Daily Archives: 23/01/2015

Stjernespækket ballon

Jeg så dette kort på Simon Says Stamps blog, og da jeg havde fået ballon-dies hjem, ville jeg forsøge at genskabe kortet.

Jeg havde ikke en hjerte-die, der duede, så jeg valgte stjerner i stedet for. Det synes jeg egentlig også passer bedre til et fødselsdagskort, som var det, jeg ville lave.

Da jeg ikke havde karton i de farver, der var brugt på det originale kort, men godt kunne lide dem, besluttede jeg mig for selv at lave farvet karton. Jeg trykkede ganske enkelt de rigtige stempelpuder ned over papir længe nok til, at papiret blev helt indfarvet – og det virkede!

Det er også hos Simon Says Stamp (i samme blogpost som dette ballonkort findes), at jeg har lært at bruge Ranger Multi-Medium til at fastholde krøller på enderne af baker’s twine. Dét er et virkelig godt trick, som jeg bruger igen og igen, for det ser altså meget finere ud, når snoren krøller som her frem for bare at hænge og dingle.

—o—

 

Tagged , , | Leave a comment