Juleblog 8. december 2014:

Det har været det fineste vintervejr både i går og i dag: Solskin og høj blå himmel. Det er koldt og klart men ingen sne i sigte endnu desværre, så vi må nøjes med at sætte pris på og nyde, at det ikke regner eller er gråt. Og så håber jeg altså stadig på den dag, hvor sneen ligger i Siebengebirge, så min udsigt bliver endnu smukkere, end den allerede er nu. Der er mange fordele ved vejr som det, vi har lige nu, og en af dem er, at det julepynt, der hænger i vinduerne bliver endnu finere, når man ser det på en blå baggrund.

141208 004

Det er mange år siden, jeg fik mine første feer fra Jette Frölich, og de er fortsat noget af mit absolutte ynglingspynt. Feerne er sarte og fine – og så er feer jo altid magiske.

141208 013

Den her lille pige er helt ny i huset, og jeg tror måske, at hun er ny i Jette Frölichs univers. Hun er i hvert fald noget helt særligt, og jeg nyder, at hun spreder julehygge her hos os i december. Vi lærte jo i Irland, at man skal tage sig i agt for feerne, men jeg tror ikke, at mine tre fjerlette frøkener er farlige – de virker meget fredelige.

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , . Bookmark the permalink.

7 Responses to Juleblog 8. december 2014:

  1. margit bloch says:

    Ja, vi har heldigvis også haft sol og en vidunderlig blå himmel i dag…
    Lad det bare vare ved…
    Smukke, smukke feer…
    Og så glæder jeg mig til (måske) at komme til at se din udsigt med sne 😉
    Knus

  2. kortmager says:

    Wow, hvor er de SMUKKE!

  3. Annette says:

    Ja de feer ser nu ganske tilforladelige ud. Lette og smukke. Og flot med den blå himmel. Her har været gråt og trist og småregn. Og nu blev det mørkt……det er virkeligt nogle korte dage.

  4. Ann Weiss says:

    Flotte feer og det ser smukt ud med den flotte blå himmel i baggrunden!

  5. Karina Beck says:

    De feer er super søde og helt sikkert flotte mod den blå himmel.
    God aften.

  6. Gitte says:

    Smukke feer du har der.

  7. Signe says:

    Hvor er de dog bare skønne… Dem kan jeg godt forstå at du er glad ved…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.