Daily Archives: 09/02/2015

PL2015: Uge 6

Mandag igen, og det betyder, at det er tid til at poste endnu et PL-spread. Af en eller anden grund voldte uge 6 mig flere problemer, end de tidligere uger. Jeg tror primært, at det skyldtes, at jeg ikke havde så mange konkrete historier at fortælle, da det havde været en relativt stille uge. Og jeg vil gerne have noget tekst med, ikke kun billeder. Det lykkedes heldigvis at kombinere billeder og tekst til et spread, jeg er tilfreds med.

Uge 6 bød på virkelige lave temperaturer, og dem måtte jeg naturligvis skrive lidt om. Det er grænseoverskridende at begive sig udenfor i minusgrader, når man kun har træningstøj på… Uha! Til trods for vinteren fandt jeg i denne uge en fin fin forårsparka, som kommer til at erstatte min elskede vinterparka.

Jeg blev også færdig med Lev Grossmans The Magicians Trilogy, og det er nogle af de bedste (fantasy) bøger, jeg har lyttet til. De var virkelig forrygende, og jeg skulle have dem med i mit PL. Heldigvis havde jeg et journalingkort klar til lige præcis sådan en anledning! Man har jo lov at være heldig.

Mandag overraskede K mig med tulipaner, som jeg har kunnet nyde hele ugen. De skulle naturligvis med i spreadet, og de giver en masse lækker farve til et ellers ret farvemæssigt afdæmpet spread. Jeg fik også plads til en af mine hjemmelavede fillers.

K var ude og spille lørdag, og han var sendt af sted med klare instrukser om, at han skulle tage minimum ét billede, der kunne komme med i ugens PL. Som sagt, så gjort. Jeg pyntede billedet med et geotag, som jeg faktisk selv har embosset, så det blev guldfarvet. Det var oprindeligt grønt eller orange, men med lidt VersaMark og lidt embossingpulver var det nemt at få fixet det problem.

—o—

         

Tagged , , | 1 Comment