
Jeg kørte til DK lørdag i uge 10 og blev deroppe indtil søndag i uge 11, så det betød jo, at jeg kom lidt bagud med mit PL-album. Heldigvis ikke mere, end at jeg fik det hentet igen ganske hurtigt; jeg tror faktisk, at årets enkle model virker godt også i den her sammenhæng.
Det var egentlig ikke min intention at have endnu et vejrbillede og -video i denne uge, men da det nu faktisk haglede løs mandag, kunne det ikke rigtig undgås… Og så måtte jeg også dokumentere min slåskamp med at finde træningssko med i albummet. Det er en saga med de sko, og den er ikke slut endnu.
K og jeg var ikke sammen så meget i week-enden, fordi K kørte mig til Hamborg, og derfra kørte jeg selv videre til DK. Men K var selv på eventyr, og det skulle jo naturligvis også med i albummet. Løsningen blev en stribe henover midten med Ks billeder sat på tre ens kort.
Mit udgangspunkt for årets PL har ændret sig lidt undervejs – og det er vel egentlig ikke så underligt – men det har bl.a. ledt til, at jeg har gentænkt kalenderdelen. Jeg synes ikke mine valgte kalendere virkede så godt ved månedsskift, og det irriterede mig. Så nu har jeg været gennem hele albummet og skiftet kalenderne ud med billeder med ugenummer og datoer. Og så giver det mig mulighed for at få plads til endnu et foto fra ugen, som jeg måske ellers havde valgt fra. Det kan jeg godt lide!
—o—