Veje går sjældent uforstyrret og lige, når man geocacher, og denne lørdag stoppede vi ved Vätteryds Gravfelt, som er Skånes største og bedst bevarede gravplads med sine 375 stene. Stenene står over brandgrave, hvor det er den dødes aske samt særlige effekter, der er begravet. Vätteryds Gravfelt blev brugt til begravelser i yngre jernalder, ca. år 550-900, men man har fundet beviser på, at der har været bopladser på stedet i tusinder af år, inden gravene kom til.
Vel fremme i Tika besluttede jeg mig for at indvige mine nye træningssko ved at trave en tur i eftermiddagslyset. Det var en skøn tur, hvor jeg nød det endnu relativt spæde svenske forår.
Ikke alle træer havde fået lov at springe ud i år, men de duftede helt utroligt lækkert, som de lå der i store stakke. Der er få ting, der dufter helt så vidunderligt som frisk-fældet fyretræ.
Jeg havde en god tur – lige indtil det begyndte at gøre rigtig ondt på højre hæl… Jeg var ikke i tvivl om, at det var en vabel, der var ved at blive til, og det gjorde godt nok ondt. På et tidspunkt begyndte det så at gøre ondt på en anden måde, og så kunne jeg jo regne ud, at vablen var gået i stykker. Da jeg fik haltet mig retur til huset i Tikaskruv, kunne jeg frustreret konstatere, at mine nye fine Ecco-sko havde totalt hærget højre hæl, så jeg nu havde et stort åbent sår på størrelse med en 2-krone. Av av av! Det skulle jeg få stor glæde af i de kommende dage… Men bortset fra gnavesåret, så var det skønt at være retur i Tika med alt, hvad det indebærer af hygge, leg, spil og naturoplevelser.
