
Det er jo første december, og så starter alle nedtællingerne. Jeg fandt et kalenderlys i en af julekasserne, så nu får vi også kalenderlys i år, selvom jeg egentlig ikke regnede med det. Jeg har fået pakkekalender af min mor gennem hele min barndom – og faktisk en meget stor del af min voksendom også. Men i år har jeg fået noget af min mor, som jeg aldrig har fået før, eller havde kunnet forestille mig at få af hende: En chokoladekalender! Den er fra Frellsen, og der er solid mørk chokolade i kalenderen. Det har været mig go-to slik i år, hvor jeg ikke har spist, det jeg kalder kemisk slik overhoved. Men chokolade uden fyld – det har jeg spist. Så tak, Mutti. Kalenderen er perfekt i år!
Giver eller får du kalendre i år? Eller har du en anden måde at tælle dagene til juleaften på? Jeg vil glæde mig til mit stykke mørke jule-chokolade hver eftermiddag indtil jul.