
Man skal altså bruge: 1 liters sylteglas (gerne gamle fine glas), mos og andre skovbundssager, fake sne og fake mini grantræer.
Indledningsvis byggede jeg min skovbund op ved at lægge mos nederst og så fylde op med lidt nålegrene og bark.
Jeg havde egentlig tænkt mig at lade fødderne sidde på træerne, men jeg syntes ikke, at det duede. Så jeg skruede dem af og pressede tre træer ind i hinanden, så de formede en klump.
Jeg sænkede forsigtigt træerne ned i glasset, og pressede dem godt ned i mosset, så de sad nogenlunde fast.
Sidste skridt var at lade julesneen dale ned over mit lille syltede vinterlandskab. Jeg havde egentlig tænkt mig at sætte låg på glassene, men besluttede at det nok ville betyde, at der dannedes kondens i glassene pga. fugten fra mos mm., så nu står begge mine syltede glas uden låg.