Stretch your stamps 2: Dag 1


Jeg deltager i Online Card Classes’ Stretch your stamps 2 kursus, og i går var første dag, og allerede nu har jeg lært en masse. Det er fedt at blive udfordret til at tænke og arbejde anderledes med produkter, man er fortrolig med.


Første og anden dag handler om baggrundsstempler, og første teknik inviterede til, at man brugte en baggrund til at lave et papir i flere forskellige farver. Jeg holdt mig tæt til Kristina Kwerners oplæg, men da jeg ikke har det stempel (og ej heller ikke et der minder om), der blev brugt i kurset, måtte jeg i gang med at bygge min egen baggrund op.


Det var virkelig sjovt og udfordrende at få mønstret og farverne fine, og jeg endte med at bruge en times tid på det. Men jeg endte også med at blive ganske tilfreds med resultatet, og det var så fedt at lære noget nyt. Jeg kunne bestemt godt finde på at forsøge mig med endnu et papir som dette.


Kristina brugte en Wink of Stella pen til at løbe henover sit udstansede ord, og jeg har for ganske nyligt købt netop sådan en pen, så jeg gjorde det samme. Da mit ord ikke sidder på 3d-puder, løb jeg pennen over ordet, inden jeg monterede det på kortet, hvilket helt sikkert var den nemmeste måde at undgå at få glimmer på kortbasen på. Det giver en rigtig lækker sart glimmereffekt, når man bruger Wink of Stella – og så nasser det langt mindre end almindeligt glimmer.

Det første kort jeg lavede var det på hvid baggrund (som originalen), men da jeg havde lavet det, slog det mig, at det kunne være sjovt at prøve at lave kort #2 på sort baggrund. Som sagt så gjort.


For at få teksten til at være tydelig embossede jeg ordet Friend med hvidt embossingpulver og udstansede hello i hvidt karton, som jeg overhældte med hvidt glimmer. Selvom designet er det samme, fik jeg to ganske forskellige kort ud af indsatsen.

—o—

   

This entry was posted in Ubesluttet and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

8 Responses to Stretch your stamps 2: Dag 1

  1. Susan Joyce says:

    Love your background stamp and your finished card.

  2. dorte says:

    waue sikkent et flot arbejde du fik lavet her super flot og fine tekniker som jeg ik lige kendte wink of wella er da værd at overveje i mine nye indkøb. super flot

  3. Maryann says:

    WOW hvor er det flot. Og så skønt, når man virkelig føler man får noget positivt ud af et kursus. Glæder mig til at se flere resultater derfra.

  4. Pia Larsen says:

    To virkelig flotte kort du har fået lavet, Cecilie.
    Jeg nåede kun at se et par af videoerne igår og fik ikke rigtig tid til at lege og lave lektier :o(
    Forhåbentligt, når jeg det i dag. Krydser fingrene :oD

  5. Cat C says:

    Your watercolor piece is lovely, wonderful cards.

  6. Dorthe/Pips says:

    2 lækre kort! Det kursus lyder absolut spændende! 🙂

  7. Susanne V. says:

    Gorgeous! You found the perfect stamp for this technique! I haven’t tried it yet for lack of time but hope to give it a go soon! Love rainbow colors!

  8. Camilla says:

    Flot farveforløb. Jeg ville også rigtig gerne have fingre i en Wink of Stella 😉 men den var udsolgt sidst jeg bestilte vare, øv. Flotte kort.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.