
Indtil da kommer her de billeder, der i år inspirerer mig mest, og som jeg måske bruger, når jeg går i sving med at pynte op:
Jeg kan godt lide grene med pynt på, og jeg kan faktisk rigtig godt lide de pyntede kogler og de utraditionelle farver, der er brugt her. Så hvis jeg kan finde en god gren i skoven, må jeg se på at lave noget lignende.
Jeg ville ønske, at jeg kunne lave sådan et bord og lige have to fine træstumpe stående, men det er nok mere opnåeligt at lave små bannere, som dem i vinduet her på billedet.
Jeg har tidligere haft “syltede” juletræer som del af julepynten, men det jeg særligt godt kan lide ved denne udgave er, at der er brugt most til at skabe en skovbund til de små kunstige træer. Det er da nemt at genskabe!
Jeg er ikke så god til det med bloklys, men jeg er til gengæld svært begejstret for den enkle enebær- og buksbomkrans. Måske kan jeg finde på noget andet at bruge den til end bloklys… Hvis jeg ellers kan skaffe enebær?
Den her uro er overhoved ikke julet i traditionel forstand, men hos mig er julen jo som bekendt ikke rød og grøn. Det kan ikke tage lang tid at lave en uro som denne, og den vil jo kunne hænge længere end bare julen over. Jeg har endda købt et uroophæng med hjem fra Irland.
Fine krukker (for det er nødvendigt til så enkelt et projekt), mos og lys… Måske skulle jeg alligevel have en “adventskrans”? Ellers kan jeg nøjes med at lave en enkelt eller to og bare have stående. Jeg kan nemlig ret godt lide mos.
Jeg har både store og små apotekerflasker, og jeg pønser på at bruge en af de små som hyacintglas. Da flaskerne allerede står på badeværelset, vil det være en fin måde at dekorere lidt til jul derude.
Inspirationen er samlet og klar! Så mangler det bare, at jeg kommer hjem, får pakket ud, købt ind, hentet julepynt i kælderen, hentet mos mm i skoven, købt gran og så sætter i gang. Mon jeg når med i år? Og hvad med dig: Er dit hjem julepyntet og klart til sæsonen, eller er du heller ikke helt med endnu?
Rigtig lækker juleinspiration!!
Jeps, jeg fik gjort rent og pyntet op i går. Det er en tradition herhjemme, at gøre det den 1. søndag i advent.
Jeg vil glæde mig til, at følge dig i december.
God 1. december.
Sikke en masse fine dekorationer og inspiration til pynt Cecilie.
Jeg indhenter det forsømte fra jeres tur…. Det er spændende læsning. Mon man kan sige velkommen hjem igen??!!
knus
Dejlig inspiration : )
Fik gjort rent og pyntet, jeg har 7 flyttekasser med julepynt ; / så hvert år vælger jeg noget fra og andet til, nogle ting er der altid. Mon jeg skulle få ryddet lidt op tihi…
Rigtig god 1 dec