
Uge 18 burde have været en uge, hvor der var rigtig mange billeder, der skulle sorteres igennem og vælges imellem… Desværre døde vores SD-kort efter to dage i Rheims 🙁 Æv! Men heldigvis har vi jo oplevelserne på nethinden.
Vi havde heldigvis lidt billeder fra vores telefoner og Lines kamera, så det har været muligt at dokumentere vores tur til Rheims dødt SD-kort til trods.
Og forresten er billedet med lyset for enden af tunnellen et billede af mig, der sidder og kigger ned igennem en rutsjebane, som jeg ikke helt havde modet til at køre ned igennem. Det er godt at have noget til gode.
Jeg synes, det gav mening bare at have en filler, der beskrev situationen med SD-kortet frem for at skrive en lang smøre.
Uge 18 var faktisk en ganske begivenhedsrig uge, hvor vi afsluttede besøget fra Fam. Augustesen med gåtur ned og opad vores bakke, fik besøg af Line, havde to overnatninger i Rheims, så Rhein in Flammen hjemme fra terrassen, var i Liege til søndagsmarked og i Holland for at spise is. Jo, vi kommer omkring.