
Så da K kom ind i morges og gjorde mig opmærksom på, at det faktisk sneede udenfor (jeg var vist lidt optaget af noget andet), blev jeg svært begejstret. Det startede meget forsigtigt, men man kunne da se enkelt fnug lægge sig på terrassen.
Jeg havde faktisk ikke tid til så meget, fordi jeg skulle til en julefest til frokost, men jeg var nødt til at gå en tur i skoven i snevejr. Så på med nogle lag varmt tøj og så af sted med mig.
Fordi der ikke kom andet sne, end det der faldt en enkelt dag i december, har jeg ikke set min skov med sne. Sandheden er nok, at det ikke blev til vildt meget i dag, men nogle af mine faste steder så da lidt anderledes ud med et drys hvid sne på.
Jeg har jo en rute, jeg går minimum et par gange om ugen, og jeg har set skoven forandre sig gennem årstiderne langs med min rute. Så det var jo skønt også at få set mine faste gangarealer i vinterhumør.
Det er det sjove ved at gå daglige ture det samme sted: Man kan se, hvordan årstiderne skifter, og man går faktisk aldrig den samme tur to gange.
Jeg spottede det her sneklædte edderkoppespind (det er måske lidt svært at se, at det er et spind), og det viser bare, at sne kan få alt til at se idyllisk ud.
Der faldt mere sne, mens jeg gik, og på hjemvejen kommer jeg forbi et lille areal, hvor der står grantræer. Det var bare julet: Snedækkede suppertopformede grantræer – ja, tak!
Det blev ikke til ret meget sne, det indrømmer jeg gerne. Men det var sne! Rigtig hvidt, køligt, stille sne. Og når man bor et sted, hvor sne ikke er noget, der kommer meget af, så skal man ikke klage over, det man får.
Hvordan har du det med sne? Er det noget, du som jeg elsker og glæder dig til, eller er du helst helt fri for at se sne i løbet af vinteren?