Tirsdag tog vi turen rundt ad U-vejen i så skiftende vejr, at man kunne tro, at det var april og ikke maj: Vi havde solskin, så let regn, mere solskin og så en byge og tilbage til fint vejr.
Vi kom forbi indtil flere udkigstårne, og vi var alle sammen lige oppe og kigge ud over landskabet. K var endda oppe og sidde og trone; det så meget mageligt ud, men desværre så han hverken elge eller vildsvin.
Tilbage igen var der pandekagefest på programmet, men for at nå så langt som til festlighederne, måtte der jo dækkes op og steges pandekager. Alma var rigtig god til at vente i år, selvom hun flere gange bankede på døren for at høre, om jeg var færdig. Ikke på noget tidspunkt kom hun dog ud i køkkenet eller forsøgte at kigge ind af vinduerne – godt gået, Alma.
Jeg havde købt balloner i Belgien, som skulle have været en del af dekorationen, men da de var pustet op lugtede de simpelthen så rædsomt, at jeg ikke kunne have fundet på at lade dem blive i køkkenet. Så de røg udenfor, og K punkterede dem, inden Alma nåede at opdage dem. Adr!
Heldigvis havde K og jeg købt nogle serpentiner, og de lugtede ikke, men var perfekte som festudsmykning. Særligt fik Almas stol en god omgang af de fine papirstrimler.
Ingen pandekagefest uden pandekager naturligvis, men der skal også lidt mere til, så der var også is, varm kakao og flødeskum, sukker og citron samt blåbærsylt. Det er en super hyggelig tradition med pandekagefesterne, når jeg nu alligevel er pandekagebageren 😉
Og hende her hun kan altså godt lide pandekager – også selvom hun ikke kan spise så mange. Til gengæld var hun ikke begejstret for chokoladeisen, men den kan da heldigvis spares væk en anden gang… Men måske vil det ikke passe de tre voksne, der spiste chokoladeis.
