
Nogle kort må jeg bare lifte og lave min egen udgave af, og det gjorde sig gældende for dette kort. Jeg valgte dog at nedtone det lyserøde lidt, da jeg synes, at jeg alt for ofte ender med meget lyserøde kort.
Selve valmuehovederne er stemplet i en sart lyserød ovenpå det blå mønsterpapir, hvilket betyder, at de er meget sart tilstede på kortet – men samtidig at man godt kan se dem. Jeg valgte at tilføje lyserøde knapper samt mørkeblå blomstrede sommerfugle og en tekst stemplet i en mørk blå nuance.
—o—