Farvel 2014

Inspireret af en post på Scrapsisters har jeg besluttet mig for at sige farvel til den kreative side af mit 2014 med en top 10 post. Når man sammensætter en post som denne, kan man også lave status over året, der gik, og jeg har fundet ud af:

1) jeg fik ikke lavet ret mange layouts sidste år, så nu er jeg endnu længere bagud med ungernes album. Lad os se, om det kan blive bedre i år…
2) det er svært for mig at komme igennem et helt års Project Life, uanset hvor gerne jeg ville (det holder mig ikke fra at prøve igen i år).
3) onlinekurser er geniale! Jeg har simpelthen lært så meget og udviklet mig kreativt via de par kurser, jeg har taget hos Online Card Classes, og nu glæder jeg mig til Clean & Simple 4, som starter den 26. januar.
4) jeg elsker at lave kort, bruge stempler, klippe og klistre – men jeg bruger ikke længere ret meget mønstret papir…

Tja, det er jo godt nok at have en idé om, hvad der rørte sig sidste år. Gad vide, hvordan listen kommer til at se ud om et års tid? Well – her kommer min top 10 for 2014:

kaos1

Dette layout er lavet til en blogpost hos Sizzix, og jeg er stadig rigtig glad for det udtryk siden fik: Det er sjovt, fjollet og kaotisk – fuldstændig som Familien Skovgaards photo session var det 😉

Farvelægning af stempler er dukket op i mit repertoire i 2014, og jeg er begejstret for det! Jeg bruger farveblyanter, som jeg helt sikkert skal øve mig på at bruge i løbet af i år. Noras fødselsdagspingvin blev lige, som jeg gerne ville have den, og i det hele taget er kortet bare ét af årets absolutte favoritkort.

Som skrevet tidligere, så nåede jeg desværre kun halvdelen af 2014 i PL-form. Uge 6 er en af mine ynglingsspread fra 2014, hvilket muligvis skyldes farverne, eller motiverne eller stemningen. Jeg ved det ikke helt, men jeg kan altså godt lide den her dobbeltside. Og når jeg sidder og kigger på mine PL2014-sider, så er det meget svært ikke at få lyst til at komme i mål med projektet…

rens1

Rensdyrjulekortet er endnu et projekt, jeg har lavet til Sizzix, og jeg hyggede mig gevaldigt med at bygge hele scenen op. Resultatet blev lige som jeg havde ønsket mig det, og det var da heller ikke tilfældigt, at jeg brugte en detalje fra dette kort til min juleblogdims i 2014.

Lawn Fawn har fundet vej til mit stempellager i år, og til Ks kort i anledning af vores bryllupsdag brugte jeg de små monstre. Jeg stemplede selv baggrunden, og det er et look, jeg tror, jeg skal bruge oftere.

Det første Signe-layout blev sart og baby’et, og jeg er bare glad for det udtryk det fik. Jeg må vist videre med de billeder af baby-Signe…

Her fik gamle Hero Arts stempler nyt liv, og det var tiltrængt. Det er fedt at opdage, at man ikke altid behøver købe nyt for at blive inspireret (selvom det da bestemt hjælper).

Bertrams 1. skoledagskort var i 2014 et kort, jeg lavede til et kursus hos Online Card Classes, og hele det kæmpe arbejde, der ligger bag kortet, var en fornøjelse! Det her er et af de kort, der enklere ud, end de i grunden er.

Tulipanerne er lavet med et grafisk stempel fra Avery Elle, og jeg blev så glad for, at de kunne lykkes. Og så kan jeg altså bare godt lide rene kort som dette. Tror jeg skal have lavet nogle flere af dem til lageret.

Sidste projekt på listen over favoritter må være endnu et julekort. Jeg har lært Simon Says Stamp at kende i 2014, og det er et farligt bekendskab… Merry Christmas er lavet med en die fra SSS, og jeg er vild med de tynde diecut ord. Ums!

Det var min liste over 2014s favoritter – nu er jeg helt klar til at tage hul på det kreative år 2015.

Har du lavet en top 10 post, som jeg kan komme forbi og se?

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , , , . Bookmark the permalink.

3 Responses to Farvel 2014

  1. Super spændende og så vidt forskellige ting du har lavet …. vil give dig ret i at Online Kurser er så inspirende.
    Har ikke lavet top 10, men tror da den kommer ;-))

    God dag til dig

  2. kortmager says:

    Fantastiske og gennemførte ting du laver! Rensdyrkortet er min favorit!

  3. Dorthe/Pips says:

    Lækre ting du har fået lavet i 2014 – du har en lækker stil!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *