Irland 2014: Bonn-Nordirland via Dublin

For os kom sommerferien noget sent i år. K skal på konference i Dublin 24.-27. november, og det var en chance, vi ikke kunne misse: Vi besluttede at lægge ferien i de sidste to uger af november, og selvom vi hørte fra Mel, at Irland i november ikke var anbefalesværdigt, holdt vi fast.

Søndag den 16. november var dagen, vi havde flybilletter til Dublin, og turen i lufthavnen startede godt 3 timer, før vores fly skulle på vingerne. Jeg er ikke bange for at flyve, men jeg synes altså, at det er utrolig besværligt med alt det, man skal igennem, før man sidder i flyet og er af sted. Denne gang skulle vi endda igennem paskontrol for at komme ud af DE, fordi vi jo skulle flyve til et land udenfor Schengen-zonen.

Af forskellige mere eller mindre eksotiske årsager (først skulle røde kors hjælpe handikappede passagerer ud af flyet, derefter skulle politiet gennemsøge flyet, fordi en passager havde mistet sit pas ombord) blev vores fly godt ½ time forsinket ud af Köln. Piloten indhentede lidt af den tabte tid i luften, fordi vi havde medvind, og vi landede i Dublin omkring klokken 15. Vi var hurtigt ude af lufthavnen, nød overraskede den blå himmel over vores hoveder, fik vores lejebil (en stor fin Seat Toledo) og kunne begive os ud på vores eventyr i det irske.

Til trods for at vi kunne konstatere, at solen ville gå ned omkring klokken 16.25, ville vi forsøge at nå at se noget på vej Portrush, Nordirland, hvor vi skulle have vores første to overnatninger. Det vi ville se var Monasterboice, som er ruinerne af et tidligt kristent bosted. Stedet er nu særlig kendt for sine store og fine eksemplarer af high crosses. Vi nåede Monasterboice omkring 10 minutter før solnedgang, med i tide til at se solen forsvinde helt.

Monasterboice blev grundlagt i det sene 400-tal af Saint Buithe, som døde omkring 521. Stedet var et vigtigt center for religion og lærdom, indtil det nærliggende Mellifont Abbey blev grundlagt i 1142.

Muiredach’s High Cross (også kaldt South Cross), beskrives som det smukkeste eksempel på keltisk stenværk, der fortsat findes. Korset er fra 900-tallet, og det er et meget deltaljeret og imponerede kors med sine knap 6 meter og 124 figurer. Hvert panel gengiver figurer og historier fra Biblen, men rækkefølgen syntes en smule rodet, med begivenheder blandet lidt imellem hinanden.

Jeg skal ærligt indrømme, at før Mel og Daniels lille mand fik navnet Aron, havde jeg aldrig hørt om Moses’ bror. Men han er altså en af de tre figurer på toppen af den ene side af Muiredach’s High Cross.

Nederst på den ene side af korset er der denne fine kombination af Adam & Eva, der spiser af kundskabens træ, og Kain og Abel på et temmelig afgørende sted i deres forhold… Biblen er fuld af dramatiske scener, må man sige.

Muiredach er ikke det eneste high cross på Monasterboice-området, men det er det, der er mest fokus på. Et af de andre kors, kaldet West Cross, er jævnaldrende med Muiredach men mere enkelt udsmykket: På den ene side er der Jesu genkomst, på den anden en korsfæstelsesscene.

West Cross står lige ved siden af et andet af områdets iøjnefaldende kendetegn: Det godt 35 meter høje runde tårn. Tårnet synes at have fungeret som skatkammer såvel som klokketårn. Skatkammerfunktionen var især væsentligt efter klosteret blev brændt ned i 1097 (måske af vikinger på togt?).

K blev sat til at tage et billede af mig iført “den jakke der nogensinde har gjort en kvinde mest lykkelig”. Jeg er simpelthen så glad for min €39 dyre parka – og jeg kan allerede nu afsløre, at der kommer mange billeder af den fra denne tur 😉

K måtte stille op til fotosession, så man kan se, hvor stort West Cross er – det virker som om det er endnu højere end South Cross, men alle tre high crosses på Monasterboice-området er store imponerende monumenter.

Da vi forlod området, var porten blevet lukket (men ikke låst). Vi spottede dog en nødudgang, som vi kunne have brugt, hvis vi var blevet låst inde: Der var simpelthen lavet en lille trappe på begge sider af muren omkring Monasterboice.

Fra Monasterboice gik turen de godt 200 km nordpå til Beaches B&B i Portrush, og vores to første overnatninger i det nordirske. Vi var så heldige, at B&B’et lå lige overfor en dagligvarebutik og pizzaria, hvilket var lige, hvad vi havde behov for efter en lang første feriedag.