Daily Archives: 18/02/2015

PL2015: Uge 7

Vi var jo ikke hjemme i week-enden, så naturligvis måtte det vare lidt længere, inden jeg fik styr på ugens spread, men det er på plads nu. Jeg har for første gang i år brugt et indstik, hvilket er noget, jeg kommer til at gøre ind imellem men gerne trods alt vil holde på et minimum. Det var sjovt at arbejde med indstikket, og jeg gjorde meget for at sikre mig, at siderne var harmoniske uanset hvilken side indstikket lå på.

Der er meget stor forskel på ugens spread alt efter om indstikket er slået op eller ej, men det kan jo ikke være anderledes, når vi nu tog på week-end under blå himmel.

Venstre side dækker dagene mandag-torsdag, således at jeg kunne bruge indstikket og højre side til vores miniferie. Vi fejrer ikke Valentine’s, men jeg havde lavet et kort til Scrapsisters’ artikel om kort til den anledning. Og jeg brugte et nærbillede af det kort som et lille nik til Valentine’s.

Det var også i denne uge, at jeg fik mine fire sæt stempler fra Lawn Fawn, som var en belønning for at have fået et par kort udgivet, hvor jeg brugte Lawn Fawn. Det er ikke så tit, jeg dekorerer de store billeder, men her syntes jeg, at det var oplagt at hæfte det lille kort fra Lawn Fawn fast direkte på billedet.


Jeg har flere steder set andre pl’ere dele store fotografier op i flere lommer, og det ville jeg da også prøve. Heldigvis havde jeg dette skyggebillede, som egnede sig rigtig godt til den her idé. Jeg delte også en sticker, som sidder på den øverste halvdel af billedet.


Jeg brugte en fin filler fra One Little Bird til indledning af week-endens del af spreadet, og jeg stemplede derfor vores mål og datoerne for vores tur direkte på filleren.

Her er indstikket foldet op, og jeg synes stadig, at siden virker som et hele, hvilket var lidt af et puslespil at få til at gå op.

Og sådan ser højre side ud, når indstikket er foldet væk fra siden.

—o—

        

 

 

Tagged , , , | Leave a comment