Sidste vinter fik vi vel sagtens 1 mm sne over hele sæsonen – sådan kan man absolut ikke sige, at det har været denne vinter. Tirsdag i denne uge sneede det, og jeg skyndte mig i skoven (komplet med gnavesår på hælene efter week-endens udfoldelser) for at nå sneen, mens den var der. Det blev til en rigtig dejlig tur i min velkendte skov i et fint snedække, og så kunne jeg jo ret beset ikke vide, om jeg kunne forvente mere sne i år.
Lørdag formiddag blev det dog snevejr igen, og på under en time var verden blevet dækket af et tykt blødt lag sne… Det var K og jeg ganske enkelt nødt til at gå ud og nyde – også selvom sneen fortsat væltede ned fra oven. Allerede da vi kom ud, så alting magisk ud. Der er ikke noget, et drys sne ikke kan fortrylle.
Udenfor ejendommen står der et lille juletræ, som forhåbentlig bliver afhentet i løbet af ugen. Som det kan ses, så var der allerede ganske meget sne på det lille træ, da vi gik hjemmefra omkring klokken 10.30.
Vi startede med at gå op omkring Edeka og bageren, fordi K ikke havde fået morgenmad. Det betød så, at vi kom ind i skoven lidt fra siden – faktisk fra det område, hvor jeg træner crossfit med Jens (og alene). Det tager sig meget anderledes ud i sit vinterdress.
Faktisk så det så fint ud, at vi måtte tage et selfie (hedder det det, når der er mere end ét menneske i billedet?). Som det ses, så sneede det fortsat lystigt, og derfor har vi hvide striber i panden og foran næsen.
Her har jeg godt nok gået mange gange… Det er “entreen” til vores skov, så jeg går her minimum fem gange om ugen!
Fordi det her sted har spillet og fortsat spiller en stor rolle i min hverdag, måtte jeg havde K til at tage et billede af mig ved indgangen af den sneklædte smukke skov. Som det tydeligt ses på dette billede af mig, så var der ikke tale om frostsne, men derimod noget meget vådt tøsne…
K stillede op til fotografering, da vi var kommet lidt længere ind i skoven. Og som det ses fortsatte sneen med at vælte ned over os og sætte sig i hår og skæg – og gøre alt tøj vådt. Men nøj, hvor det var dejligt derude!
Hvis du ikke gider se videoen, så er der et stilbillede af min meget fjollede mand, som vist mente, at han skulle med på videoen i noget, der mindede om slow motion løb.
I stedet for at gå hele vejen rundt, skød vi genvej ad en mindre sti. Jeg var gået samme vej tirsdag, så jeg vidste, at der var faldet et stor træ på tværs af den lille sti, men jeg tror, gerne K ville se det selv.
Der er vel tale om et træ, som har været 10-12 meter højt, så det ligger godt, hvor det ligger nu. Jeg står på stien på billedet her, og som det ses, så kommer man ikke videre ad stien den vej.
Man kan gå nogle meter langs træet væk fra stien, og så kan man kravle hen over træet. Det virker jo heldigvis også, og det er faktisk lidt hyggeligt at skoven på den måde får lov at bestemme lidt.
Væltet træ eller ej: Det var virkelig idyllisk at gå af den lille sti i stedet for at gå ad den større, mere trafikerede sti.
På toppen af denne stub kan man se, hvor meget sne, der kom på de ganske få timer denne formiddag.
Efter en tur omkring Edeka nu for at købe ind, vendte vi retur til Højen, og hvis jeg havde syntes, at vejen så fin ud, da vi gik, så var det helt vildt og hvidt nu. Det ligner et vintereventyr – og vi bor dernede i hus med gult #2.
Jeg kunne næsten ikke stoppe med at tage billeder af de træer, der står langs vores vej og lige overfor vores hus. Det er bare så dejligt at have udsigt til træer – ikke mindst, når de er snedækket som de var lørdag.
Jeg tog endnu et billede af det lille træ, da vi vendte hjem omkring klokken 12.20, og der var jo vitterligt kommet ganske meget mere sne!
Det var godt, vi kom ud i sneen, for det var som skrevet tøsne, og det begyndte faktisk allerede at forsvinde i løbet af lørdag eftermiddag. Der var dog kommet så meget, at det bestemt ikke var væk søndag morgen (og heller ikke er væk nu søndag aften). Men det var helt klart mest magisk, da det var nyfaldent.
Vi nåede dog mere sne, for i formiddags kørte vi ud i Eifel og gik en rundtur i Kermeter området. Her fornemmede vi klart, at sneen var på vej væk, men den var der da endnu.
Området er fuldt udstyret med poetiske citater om naturen og bænke, hvor man kan nyde naturen. Det var desværre en kende vådt og koldt til den slags i dag – men vi kommer tilbage i foråret. Og så vil vi med på den tre timer lange guidede gåtur, der finder sted hver søndag.
Den primære attraktion ved den tur vi gik var udsigtspunktet – og det var så absolut turen værd. Og som det kan ses, så syntes denne lille snemand, at udsigten var så god, at han havde slået sig ned i første række til udsigten.
—o—
Note (26.01.2015): Sneen var stort set smeltet, da vi vågnede mandag morgen, og resten af det forsvandt i løbet af en meget regnvåd mandag. Det er utroligt, at så meget sne kan forsvinde på så kort tid. Skoven var meget pløret og våd, da jeg trænede mandag formiddag, men det kan man jo godt forstå ovenpå sådan et snefald og efterfølgende hurtige nedsmeltning.
Jo, vi har virkelig haft masser af sne i denne uge. Og vi har nydt det. Det er godt, for det skal blive 5-6°C i den kommende uge, og det er jo ikke temperaturer, der lover snevejr.
