Barn spadserede vi gennem en del af Amsterdam, vi ikke tidligere har besøgt, men som virkede rigtig hyggelig og farverig. Det var nemt at forestille sig, at der ville være meget liv i gaderne senere på dagen. Og så konstaterer man jo gang på gang, når man færdes i Amsterdam (og andre hollandske byer), at de charmerende rækkehuse med deres let skæve facader og kroge højt oppe på facaderne er piktoreske og noget helt særligt.
Selvom vi var på Rijksmuseet inden klokken 10, var der allerede rigtig mange mennesker. Vi slap dog for at stå i kø, men vi stod i lag foran de smukke billeder, tegninger og printede værker, der udgjorde Rembrandt-udstillingen. Jeg ville ønske, at man havde gjort mere for at begrænse antallet af besøgende samt at man ikke måtte fotografere værkerne, men det er alt sammen praktiske anklager. Selve udstilling var vitterligt fantastisk! Vi så sider af Rembrandt, ingen af os kendte i forvejen, og vi havde begge en stor kunstoplevelse. Man kan ikke være et øjeblik i tvivl om, at Rembrandt var en af de største kunstnere, der har været – og en sand mester i at fange, bruge og opfinde lys. Smukt og rørende, og en helt igennem storslået oplevelse.
Hvad gælder resten af det nyistandsatte og -indrettede Rijksmuseum, så må jeg indrømme, at jeg ikke var overvældet. Jeg har set den Highlights udstilling, der var mens man satte selve museumsbygningen i stand over en ti årig periode, flere gange, og den ville jeg ønske fortsat fandtes. Museumsbygningen er overvældende og imponerende – og et meget smukt hus. Men indretningen er totalt uoverskuelig og kaotisk, og menneskemængderne er uigennemtrængelige foran de værker, man allerhelst vil se. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg kommer til at komme meget på Rijksmuseet i fremtiden – andet end hvis der er flere særudstillinger man bare skal se.
For K er en tur til Amsterdam ikke færdig, før vi har spist på Kantjil, som er en populær indonesisk restaurant. Det betød naturligvis, at vi havde bestilt bord til frokost søndag eftermiddag, og vi fik en ristaffel, som vi nåede at fortære, inden jeg fik overvejet at tage et billede af den. Sådan kan det jo gå…
Vi havde et enkelt stop mere, før vi tog sporvogn og metro retur til bilen: De Bierkoning, som såvidt jeg kan forstå på K er et af verdens farligste steder… Det er kun med stor selvkontrol og en stærk rygrad, at K forlader butikken igen, når han først er gået ind i den. Men vi slap da fra butikken og fra Amsterdam med kun seks forskellige øl klirrende i en plastikpose, så det virker ret nådigt sluppet.
Det var en kort tur, men vi føltes begge, at vi virkelig havde nået og oplevet meget på de 36 timer eller deromkring, vi var af sted. Det er så fedt at bo et sted, hvor man bare lige kan køre til Amsterdam, fordi der er en særudstilling, man gerne vil se. Det nyder vi meget.
